JEG VELSIGNER FOLK OG BLIVER FORBANDET
JEG ER STRANDET PÅ ILDSANDET
HVOR DEN LINDRENDE BØLGES VAND
IKKE KAN NÅ FASTLANDET
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Lars Bukdahls Blog, den frie version 2.0
Blog-arkiv
-
▼
2020
(253)
-
▼
april
(37)
- FIRELINJER
- Om ikke at ville holde kæft
- Rådvild fremragendehed
- Jeg - en anekdotisk type
- & mig
- Generationsloyalitet
- Uanarkist
- Om pseudohekse, REGLER!
- Betimeligt Brøgger-tweet (og dog)
- Bowies fødselsdagsgave til sig selv
- Sensationelt billede af døbefonten i Vireda Domkirke
- Har jeg egentlig nogensinde være rigtig streng ove...
- Snob-effekten
- Så gode avantgardister var de vist
- PS til Akademikrisedigt
- Akademikrisedigt
- Idollængselsdigt
- Popdigt
- Naturdigt
- Hvad er livet-digt
- Krabbe- ikke krybedigt
- Modedigt
- Strådigt (skreget stadig højere)
- Jennys corona-digt retweetet
- Andedigt (Alice-fanfiction - hummerkvadrille II))
- Stranddigt
- Metal-digt
- Påskesang
- Tråden der endte lykkeligt!
- Hvor og hvad fanden er Gibeons dal!?
- Tiden er løftet af hængsel
- Det Dirch Passer
- Nitouche-Gas-anfægtelsen
- Half-shu-bi-dan-dua
- lever levende
- Korteste kortroman
- Breaking: Eske citerer Gnags!
-
▼
april
(37)
Faste læsere
Om mig
- Lars Bukdahl
- Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar