Viser opslag med etiketten B. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten B. Vis alle opslag

torsdag den 11. februar 2016

2 alfabeter samme hieroglyf

Charlotte Strandgaards alfabet bag på hendes debutbog Katalog, 1965:

a indsmigrende
b gravid
c liderlig
d bedrøvet
e rundrygget
f officer
g otte
h strutmave
i målmand
j svaj
k kontorchef
l anvendeligt
m kamel
n dromedar
o helhed
p amning
q pukket
r koket
s onani
t anker
v påkaldelse
w march
x sammenstød
y befrugtning
z depression

Og A og B og C i Simon Grotrians for de fleste bogstavers vedkommende mere ordrige alfabet i En æske til Lot, 1995:

A

Tegnet for en fastende:

han lægger sig på munden
i den varme pyramide
han vil ikke ta sit første skridt.

Din brodersøn er loddet til en krone
du betaler
med af pap, som dette A.

B

er gravid.

C

En torden af hove, flakkende gåsehud
kuffert med salte og kærlighedsminderne
lodret, så hængslerne drypper på jorden
natriumvidnet har glas over benene
stedes for Herren med trillende fluer
hjertet slår i brystet
se, det svinger bag de tabte vorter
himlen løber løbsk.