Nonsensetikette

Det er nødvendigt,
når bare det prakti-
seres energisk og
overbevisende og
vidunderligt nok,
i poesi og hos små børn,
at bejae nonsens klart.

Spillet bob

Bob er også et spil jo, wiki siger:

Bestanddele

• en kvadratisk plade - ca. 88 cm på hver led - med forhøjede kanter (bander) og huller tæt ved de fire hjørner. Parallelt med kanterne har pladen røde linjer, forbundet af små cirkler i hjørnerne. Midt på pladen er der en stor cirkel.
• Et stativ til spillepladen kan fås som ekstra tilbehør.
• 2 køer, som man støder med. De er ca. 87 cm lange, altså noget kortere end en billardkø og uden dup.
• 32 brikker (træringe) - 15 grønne, 15 røde og 2 sorte, der er lidt større end de andre. En sort brik kaldes en ko.

Spillepladen lægges op på stativet eller på et bord. Inden pladen tages i brug, gnides den med kartoffelmel eller talkum, så brikkerne glider lettere.

Der spilles mellem to hold, der har henholdsvis de grønne og de røde brikker. Hvert hold har en kø og en ko. Spillet går ud på at støde med køen til koen, så holdets brikker ender i hullerne.

Bober

Bob vs. Bob

Byggemand Bob vs. Twin Peaks-Bob

Bob + Bob (+ Bob)

Bob Dylan (Onkel Bob I Amerika) + Bob Hope (Bob Håb) (+ Bob Woodward)

Bob er også boB bagfra

Og hvorfor er palindrom ikke et palindrom?
Men
mordnilap
er nu et ret fantastisk omvendt ord

Helle-nyt Helle-nyt BOB! BOB! (BOB!)

 For vild info om HH's nye roman, der kommer efter jul (2 linjer er inkluderet i Hvedekorn jubi-nummer 5. november):

- her fra saxo:

"Flytter Bob og jeg så til Vanløse.” Sådan indleder Helle Helle sin nye roman BOB. Bob ved ikke rigtig, hvad han skal. Hans kæreste har travlt med sit nye studie. Hun er hende fra de. Selv arbejder han lidt på Sømandshotellet, indretter deres nye etværelses og fortaber sig i Københavns gadenavne. Mest af alt ønsker han sig en fremtid med hende. Hun er romanens jeg-fortæller. Men hun fortæller udelukkende om Bobs liv – især det, hun ikke selv er en del af.

– Tænk, at vi på et tidspunkt skal giftes og have børn. Han havde sagt den sætning tidligere, senest i forrige uge, og bagefter havde han tænkt: Sådan siger jeg ikke igen før om lang tid. Og nu havde han allerede gjort det. -

Til Helles Helles store publikum, der kan glæde sig til en selvstændig fortsættelse af de og overraskes over en københavnerroman i forfatterskabet – og alle, der ønsker at læse prosa i en liga for sig.

Forfatter	Helle Helle
Forlag	Gutkind
Udgave	1
ISBN	9788743400905
Sprog	Dansk
Originalsprog	dansk
Udgivelsesdato	08-01-2021
Format	Hæftet
Varenr.	2869394
EAN nr.	9788743400905
Varegruppe	Skønlitteratur

SANG OM SÅ MANGE BØGER

 (improviseret i selskab med mine to yngste børn foran den lange, lange, lange stuerol)

VI HAR SÅ MANGE BØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER
DE STÅR I LANGE KØER
VI HAR SÅ MANGE BØGER

vi får dem aldrig læst
åh nej åh nej åh nej
vi får dem aldrig læst
åh nej åh nej åh nej

VI HAR SÅ MANGE BØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER
DER STÅR ALT HVAD DU SØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER

vi får dem aldrig læst
åh nej åh nej åh nej
vi får dem aldrig læst
åh nej åh nej åh nej

VI HAR SÅ MANGE BØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER
AF EN DER HEDDER THØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER

vi får dem aldrig læst
åh nej åh nej åh nej
vi får dem aldrig læst
åh nej åh nej åh nej

Klodstitler

Hvertandet minut
udnævnes denne
Klods-Hans
til Klodsmajor
og hvert andet
abdicerer han
begejstret

Samuels poetik

 EN
BOG
ER
EN
KLODS

Og den her sang skal du også nå at få

Tiillykke med fødesldagen, min elskede

C
så

C
(og nu er det et verbum i imperativ)
så

CCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCC
så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så

MITT BARN

I dag udkommer Mit barn i Sverige som Mitt barn, fornemt forsvensket af Jonas Rasmussen, HURRA for det:

'

Cecilies cirkus

dette digt i debutbogen Ulven åd min eyeliner:

Her overvurderer en klovn sin næse

manegemassakre i to
øjeblikke gynger
linen nægter at
synge om
konfettikreationer på
catwalks ond
latter lyser op
i
hovedet på ham et
pejlemærke

(og cirkus nævnes sørme også i dette det første digt:

Her tager noget sin begyndelse

afbrudt af savl udsættes
akten indtil
nu hører du
op
sat på spidsen æder alle
krystal
er
intet i sammenligning med
det cirkussøgte
udgangspunkt)

Laugesens cirkus nu

- der sgu også lige noget cirkus i forbifarten i Peter Laugesens nye, monsterskønne digtsamling Vadehave, som jeg anmeldte i fredagens WA (Tom er TS Eliot, som Laugeses læser biografi om under skrivningen på Fanø):

At gå gennem landskabet klitterne
stranden lang og bred
havbund til smådyr
vraggods fra skibe tasker og lommer
vandet lavt klart varmt
lang ud i himlen blå
Dyrenes små kredse i det enorme hav
lyserøde muslinger i vådt sand
meget lille enhver og havet stort
cirkuslokomotiv på blokvogn på vej fra esbjerg til Scarborough

England der ikke vil slippe stakkels Tom
Tom tavs siger ingenting
Tom ved ikke hvad han skal sige
Tom ødemark trist
til sidst Tom tom

Fødderne i sandet i vandet
fødderne nederst på benene
fødderne en efter en at gå på
og fornemmelsen når alting gynger forbi

Fra toppe af enhver klit
ser jeg det nye bælte den nye revle
og sommerhusene og deres fruer på heste
næsten en western at finde vej
med de mærker man kender i det næsten ens

Kochs cirkus

Nu har jeg købt, digitalt, Kenneth Kochs Collected Poems, hvilket jeg tror er en god idé og bare en nødvendighed som sådan, fordi Koch er sådan en god og sjov og klog digter, men ergo kan jeg citere fra hans oprindelige, skæve og renfærdige cirkus-digt, "The Circus", dette er første afsnit (af 12) (min frehævelse (hele cirkusføljetonen startede med Bright Eyes-citat):


We will have to go away, said the girls in the circus,
And never come back anymore. There is not enough of an audience
In this little town. Waiting against the black, blue sky
The big circus charious took them into their entrances
The Light rang out over the hill where the circus wagons dimmed away
Underneath their dresses the circus girls were sweating,
But then, an orange tight sticking to her, one spoke
With blue eyes, she was young and pretty, blonde,

With bright eyes, and she spoke with her mouth open when she sneezed,
Lightly against the backs of the other girls waiting in line
To clock the rope, or come spinning down with her teeth on the line.
And she said the circus might leaveth - and red posters
Stuck to the outside of the wagon, it was beginning to
Rain - she said might leave, but not her heart would ever leave
Not that town but just an one where they har been, risking their lives
And that each place they were shoukd be celebrated by blue rosemary
In a patch in the town. But they laughed and said sentimental
Blonde and she laughed, and they all, circus girls, clinging
To each other, as the circus wagons rushed through the night.