Viser opslag med etiketten Brd. Coen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brd. Coen. Vis alle opslag

mandag den 10. marts 2014

Egenkasser

Umiddelbart og smertefuldt relaterbart i Coen-brødrenes lige så ømt melankolske som skarpt ironiske Inside Llweyn Davis er den kasse med usælgelige plader (med hans tidligere duo - partneren sprang ud fra en bro), som titelpersonen, fint vrantent spillet af Oscar Isaac, får udleveret hos sin uduelige manager. Og som han vil skubbe ind under sofabordet hos en musikerkollega, Girls' uforlignelige Adam Driver, han overnatter hos, og 'lo and behold, der står allerede en kasse med kollegaens usælgelige plader. Og det er så meget mine og alle mine kollegers kasser med makulationseksemplarer, de 100vis af, de utallige eksemplarer af Læberne sproges -


 - Ikke kassepladen, Llewyns i filmens nye, men ikke mindre usælgelige solo-plade.

søndag den 29. december 2013

For mere digressiv cirkellinkning

Der er altid for lidt digressiv cirkellinkning i mine tekster - og dine tekster!

Eksemplarisk eksempel fra en blogpost af Richard Brody på New Yorkers hjemmeside om Brd. Coens nye film Indside Llewyn Davis, der (åbenbart) slutter med, at Bob Dylan ankommer til New Yorks folk-scene:

P.S. “Inside Llewyn Davis” is a wintry movie, taking place in early 1961. Jean-Luc Godard’s “Breathless” opened in New York on February 7, 1961 (at which time it was reviewed in The New Yorker by … Roger Angell, whose passionately enthusiastic review is one of the most keenly discerning that the movie has ever received). In 1988, in the magazine Actuel, Godard spoke at length about Dylan, explaining that he considered himself to be in “correspondence” with Dylan, and that he saw his own artistic career in parallel with Dylan’s. 

tirsdag den 1. januar 2013

2 hilsener

- Heil Hitler!

John Goodman som Good Ol' Charlie/ Mad Man Mundt i Barton Fink, genset i forgårs, til knælende politimand på hotelgangen, før han skyder ham i hovedet.

- Heil Hitler!

Ghita Nørby som Louise i Leif Panduros tv-spil Louises Hus, netop forbizappet, til Preben Neergaard som hendes patroniserende mand i parcelhusets dagligstue.

søndag den 27. februar 2011

Prof profeti

Jeg har aldrig set en film af Susanne Bier, så hun vinder stensikkert en Oscar i nat.

Jeg har set alle film af brd. Coen, og denne eftermiddag så jeg deres nye film, True Grit, som ikke overraskende var skidegod, grimet og grumt og grotesk rørende, så de vinder bombesikkert ikke en Oscar i nat.