Vigtig poesi 2016 findes om et øjeblik i form af Nikolajsen!

Ikke fordi listen over "Vigtig poesi 2015" på Hvedekorn.dk nødvendigvis er færdig; der er stadig digtudgivelser, jeg, listeoplisteren, ikke har fået læst og VIL have læst (og måske endda nogen ikke kender til!!??)

(og dette er, bare som eksempel på årets vidtstrakte RIGDOM) bøgerne under N:

Knud Steffen Nielsen: Derfor står jeg frem nu, Werkstatt
Josefine Graakjær Nielsen: Rosebud, Gladiator
Rasmus Halling Nielsen: ALBERTLUND BIBLIOTEK . BILLEDER (DETI), Arena
Nervsystem. Ung dansk poesi, redigeret af Jonas Rasmussen, Ellerströms
Henrik Nordbrandt: Jetlag, Brøndum
Lars Bo Nørgaard: Vores 74 m2, Joirnde & Joringel (kortprosa))

- men fordi den første bog er på listen næste års liste netop er noteret:

Vigtig poesi 2016

Rasmus Nikolajsen: Tilbage til unaturen, Samleren

 - den udkommer i næste uge igen og følger med sit 8-tals-system (denne gang: 8 stavelser/ 8 linjer/ 4 strofer og en enkelt gang 8 strofer og en enkelt gang 16 (sammenhængende) enkeltdigte på 4 linjer) op på Alting ender med et bryllup, 2009, og Socialdemokratisk digt, 2010, og har det nekel koncept, at digtene RENT FAKTISK er skrevet i naturen, og hvor er det forløst og skarpt) og sgu også rørende, som tiden kræver det!), og sgu sørme om der ikke goså er et digt om ROSER:

ENGHAVEN, 18. AUGUST 2013

Hvorfor ikke skrive et digt
om roser? Og så her i en
park hvor nogle hjemløse har
en slags hjem (hvor mon de bor, når
sneen falder?), og bedene
ser lidt afbrændte ud. Hist og
pist har dog en rose, efter
en lang sommers tøven, bestemt

sig for at blomstre, mens andre
omvendt visner yndefuldt; her
har forrådnelsen skrevet sig,
som dun på en overlæbe,
ind med sirlig gyldenbrun streg
i randen af et sartrosa
blad, mens den har bredt sig, som
vandpytter på en græseng, ud

over et bleggult blad. men ak,
hvad er smukkest? Den perfekte
hvide rose her, med smørgult
kar, som der netop ikke er
andet at skrive om, omend
en bladlus støver rundt i den,
som en systemkritiks digter
i velfærdssamfundet. Eller

rosenknoppen her, skudt fri, men
stadig kronet af dybgrønne
lapper: en kommende klode,
et ukneppet røvhul og et
øje der åbnes inde fra
en drøm. Og ak, hvem der kunne
skrive et digt om roser der
bare handlede om roser.

(Ramus Hallings Også udkommer før Tilbage til unaturen, men den samler jeg først op senere i dag - med flyvefærdige forventninger!)
 


 - omslagsmaleri: Vilhelm Bjerke-Petersen (og ikke, som jeg tidligere gættede på, hvilket også ville have været plattere: Magritte)

Nabokovflue afkodet

Russer
raser
over
roser:

Rosset
skal af-
ruses
under
raceblandede

rastafari-
rispapirlamper
på
rustur
i
Rostock.

Der hænger en rose i loftet

ergo er du Gertrude Stein, når du er stille under den:

Gertrude Stein kan flyve, når hun er stille under en rose,

du kan flyve, når du er stille under en rose,

ergo er du Gertrude Stein, når du er stille under den rose,

bare kønnere.

Fino Bandino - nonsensreflex

Ny tendens: Min redaktør taler sort, når hun roser mig (hvis det altså er det, hun gør?), og jo forståeligere min tekst, jo sortere hendes ros ...

Prosatendens m. roser (vælg den)

1. Lister

Optræder i både Dennis Gade Kofods nye, korte roman Superhelte i det hele taget, som jeg lige har siddet og anmeldt (godt) og i Dorte Nors' nye (genreløse) kortroman Dage, som jeg straks bagefter sad og læste (glad), men som jeg ikke skal anmelde, og som består af LUTTER lister (nærmere bestemt: dagaflistninger). Højst kuriøst indgår rosenavne på begge bøgers lister:

Fra Superhelte i det hele taget:

Roser de har købt efter de er flyttet ind:
Karen Blixen
Alexandra
Isabella Rosselini
Victor Borge
Kong Frederik IX

Derudover har de to roser, der var der, da de overtog huset. En rhapsody in blue i en krukke i gården. Og i haven står en Ingrid Bergman. Det tog noget arbejde at finde deres navne. Først da en mor fra børnehaven kommer forbi og kender begge roser, bliver det helt sikre. Ingrid Berman havde de fået rigtigt, men den anden troede de var en Madame Hardy. Det morede hende meget, moren, der var gartner.
Per nulrer et kronblad mellem fingrene. Lugter dejligt, siger Line, når han stikker fingrene hen under hendes næse.
Purløgene kan bladlusene ikke få bugt med, men alt andet er angrebet. Gården skulle på sigt blive mere frodig, end den er i dag.

Fra Dage:

1. Sagde: Nu skal du bare tage én dag ad gangen.
2. Sagde: Og dette er den første af de dage, som du skal tage én ad gangen.
3. og stod så op og var løbet tør for mælk.
4. Gik forbi kirkegårdens duer, og det er ikke, at livet går videre, men at det aldrig vil standse,
5. var i Frederiksberg Have,
6. tøvede ved Suttetræet og kunne huske mor stå i køkkenet på en campingplads i Norge med en svensk og en hollandsk kvinde, alle tre i færd med at kigge i bunden af en gryde og tage tæger af en unge, og selv har jeg ikke ofret en eneste sut til Suttetræet på stien her til Det Kinesiske Lysthus.
7. Købte en jordbæris og kunne ikke blive voksen, hvor gerne jeg ellers ville.
8. Tog ordene ud af munden og lagde dem i en lille, hvid kiste.
9. Læste i skyggen af et træ på kirkegården,
10. læste side op og side ned i lugten af varm buksbom og havde ondt i tanden,
11. men det gjorde ingenting.
12. Standsede på vej tilbage ved Kyhns grav, og det var roserne,
13. Centifolia, Multiflora og Astrid Lindgren, og der stod jeg og lagde alt det, jeg håber på, fra mig, og det var, som om han drejede hovedet fra sin irrede bronzeplade og kiggede ned på mig:
14. Jamen, der har vi dig så, kvinde,
15. med svirrefluer om ansigtet
16. og helt alene.

- det er sgu da langt ude kuriøst med de roser, på lister ...!