Overskueligt savn

Jeg kan ikke finde mit
eksemplar af Adresser (uddrag
af adresseebogen), Pias B16-
hæfte, som måske nok
er mit favorit-Juul-værk nr. 2,
og det er jo virkelig også et
bitte hæfte, og jeg tænkte,'
jeg måske havde gemt det
inde i en af bøgerne, som
jeg har gjort med andre B16'er;
da jeg skulle pakke i flyttekasser
senest, men nu har jeg bladret
igennem to gange uden held,
jeg tænker, det ikke er umuligt,
at den har sneget sig ind i en
helt anden ikke-Juul- men jo
nok i det mindste J-bog, det
ligner en god, reel ikke-umulighed
for opfyldelsen af et reelt, men
ikke ubærligt, uhjælpeligt savn,
og vistnok er hæftets tekst
inkluderet i de samlede digte, men
det er virkelig ikke det samme, og
desuden er den bog af pladshensyn,
fordi jeg jo havde bøgerne som
bøger i forvejen, TROEDE JEG,
pakket væk i kælderen, jeg
kommer til gengæld i tanke om,
at jeg citerer fra hæftet i
Generationsmaskinen, og her
er en tekst, og I kender selv-
følgelig allesammen den kode,
som jeg i sin tid var pinligt længe
om at regne ud, hvis jeg ikke
faktisk endnu pinligere fik den fortalt:

"næsten øretæveindbydende render romantikeren efter galanen altid dette enestående åndssvage renderi helt uden skønhed"