Y Factor

1MA178: The Y Factor Technique for Noise Figure Measurements

This application note describes in detail the steps required to make a noise figure measurement on a spectrum analyzer using the “Y Factor” technique. Background equations are presented for each step of the calculation. In addition, guidelines are provided to ensure a repeatable measurement. Measurement uncertainty is then reviewed, including contributions due to the noise source, analyzer, and the DUT itself. Finally, a software utility is presented that automates the noise figure calculation using four measurements from a spectrum analyzer. The utility checks the measurement guidelines and highlights potential problem areas. It then calculates the noise figure for the DUT along with the measurement uncertainty.

Name	Type	Language	Version	Date	Size
1MA178_1E_the_Y_factor_technique	Application Note	English	2	25.07.2012	777 kB
NF_UncertaintyCalc_v310	NF_UncertaintyCalc_v310.exe	English	3.10	25.07.2012	291 kB

Yahya holder ikke foredrag i Aarhus i aften

Succesfuld unge digter har travlt med at modtage en ny pris. Oplæsning og debat bliver udskudt.
Den seneste tids mest succesfulde danske digter, Yahya Hassan, aflyser sit digt- og debatarrangement torsdag aften i Aarhus. Det skriver stiften.dk .Hassan var hovedattraktionen et arrangement på Hovedbiblioteket i Aarhus, hvor han skulle have læst nogle af sine digte og deltaget i en debat med direktør for oplysningsforbundet FOF, Aarhus, Søren Peter Hansen.

Årsagen er, at Yahya Hassan skal modtage endnu en stor pris, og at han ikke kan nå til Aarhus til tiden. Arrangørerne fra FOF kan ikke oplyse om, hvilken pris der er tale om. Så sent som i weekenden fik Yahya Hassan Politikens Litteraturpris 2013 på 250.000 kr. 

Der har på forhånd været stor interesse for arrangementet. 150 personer havde på forhånd købt billet til arrangementet, og FOF har 50 personer på venteliste."En ny dato bliver aftalt så hurtigt som muligt, formentlig i februar," siger Martin Lai fra FOF til stiften.dk. De, der har købt billet, får besked på mail i dag og får samtidig en ny billet til den nye dato, siger Martin Lai.

Jeg har set en sjov film (BLACK)

og kunne ikke vikle mig ud af alle de TRÅDE i mit hoved - dette er en anmeldelse af Anchorman 2 til Ekko.dk, jeg tænkte, at jeg bare gik AMOK med den, inkl trådene!

(og her er et link til min Ekko-artikel om Sjov Inc., der også handler ret meget om Anchorman)

Og her er et billede af Brick & Chani, er de ikke kære!
 

Verdens bedste Burroughsføljeton

er Lars Movin shotgun-nørdede på hans Facebook-profil med indtil flere altid illustrerededaglige opdateringer, med eller mindre fast tema, frem til William S. Burroughs' 100 år fødselsdag om seks dage, her en opdatering fra i går om Bill & katte:

Syv dage til 100-års dagen for den amerikanske forfatter William S. Burroughs’ fødsel.

Ved siden af sine drømmedagbøger førte Burroughs også i perioder dagbog over sin hverdag. Efter at han på sine ældre dage havde trukket sig tilbage til Lawrence, Kansas, omgav han sig med katte, som han kommunikerede med, som om der var tale om genfærd af for længst afdøde venner og elskere.

Som i dette uddrag fra kattedagbogen The Cat Inside (oprindelig udsendt i 1986 i en eksklusiv limited edition-udgave med illustrationer af Brion Gysin og siden genudgivet af Viking i den viste ordinærudgave):

“I have said that cats serve as Familiars, psychic companions. 'They certainly are company.' The Familiars of an old writer are his memoires, scenes and characters from his past, real or imaginary. A psychoanalyst would say I am simply projecting these fantasies onto my cats. Yes, quite simply and quite literally cats serve as sensitive screens for quite precise attitudes when cast in appropriate roles. The roles can shift and one cat may take various parts: my mother; my wife, Joan; Jane Bowles; my son, Billy; my father, Kiki and other amigos; Denton Welch, who has influenced me more than any other writer, though we never met. Cats may be my last living link to a dying species.”

Hvad siger en ugle på kinesisk?

Det ved jeg jo ikke, fordi jeg ikke kan læse kinesisk, så hvad den end siger, siger den med et andet tegnsystem, men i hvert fald forærerede Mette Moestrup dig og mig den kinesiske oversættelse af hendes fine billedbog Hvad siger sneugleungen Ulla?, TAK, efter vi urbant, men heldigvis ikke alt for høfligt havde diskuteret Athena Farrozhads YH-kritik i 24-syv (det link må kunne findes ovre hos dem - Mette, Julie Sten-Knudsen og jeg bliver interviewet i Information i dag, link her - og så er der vist stadig en vis aktivitet - klar og god kommentar fra Christian Dorph i dag, og NU svarer Mette pots-radio-aftenligt! på min Facebook-tråd, der måske kan findes her, men vist ikke længere på Julie Stens, der måske kan findes her - på Olga Ravns Tintin- og lakrids-råd er der for længst ikke længere nogen aktivitet (kan ikke lige finde et link, måske her)) -

Mine tabere

Kandidater, jeg er lykkes med at indstille (og som jeg har anmeldt) til Weekendavisen Litteraturpris, men som ikke vandt, siden jeg begyndte på avisen i 1996 - jeg kan godt lide listens stræk fra, 2010-formlen, Nikolajsen til Staun (og gedigne gengangere: 3 x Aidt & Katz, 2 x Juul, Helle (begge har andre indstillet, da jeg ikke længere anmeldte), Hesselholdt, Grotrian, Jac (åh, Flemming i din permanente guld(øl)alder!), Bang Foss, Staun.

1996: Peter Laugesen: Konstrueret situation

1997: Jan Sonnergaard: Radiator, Jess Ørnsbo: Tidebogen (Knud Sørensens En tid, som jeg havde indstillet, vandt)

1998 (ja, 4, det var tider): Simon Grotrian: Ti, Katrine Marie Guldager: Det grønne øje (åh, Katrine i din unge guldalder!), Christina Hesselholdt: Hovedstolen, F.P. Jac: Fortælleren blev senere sig selv.

1999: Thomas Boberg: Americas,  Pia Juul: sagde jeg, siger jeg

2000: Peter Adolpsen: Små historier II, Henning Mortensen: Raketter, Grete Roulund: Kvinden fra Sáez

2001 (4 igen!): Klaus Høeck: In nomine, Per Højholt: Auricula, Janina Katz: Fortællinger til Abram.
Charlotte Weitze: Fandekke

2002: Naja Marie Aidt & Kim Lykke: Balladen om Bianca, Vagn Lundbye: Trefoldighedsbarn, Susanne Staun: Mit smukke lig

2003: Christina Hesselholdt: Du, mit du, F.P. Jac: Numse-Kaj som besøgsven, Ursula Andkjær Olsen: Atlas over huller i verden. 136 sider. Gyldendal.

2004 (4!): Lars Frost: Smukke biler efter krigen,  Kirsten Hammann: Fra smørhullet, Janina Katz: Drengen fra dengang,  Arthur Krasilnikoff: Hvalens øje

2005: Helle Helle: Rødby-Puttgarden, Pia Juul: Helt i skoven, Morten Ramsland: Hundehoved. 382 sider

2006: Naja Marie Aidt: Bavian, Ursula Andkjær Olsen: Skønheden hænger på træerne

2007  (4): Lone Hørslev: Lige mig, Marianne Larsen: Den forelskede unge, Morten Sabroe: Du som er i himlen (Jens Smærup Sørensens Mærkedage, indstillet af mig, vandt)

2008 (4 for sikkert sidste gang) Kristian Bang Foss: Stormen i 99,  Helle Helle: Ned til hundene, Janina Katz: Længsel på bestilling, Eske K. Mathiesen: Tranedun. Samlet poesi 2004-2009

2009 (3 for sikkert sidste gang, they're on to me og mine manipulationer): Naja Marie Aidt: Alting blinker, Svend Åge Madsen: Mange sære ting for, Mette Moestrup: Jævnet med jorden

2010 (den OK (de fleste har kun 1 med) regel: 2): Rasmus Nikolajsen: Socialdemokratisk digt, Susanne Staun: Døderummet

2011: Simon Grotrian: Domkirkeperlen, Vibeke Grønfeldt: Livliner

2012: Kristian Bang Foss: Døden kører Audi, Christina Hagen: White Girl

I år har jeg indstillet Yahya Hassan: Yahya Hassan og Asta Olivia Nordenhof: Det nemme og det ensomme, mon 1 af dem vinder som min kun 3. (og første poetiske) vinder gennem 18 år? Drrrrrrrrrrrrrr. Det bliver afsløret i morgen aften!

For et øjeblik siden i Mariakirken

Lone Hørslev, Iben Claces (med Tove), Kamilla Löfström (med Jönsson) og Lone Aburas var reaaaaaaaaaaaaaal; jeg forsøgte mig med en versal-trio, og midt mellem Brobys skyttegravshorror og Yahyas Trillegaards-thriller blegnede Strunges kremtende skrigere sørme noget, men Jens B, han OWNEDE - stadig mere exalteret (+ det mindste fistel-indslag) - sin Hærværk-oplæsning (med vedkendt hjælp fra Guds spøgelse - og klart Arthur Jensensk Lille P)



foto- Hans-Henrik T. Ohlsen - han har den bog i sin hule hånd!

Må kun læses af næseaber

En stor næse har jeg haft siden den dybe pubertet, og der er aldrig nogen, der har kaldt mig næseabe (men flere (forfattere), der har konstateret eller gjort grin med min næses storhed (og ikke kun Rifbjerg, udseendeforhåneren par excellence)), men det kunne der have været, og måske er der nogen, der gør det nu (der er for øvrigt en sekvens i Tintin-hæftet Flight no. 701 til Sidney, hvor skurken Alan griner af en næseabe, indtil han opdager, at den ligner overskurken (og ved hans første optræden jødekarikaturen) Rastapopulos) - og jeg fortæller altid historien om salig Janina Katz, der selv havde et fantastisk træskonæb af en næse, der trak mig til side ved en Borgen-reception og spurgte: Larszz, jaj har tænkt majet over det: hvor har du din næsze fra (underforstået: når jeg nu ikke er jøde)? Svaret er store, sære næser på både mødrene og fædrene (mestendels etnisk danske) sider, der tilsammen er konvergeret til denne enestående extremitet -

Må kun læses af brilleaber

Det er kun brilleaber, der må kalde brilleaber for brilleaber - jeg fik briller som 5-årig og ustandseligt kaldte andre børn mig brilleabe, og det var ikke altid det virkede, at jeg sagde: Det er mig, der har brillerne, men det er dig, der er aben, derfor kalder jeg mig nu stolt for brilleabe og proklamerer, at alt det, jeg skriver og har skrevet, kun kan og må læses og forstå af andre, der bærer briller og dermed er brilleaber, som er noget, vi som sagt kun må kalde os selv og hinanden, brilleaberne -

Magisk encyklopædisme

3 lexikonartikler (fra Signe Gjessings debutsamling Ud i det u-løse, udkommer midt i februar, glæd jer stjernet):

1. (helt digt)

støv:
dagslyset
bider negle af sig selv for at slippe væk
ligesom månen
men netop ikke ligesom månen

2.  (del af digt)

(...)
Bladhud: et maxiskørt til
det, der ses over skulderen

fostre i stjernestilling, høstede pander, badebroer som livets "skarpe, markerede træk"

3. (helt digt)

hinkesten: der falder en sten fra forårets hjerte



- Signe på forlaget med hele sit oplag (hendes redaktør på FB: Signe kom og blånede titlen på 646 exx = et helt oplag. Vi tømte Stelling for blå overstregningstuscher, bogstavelig talt.)

Og så har jeg apropos alle de FB-debatter, jeg har deltaget i og startet de sidste dage (og åh nej, Susanne Christensen har en polemik i gang mod artiklen om "Generation Etik" i Inf. eller åh ja, men jeg vil ikkkkkkkk deltage), lyst til at citere det her digt: 

et desuden slæber sig over sproget,
der er føget til i løbet af natten.
En debat af aske
nænner ikke noget,
planeten er en tynd, grå plade
der svajer i ryggen.
Hersides danser med hinsides
Skoene er ravklumper 
der samles op  

(hvilken hudfarve har det digt, omjegmåspørge, ud over grå og blå? for fanden! nu debatterer jeg igen!) 

Stiligt-svimmelt cover & extremt dragende bagsidetekst (alle mulige priser til den bog på forhånd)

Alt under månen følger tre danske mystikere fra 1500-tallet, tre adelsmænd, der vil udgrunde universets gåder. Den ene er Tycho Brahe, de to andre er på vildspor. Der er et portræt af årets gang på Tycho Brahes ø, et glimt af Dommedag fra en kro i Midtjylland og fortællingen om en skuffet alkymist, hvis mystiske rejse ender som sexturisme i Bayern.

- udkommer angiveligt til marts (og please: lad den være på 150 sider (helst 250)  +!)! 

DIN TEGNING

Hvad er det egentlig for et fantastisk skældsord i digtet INDBRUD i Yahya Hassan, hvor YH-jeget og en fætter stjæler guitarer og sager hos kontaktpersonen (og hvad er kontaktperson egentlig for et uhyggeligt ord, når man bare stirrer lidt på det):

HVAD FANDEN LAVER DU DIN TEGNING RÅBER JEG

- er jeg helt off, hvis jeg læser det som Muhammedtegning, hvilket jo nemlig ville være den perfekte fornærmelse af en fætter: du er lige så dum som en stereotyp-araber med en bombe i turbanen tegnet af JP-tegner

??

Temmelig cool billedkunstnercover

Tal R's til Daniel Denciks roman Anden person ental, der udkommer om et par uger (bagsiden er også cool, der er bare bølger):

Glad talleg og ond talvold

(mens vi håber og tror på en anden halvleg i FB-diskussionen af Athena Farrokzhads anmeldelse af Yahya Hassan, sent i aften løb det hele noget af sporet, men nu har jeg prøvet at genstarte den og foreløbig har Mette Moestrup repliceret, sagligt og temperamentsfuldt, sådan som vi kan lide kommentarer, og mon ikke jeg om lidt aftrykker et forkortet mix? - og apropos en del af diskussionen: hvem har nogen sinde haft godt af at læse Preben Major?)

- fra Per Højholts Provinser, 1964

LEG

Her er to.
Nu tar jeg én.*
Så har vi tre.
Nu tar jeg en til.
Fire. Og nok en.
Så har vi fem.
En til, sådan. 6.
En til. Syv. En til.
Otte. Og en til. Ni.
Ni har vi nu.
Nu har vi ni.
Vi tar en til
og NU har vi ti.

* Legen kan leges af enhver som har nogen. Man begynder med to og bliver ved til ti. Holder man ikke oppe ved ti mister legen enhver finesse.

- fra Preben Major Sørensens Mishandler, 1988:

SIC FUGIT

Nu indhenter tallene mig. Dér kommer det store 10-tal. Det har en modbydelig høj skingrende stemme. 9-tallet er heller ikke alt for venligt. Det her stammer. 7-tallet hyler og hugger sin krog i mine haser. 3-tallet bider. 1-tallet stikker. 5-tallet er en skidt knægt.