(Anti)identitet i og til forbifarten

 Omstillingspirat

(var min mor ikke god til at være, men klart ville hun have ønsket, at jeg kunne være det, så det er jeg, vi kunne også bare kalde det attituderelativist jo) 

Attituderelativistiske dedikationer

 (jeg skrev note i fredagens WA om Rifbjergs dedikationer til Brostrøm - denne her nåede jeg ikke at få med (link til det katalog HER)

[741767] RIFBJERG, KLAUS.Leif den lykkelige junior.Gyldendal, København 1971. 167 sider. Heftet med orig. omslag med smudsomslag. DKK 250* Førsteudgaven. Med stor dedikation fra Ping og Klaus (Rifbjerg) til Kirsten og Torben (Brostrøm): "Gud, hvor var det egentlig rædsomt at være mig./ Og dog".)

Jeg vil gerne fremhæve, som KRITISK SMUKT fordi de afløser hinanden - og dermed også var tvunget til at bekrige hinanden - som generationskritikere, Hans-Jørgen Nielsens dedikationer til Brostrøm:


741090] NIELSEN, HANS-JØRGEN.Verdens/billeder Udvalgte stykker.Borgens Billigbøger, København 1972. 79 sider. Paperback. Omslaget lidt plettet. DKK 300* Med dedikation til Kirsten og Torben (Brostrøm) fra Hans-Jørgen (Nielsen): " -den røde sandhed på side 22 er bl.a. for jer".

[741240] NIELSEN, HANS-JØRGEN &HENNING CHRISTIANSEN.Informations.Edition Panel 13/1. København 1965. [12] sider. Originalt omslag. Velholdt. DKK 850* Af største sjældenhed. Fluxus-udgivelse -uden sammenhængende ord -af Hans-Jørgen Nielsen og komponisten Henning Christiansen. ** Indlagt: Følgebrev til Torben Brostrøm af Hans-Jørgen Nielsen om bl.a. denne publikation.[741215]

NIELSEN, HANS-JØRGEN.'Output'. nye stykker.Borgen, København 1967. 1. oplag. 63 sider. Heftet med orig. omslag. DKK 300* Med dedikation til Torben (Brostrøm) fra Hans-Jørgen (Nielsen). Med tidstypisk, farvestrålende omslag af Poul Gernes.[741214] NIELSEN,

HANS-JØRGEN.Fra luften i munden. Fantasistykker. Borgen, København 1968. 1. oplag. 61 sider. Heftet med orig. omslag. DKK 250* Med dedikation til Torben (Brostrøm) fra Hans-Jørgen (Nielsen).

[741216] NIELSEN, HANS-JØRGEN.Vedr. visse foreteelser/en hvidbog.Borgen, Valby 1967. [12] sider. Originalt, sort, bogtrykt omslag. Velholdt. DKK 650* . ** Indlagt: Pamflet af Hans-Jørgen Nielsen -Modersmålets pris -Det Ny Samfund (c. 1968). Med dedikation fra Hans-Jørgen Nielsen til Torben Brostrøm.

740912] NIELSEN, HANS-JØRGEN.Hælen. Et digt.Tiderne Skifter, København 1981. 84 sider. Heftet med orig. omslag.DKK 150* Førsteudgave. Med dedikation fra H.J. og Taina [Ørum] til Kirsten og Torben [Brostrøm].[741026]

NIELSEN, HANS-JØRGEN.HAIKU. Introduktion og 150 gendigtninger. Kalligrafi ved Reiko Okada.Borgens Billigbøger, København 1973. 2. udgave. 184 sider. Illustreret i s/h. Paperback. Velbevaret eksemplar. DKK 300* Med dedikation til Kirsten og Torben (Brostrøm) fra Hans-Jørgen (Nielsen)

Praktisk attituderelativisme, 1. og 2. januar

På Ikea-stuebordet af falsk træ
ovenpå
bind V-VIII
af Martins Larsens
suveræne Bet-vinder
Monogrammer
fordelt i 2 bunker á 2 bind
står din søde computer
støt
og afspiller
alle 10 åndeløst uhyrlige afsnit
af Netflix' doku-føljeton
Making A Murderer

2 smukke attituderelativister

Jeg søgte på Hans-Jørgen Nielsen og så dukkede dette fine, fine billede op, som jeg ikke mindes at have set før (måske taget i forbindelse med optagelserne til Leths film Dansk litteratur, does anbybody know?), forestillende 2 andre helte - rollerne rasler og risler overstadigt:

Eks-Faktor-Skolen

X-Factor-vinderne sang, at de var "fated to pretend"

(og her er de linjer fra MGMT's sang, de lod være at synge:

But there's really nothing, nothing we can do
Love must be forgotten, life can always start up anew.
The models will have children, we'll get a divorce
We'll find some more models, everything must run its course.

We'll choke on our vomit and that will be the end
We were fated to pretend
To pretend
We're fated to pretend
To pretend

Yeah, yeah, yeah
Yeah, yeah, yeah
Yeah, yeah, yeah
Yeah, yeah, yeah)

- og Blachmann ytrede ordet "attituderelativisme" i prime time, yeah, yeah, yeah -

som Hans-Jørgen Nielsen opfandt i Ta' i 1967, og som jeg lige nævnte i forbifarten i min kommentar (eller leksikonartikel) om identitetskarnevalisme i Weekendavisen; identitetskarnevalismen har en drøm om at være en attituderelativisme, skrev jeg, men attituderelativismen (der blev lige så misforstået, og misforstået som ca. det samme, som bare kynisk, kommerciel agilitet nemlig, som  identitetskarnevalismen er blevet det) var en kompleks pragmatisk-polemisk-utopisk term for at forholde sig til verden og sin identitet (og sin smag bare) på en ANDEN måde end en hierarkisk finkulturel, eksistentielt essensssøgende (og, når ingen essens forefindes, modernistisk tragisk) facon; og den nye essens, der smart nok aldrig behøver at glimre ved sit fravær, den klonker hele tiden med sit skinbarlige nærvær, er så identitet baseret på "kropslige erfaringer", og i den optik er Mette Moestrup Ole Wivel og Kristian Nya Glaffey Klaus Rifbjerg, just saying!

 

HJN indpakket i sin neologisme bagerst - 

Attituderelativistisk pakkepost

fra amazon.uk:

Against Expression. An Anthology of Conceptualist Writing
Marjorie Perloff: Uoriginal Genius. Poetry by other means in the new century
True Blood, season 1 og 2
The Walking Dead, season 1

. for en vampyr- og zombie-konceptualisme!
som jo rent faktisk findes: zombier skrevet ind i Jane Austen & co. ...

JØRGEN LETH SKRIVER IGEN TIL BLOGDAHL

Skrevet i TAM flight JJ 8095, en 8 timers flyrejse fra Miami til Sao Paulo. Men for lige at slutte og give closure til Mogens Frey historien, så endte han jo med at vælge det eneste rigtige: landevejen, naturligvis. Så stort og alsidigt et talent han var, faldt det nok naturligt at “gå over”, som det hed, fra amatør til professionel og søge lykken på de europæiske landeveje. Han fik hyre hos den flyvende greve, Jean de Gribaldy, som fløj alene i sit eget lille fly ud til nogle af nøgleetaperne. De Gribaldy var en af cykelsportens mest excentriske figurer, kendt for at gå sine egne veje og f.eks. satse på at bygge et hold op af individualister, i stedet for at følge den normale opskrift og lave en omhyggelig kombination af stjerner og vandbærere. Frey var lige en mand for ham. Og han kom i selskab med andre skarpe og “vanskelige” personligheder som ireren Sean Kelly, portugiseren Joaquin Agostinho, franskmanden Eric Caritoux. Det indebar så også – som det viste sig – at der manglede disciplin på holdet, grevens ryttere kunne finde på at køre mod hinanden. Det var nøjagtig det der skete den dag på Vogeser-etapen i 1970. Mogens Frey gik alene i udbrud, ovenikøbet på det skrappeste bjerg, Ballon d’Alsace, det forekom at være mildt sagt dristigt. Og der skete så det helt usandsynlige, at hans egen holdkammerat Agostinho stak af fra feltet og indledte en jagt på Frey. Det var imod spillets regler. Frey var rasende og tog demonstrativt ikke en føring, efter at Agostinho var kommet op til ham. Selvom Jean de Gribaldy hang ud af vinduet i sportsdirektørvognen og råbte og skreg at de skulle samarbejde. Han ville helst have at det så ud som om Frey havde kørt for Agostinho. Men Frey kørte spurten for at vinde. Det førte til dramaet hvor portugiseren lagde sin hånd på Freys styr og bremsede ham. Han blev deklasseret, og dermed var Frey etapevinder.
Jeg talte med grev de Gribaldy bagefter. Han var yderst fornøjet. To af hans ryttere havde taget hele billedet. Og den groteske situation i opløbet var i hans bog god underholdning.
Efter den etape var tonen mindre god på holdet. Agostinho, som mente at han var selvskrevet som kaptajn og som klassementsrytter, talte ikke mere til Frey. Frey gik ind i sig selv og kørte sig eget løb, som bl.a. gik ud på at vise sit talent i løbets enkeltstarter.
Men for mig er der ingen tvivl. Landevejen måtte være valget. Det er der de store eventyr ligger. I dag står to andre talentfulde danske cykelryttere fra banen overfor samme valg. Alex Rasmussen og Michael Mørkøv. De er verdensmestre i forskellige banediscipliner, nu er de i færd med at klatre op i landevejssporten. Det er et andet hierarki. Et verdensmesterskab på bane er godt, smukt. Men en etapesejr i et stort landevejsløb trumfer det. Sådan så det ud for Mogens Frey.
Hans-Jørgen Nielsen var bevidst naiv da han ville diskutere det.
Apropos emnet sandhed, saglighed og attitude, så er jeg er for 2.gang gæst på È Tudo Verdade/It’s All True, godt navn for en af de mest respekterede festivaler for dokumentarfilm, eller film der leger med hvordan virkeligheden skal fortælles. Et af debatemnerne er : Poetry Is Truth.

Jørgen Leth

Attituderelativistisk martyrium

Jeg sidder her og ofrer mig for min oplyste postmodernisme og attituderelativisme og skriver så godt som positive anmeldelser af sneglemonster-gyser og historisk guldalder-roman i stedet for at anmelde (og for fanden bare læse, det har jeg ikke engang haft tid til) nye romaner af fine finlitterære og i mit eget system totalt kanoniserede kanoner - ynk mig venligst!