Superman vs. Hyperman (VIGGO, MAND!)

 

(foto: Janu Kodal - mange sweet Viggo-portrætter på inkinc.dk !) 

VIGGO MADSEN ER VÆK!!

Det giver nul mening, ikke minus mening, der er der masser af hans poesi, men nul mening! 

I anledning af Superman-premiere er her det det perfekt længselsfulde, melankolske digt "Vinter" fra Samlejeg,, 1969: 

VINTER

En hvid tornado går gennem verden.
Det er bidende koldt. Og morgenen er
bilerne kun frosne klumper i gaderne
som ikke kan bruges til noget.
Her stå de små mennesker med deres
alt for store følelser, og den uro
de ikke ved hvor de skal skjule,
raser i dem som orkaner.
De venter på Superman. Hans varmesyn
er det eneste som kan frelse dem.
Men han står stivfrossen ved siden af dem
i skikkelse af journalisten Clark Kent.

I Selvbeflyvning, 1980, op finder Viggo sin egen superhelt:

HYPERMAN

Ja, jeg blev vaccineret mod mig selv
og kunne derfor ikke gøre mig noget ondt
om jeg så skulle bide tungen af mig
eller flække en arm på langs
Jeg er også vaccineret imod de andre
ergo er jeg uangribelig
uimodtagelig for enhver fornuft

Men hvad skal jeg gøre
når der ikke er noget at gøre
og jeg alligevel ikke kan lade være?

SOM GJORT: SKRIVE POESI SOM EN BESAT! Uhjælpeligt savner vi en stor digter akut!

(begge digte skrevet af fra mit (med efterskrift udstyrede) udvalg Viggo Madsens åbenbaring. Udvalgte digte 1963-2002, som stadig kan købes i boghandlen og som jeg aldeles inhabilt vil anbefale på det varmeste!)