Åh nej, Martin Budtz er død

født 1961, inderlig-finurlig digter (Jeg er det øjeblik, Allevegne, Familie, Museum) og litteraturhistorieskabende medgrundlægger og primær organisator af Øverste Kirurgiske (blad, forlag, oplæsninger), utrolig venlig og frygtelig plaget ildsjæl, der burde have brændt meget længere, i alle sine retninger. Fandens sørgeligt. Her er et lille, nyklassisk digt fra debutbogen, der handler om det hele:

Vi er levende
vi dør
og vi er levende

Det er en rejse,
der starter her.

Vi sidder i en frøkapsel
på vej mod månen.

Jeg er en lille hund
der har været
kardinal i Spanien.

Og jeg forstår
det hele hænger sammen
der er ikke
noget som helst uforklarligt