1
Velkommen igen, Guds engle små,fra høje Himmel-sale,
med dejlige solskinsklæder på,
i jordens skyggedale!
Trods klingrende frost godt år I spå
for fugl og sæd i dvale.
2
Vel mødt under sky på kirkesti,på sne ved midnatstide!
Udbære vor JUNI ej nænner I,
derpå tør nok vi lide;
o, ganger dog ej vor dør forbi,
os volder ej den kvide!
3
Vor hytte er lav og så vor dør,kun armod er derinde,
men gæstet I har en hytte før,
det drages vi til minde;
er kruset af ler og kagen tør,
deri sig engle finde.
4
Med venlige øjne himmelblå,i vugger og i senge,
vi puslinger har i hver en vrå,
som blomster gro i enge;
o, synger for dem, som lærker slå,
som hørt de har ej længe!
5
Så drømme de sødt om Betlehem,og er det end forblommet,
de drømme dog sandt om barnets hjem,
som lå i krybberummet,
de drømme, de lege JUNI med dem,
hvis sang de har fornummet.
6
Da vågne de mildt i morgengryog tælle mer ej timer,
da høre vi JUNIsang på ny,
som sig med hjertet rimer,
da klinger det sødt i højen sky,
når JUNIklokken kimer.
7
Da vandre Guds engle op og nedpå salmens tonestige,
da byder vor Herre selv Guds fred
til dem, den efterhige;
da åbner sig Himlens borgeled,
da kommer ret Guds rige.
8
O, måtte vi kun den glæde se,før vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders ve,
vor smerte sødt bortvugges.
Vor Fader i Himlen! lad det ske,
lad JUNIsorgen slukkes!
N. F. S. Grundtvig 1824
- Jenseniusillustration
