Det er værre at holde foredrag end at sige jeg

Tre versioner af samme passage i kommentar til fredagens WA, originalen, efter 1 redaktionel mail, efter yderligere 2 redaktionelle mails (den første ulæst og derfor ikke adlydt i version nr. 2):

... en TENDENS i samtidslitteraturen, som jeg selv pindede ud i et foredrag om årets bøger på Testrup Højskole og Informations Tag og Læs-kursus for halvanden uge siden - efter behørigt og begejstret at havde hyldet ...

... en TENDENS i samtidslitteraturen, som det blev pindet ud i et foredrag om årets bøger på Testrup Højskoles og Informations Tag og Læs-kursus for halvanden uge siden - efter en behørig og begejstret hyldest til ...

... en TENDENS i samtidslitteraturen, som jeg stod og pindede ud på Testrup Højskoles Informations Tag og Læs-kursus for halvanden uge siden - efter en behørig og begejstret hyldest til ...

... og hvad var TENDENSEN? kvindekujonerede, mandlige bløddyr! Ak, hak, hak ...

Pop + Kliché = Tendens

To af de populæreste sange på dansegulvet til Tag og læs i fredags var Iggy Pops "Lust for Life" og Klichés "Militskvinder", som tilsammen (også i deres LYD) er en ret præcis formel for den årstendens, jeg reklamerer for i seneste WA Bøger (og holdt foredrag om på Testrup for en uge siden):

MILITSKVINDER med LUST FOR LIFE

hvor strålende og stolte de ser ud
med lange rifler over skuldrene

they've been hurting
Since they bought the gimmick
About something called love
Yeah something called love
That's like hypnotizing chickens

Tendens 2011: Meta-titler

To forårsromaner, jeg glæder mig dramatisk til:

Lone Aburas: Den svære toer

Helle Helle: Det burde skrives i nutid

Furiøse afsværgelser af furie-typecasting

I onsdags i Århus talte jeg for skuespillerelever om de nye furiøse tendenser hos de yngre kvindelige digtere og om glæden og skamfuldheden ved at udgrunde og oprette den slags tendens-kasser, for lige netop furie-tendensen kom jo, to måneder efter jeg havde lanceret den i en såkaldt blæksprutte i WA om Antologi 2010 og Forfatterskolens Afgangsantologi (lidt efter, uafhængigt af mig, spottede Tue Nexø den samme tendens i en inf-anmeldelse af antologien), på forsiden af Informations bogmesse-tillæg som en rigtig NYHED; den store artikel indeni, baseret på interviews med de af mig (og Tue) udpegede digtere plus et par flere, fik den kækt bogstavrimende overskrift "Tidens trodsige tøser", hvilket Olga Ravn, en af de såkaldte trodsige tøser og ny, seriøst lovende anmelder på Inf, protesterede skarpt over i et debatindlæg (angrebet bliver også påstanden om, at ingen de unge kvinder er feminister og en Jørgen Leth-montage under et endnu mere udvandet Deadline-indslag, som jeg heldigvis ikke har set) I Århus læste jeg op af Christina Hagens furiøse roman 71 breve til M og af en furiøst performativ tekst af Olivia Nordenhof fra antologien og af Olgas debatindlæg - og det er som sådan fantastiske tekster at læse op, på grund af al den ENERGISKE aggression og vrængen, og underligt Tiresias-fortumlende tekster at læse op som mand - plus en furiøst personlig meta-tekst om at være indeni og udenfor typecastingen, der gemmer sig på Christina Hagens hjemmeside, og som jeg vil aftrykke i sin helhed her, fordi den på hæderkronet paradoksal manér bliver eksemplarisk ved at nægte at være det:

sikke en ballade der bliver
...når man ikke vil lave oprør. Sikke en masse ballade der bliver, når man nægter at kalde sig feminist. Sikke en masse ballade der bliver, når man ikke nærer et DYBT had til feminister, når man nu ikke selv er feminist. Dét er meget forvirrende. Sikke en masse ballade der bliver, når man ikke vil kalde sig feminist, men alligevel skriver om sæd. Sikke en masse ballade der bliver, når man skriver om pikke. Sikke en masse ballade der bliver, når man skriver om sæd og pikke, men ikke gør det for at provokere. Sikke en masse ballade der bliver, når man ikke gider svare på, hvordan det nu ER at være KVINDELIG forfatter. Og hvordan det nu er at være KVINDELIG tomatspiser. Og hvordan det er at være KVINDELIG cyklist. Som om det var et handicap i sig selv. Som om det var interessant i sig selv. Sikke en masse ballade der bliver, når man egentlig synes, at mændene er banket så langt ned i jorden, at de umuligt kan bankes længere ned. Sikke en masse ballade der bliver, når man citeres for noget, man har sagt. Sikke en masse ballade der bliver, når man citeres for noget, man ikke har sagt. Sikke en masse ballade der bliver, når man skriver læserbreve. Sikke en masse ballade der bliver, når man ikke skriver læserbreve. Sikke en masse ballade der bliver, når man læser op (folk går i vrede). Sikke en masse ballade der bliver, når man nægter at læse op (ej, helt ærligt). Sikke en masse ballade der bliver, når man læser op, men siger, at man ikke har lyst til at læse op (det ér faktisk også upassende). Sikke en masse ballade der bliver, hvis man er med i Deadline17. Sikke en masse ballade der bliver, hvis man ikke er med i Deadline17. Sikke en masse ballade der også bliver, hvis man ikke vil kaldes rebel. Gem det til bøgerne + lidt højere til loftet, tak!

Prosatendens m. roser (vælg den)

1. Lister

Optræder i både Dennis Gade Kofods nye, korte roman Superhelte i det hele taget, som jeg lige har siddet og anmeldt (godt) og i Dorte Nors' nye (genreløse) kortroman Dage, som jeg straks bagefter sad og læste (glad), men som jeg ikke skal anmelde, og som består af LUTTER lister (nærmere bestemt: dagaflistninger). Højst kuriøst indgår rosenavne på begge bøgers lister:

Fra Superhelte i det hele taget:

Roser de har købt efter de er flyttet ind:
Karen Blixen
Alexandra
Isabella Rosselini
Victor Borge
Kong Frederik IX

Derudover har de to roser, der var der, da de overtog huset. En rhapsody in blue i en krukke i gården. Og i haven står en Ingrid Bergman. Det tog noget arbejde at finde deres navne. Først da en mor fra børnehaven kommer forbi og kender begge roser, bliver det helt sikre. Ingrid Berman havde de fået rigtigt, men den anden troede de var en Madame Hardy. Det morede hende meget, moren, der var gartner.
Per nulrer et kronblad mellem fingrene. Lugter dejligt, siger Line, når han stikker fingrene hen under hendes næse.
Purløgene kan bladlusene ikke få bugt med, men alt andet er angrebet. Gården skulle på sigt blive mere frodig, end den er i dag.

Fra Dage:

1. Sagde: Nu skal du bare tage én dag ad gangen.
2. Sagde: Og dette er den første af de dage, som du skal tage én ad gangen.
3. og stod så op og var løbet tør for mælk.
4. Gik forbi kirkegårdens duer, og det er ikke, at livet går videre, men at det aldrig vil standse,
5. var i Frederiksberg Have,
6. tøvede ved Suttetræet og kunne huske mor stå i køkkenet på en campingplads i Norge med en svensk og en hollandsk kvinde, alle tre i færd med at kigge i bunden af en gryde og tage tæger af en unge, og selv har jeg ikke ofret en eneste sut til Suttetræet på stien her til Det Kinesiske Lysthus.
7. Købte en jordbæris og kunne ikke blive voksen, hvor gerne jeg ellers ville.
8. Tog ordene ud af munden og lagde dem i en lille, hvid kiste.
9. Læste i skyggen af et træ på kirkegården,
10. læste side op og side ned i lugten af varm buksbom og havde ondt i tanden,
11. men det gjorde ingenting.
12. Standsede på vej tilbage ved Kyhns grav, og det var roserne,
13. Centifolia, Multiflora og Astrid Lindgren, og der stod jeg og lagde alt det, jeg håber på, fra mig, og det var, som om han drejede hovedet fra sin irrede bronzeplade og kiggede ned på mig:
14. Jamen, der har vi dig så, kvinde,
15. med svirrefluer om ansigtet
16. og helt alene.

- det er sgu da langt ude kuriøst med de roser, på lister ...!

Tendenser, forår 2010 (vælg én)

(på Testrup Højskole i går oplistede jeg på min faste tavle i foredragssalen 8 øjeblikkelige litterære tendenser på baggrund af forårets nye bøger (og Hvedekorn'er); det kan være jeg udfolder den nærmere i en kommentar til avisen, men her er den foreløbig i ren liste-nøgnhed:)

1. Google-poesi (og -illustration)

2. OULIPO

3. Interaktivitet

4. Bogobjekt

5. Hi/Sci-Hy (History/Science-Hybrid)

6 Parabel-humoreske / Allegori-groteske

7. Hyperpolyfoni

8. Mikkel Thykier