Jeg bliver cyklisk i hovedet (Marmornote 2)

Hvilket klart er et alderdomstegn.-

Jeg tænker på Amalie Smith som den reinkarnerede Merete Pryds Helle (selv om Merete hyperaktivt er lyslevende) med hendes hybriditet og encyklopædicitet og hang til naturvidenskab.

Signe Gjessing linker selv til 80'erne (der jo, iflg SUT, fik ende præcis 8. september, 1985) i Ud i det u-løse (og Signe har selv fortalt, at det nærmere bestemt var en henvisning til Michael Strunges herligt opkørte Rimbaud-hyldest, der førte hende til bladet):

Jeg løber op på gadens loft. Numre af Sidegaden ligger og flyder, poesiens husnumre. Jeg sner skiltene til. Jeg ser dem glitre væk i utal. Hvem bor ikke på landet?

Men klart er Signe snarere sen-80'eren Simon Grotrian (der hyldede Strunge tilbage i Livsfælder) reinkarneret

- så kan Yahya Hassan være Strunge, SKRIGERNE!- og Nigger-Strunge nærmere bestemt, anno 2014.

Og Cecilie Lind må, som endnu en 90'er-født, selvfølgelig være den nye F.P. Jac, selve dette hieroglyfiske flow, men hun kysser meget, meget bedre.