Viser opslag med etiketten Aarhus Katedralskole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Aarhus Katedralskole. Vis alle opslag

onsdag den 9. marts 2011

Negeret neon

Hvad er det for en en gul neon-tekst der er blevet påskruet mit gamle gymnasium, Aarhus Katedralskole, ud mod domkirken i Mejlgade, højt, højt oppe på muren:

LYSETS TØVEN

(hentyder til den tidligere elev Ole Rømer, der iflg. en gammeldags mindetavle længere nede på muren "målte lysets tøven"),

men neon tøver jo for helvede ikke: de to gange jeg passerede teksten i går, på vej til og fra Gyngen, lyste teksten stabil grelt frem for sig - uden tøven:

Det er slap og meningsløs konkretdigtning, lyder min professionelle smagsdom.

torsdag den 17. juni 2010

Klub for skyld og skam og skade

I Paal Bjelke Andersens system-cut up af nordiske statslederes nytårstaler, The Grefsen Adress (som jeg helt ærligt har anmeldt til WA, så må vi se om den kommer i) udgøres den største og mærkeligste og mest foruroligende udklips-gruppe af udklippene af "Groups of people mentioned in the texts", diverse, ofte overlappende segmenter af med- og modborgere, her begyndelsen på klippet fra Løkkes nytårstale:

Danske virksomheder som har tabt omsætning i udlandet og arbejdspladser som er gået tabt og familier som er kastet ud i arbejdsløshed og utryghed og 600.000 danskere som slipper helt for mellemskatten og de danske soldater i Afganistan, professionelle og dybt dedikerede mennesker

Det er nemlig noget underligt noget med gruppedannelser - den anden dag fik jeg en bog med interviews med tidligere elever på Aarhus Katedralskole, Tog de skade? Student fra den sorte skole (Grundtvig gik jo på Katedralskolen, ergo må skolen være den originale sorte skole), der melder mig ind i en klub med følgende brogede medlemsskare:

Erik Hoffmeyer, Aage Holm-Pedersen (tidligere chefredaktør for Aarhus Stiftstidende), Jan Lindhardt, Ulf Pilgaard, Christian Braad Thomsen, Nils Malmros, Kirsten Lehfeldt, Lene Kaaberbøl, Peter Skaarup, Lars Bukdahl, Sine Bundgaard (operasangerinde, som jeg spillede sammen med i skole-musicals, Carmen Jones), Lau Højen (forsanger i Carpark North).

Og må jeg være fri for at være i klub med Peter Skaarup? Nej, det må jeg ikke, thank you very much!