Viser opslag med etiketten æggehoveder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten æggehoveder. Vis alle opslag

torsdag den 23. februar 2012

Hinsides vindæg

er
der

blæstæg

stormæg

orkanæg

tornadoæg

tsunamiæg

at spejle sig i
blødende hårdkogt

fredag den 6. januar 2012

Bedrevidende teltlejr

Jeg skal lørdag 21. januar deltage i en såkaldt Vidensfestival arrangeret af Clement Kjersgaards net-blad Ræson, sammen en hel masse "forfattere, kunstnere, forskere, journalister og andre" mere eller mindre hård- og blødkogte æggehoveder, og jeg har ikke nogen anelse om, hvad det er er, jeg skal forestille at levere, eller som præcist hvem, det ringer Clement og fortæller mig et par dage før; jeg ved kun, at billetterne er hundedyre, og at jeg ingen penge selv får i hånden (de går alle sammen til det dér Ræson, som vistnok ikke er et poesitidsskrift) - nå, men en Ræson-repræsentant har interviewet mig om poesi til bladet, og resultatet kan i al sin autentiske (!, Lars S) formumlethed læses her; jeg har ikke kunnet regne ud, hvad det er for et oprindeligt (!, Lars S!) ord, der gemmer sig bag min karakteristik af Dan Turèlls "facon" som "søvlig", forslag, anyone?