Ægte filmromance

Tony Scott, yndlingsactioninstruktør, er død på tragisk og dramatisk vis, og især holdt jeg hemmeligt af hans senere, stresset ultraflashy film, skudt af Scott som skudt ud af en kanon, med som regel Denzel Washington, Man on Fire, Deja Vu (Hollywoodsk Svend Åge M), Domino, Unstoppable (tog amok!), men takket være Quentin Tarantino er hovedværket selvfølgelig True Romance, og den ægteste romance er den mellem Scott og Tarantino og filmmediet - og over the top tought talende skuespillere, her jo klassisk Chris Walken (hans vejrbidte birolle i Man on Fire er hele den stygge selvtægtsfilm værd) og Dennis Hopper:

No Bullshit, Dennis lytter

De flagrede løs med hvide tørklæder på hele arenaen, fordi El Fondi for sin blændende og blærede præstation burde få et tyreøre, og det eneste, jeg kunne tænke på, var stadig Blue Velvet og Dennis Hopper, der ville have været en skøn og håbløs tyrefægter.

Goya & Dennis

Goya &
den japaner, der gik foran os på Magdalena
som manglede det halve af højre øre,
som mindede mig om Blue Velvet,
som mindede mig om Dennis Hopper,
der døde i weekenden, og den scene,
hvor Kyle kommer ud af lejligheden,
hvor Isabellas mand sidder kneblet
med manglende øre, og han ser Dennis
med falsk overskæg for foden af trappen,
hvilket jeg altid syntes var langt uhyggeligere
end de scener, hvor han brillant går helt amok
& Goya