Pupilaction (jeg elsker den stirrende pige)

Jeg ser Frankenweenie for anden gang og ser næsten udelukkende på de stop-motion-animerede figurers PUPILLER, der er i selvstændig bevægelse som de mindste sorte pastiller - eller (hvad hedder det i flertal pucker eller) pucks - på øjenhviden (ligedannet med æggehviden), og det mest spektakulære pupilshow, bittesmå pupilpucks på kæmpestore æggehvider, ses på Weird Girl AKA Staring Girl, med den profetisk skidende møgkat (og senere flagerkat), kendt også fra Tim Burtons fine outsider-portrætter på vers:

Solnedgang Kommune

Tilbage på Testrup! Og Solnedgang Kommune er ikke her, der jo er et Marskolbøtte Fyrstedømme, men det dér amerikanske filmakademi, der Oscar-indstiller og kun har kun har indstillet Wes Andersons suveræne Moonrise Kingdom til bedste originalmanuskript (og i stedet for de to reelt rørende Moonrise-teenagere den monotont mutte Hushpuppy-lillepige), men bortset fra det oplevede jeg i går 4 yndlingsauteurer i topform: Tim Burton (Frankenweenie i dejlig tom biograf til 11:30-forestilling - hvorfor er der ikke en nomineringskategori, der hedder: Elskeligste s/h-animerede, levende døde husdyr? Men selvfølgelig og heldigvis er filmen nomineret til bedste animationsfilm); Mette Moestrup (glædeligt genhør med "Hårformer", herligste happeningsvejledning) Hans Otto Jørgensen (hårkogt om hængning i Antwerpen) og Christina Hagen (omsider autoritativ White Girl-oplæsning: overraskende, men effektivt drævende - i forhold til mine egne speedede forsøg, senest for gymnasierektorer på Sandbjerg Gods) (i aftes i spisesalen her på Testrup Highhat-skole).