Citat:
man elsker mig fordi jeg er
en umærkelig gæst der nægter at rødme når jeg modtager klapsalve og hæder
hvid som sne til evig tid
jeg mister mælet som hun
mistede skoen på trappen i flugt
jeg forsvinder, eller, det er
min:
ambition
at gå bort som oldemødrene
oldemødrene der hed og hed og
hed
og de kaldtes hele tiden ind
til te
så de ikke fik smudset
ansigterne til af al den trafik man havde fundet på
motor
hjerte
navnene er trættende
jeg hedder mig i knæ
lyden kalder mig ind i sine
tegn og gør mig til nogen
for nogen
Jeg magter det ikke
at være én man kan kalde til
sig
så er man i farezonen
det chok det er at melde sig
at blive genstand for en skål
– udstedt til min ære og mit helbred og min succes og mit ophav
præcis sådan kom jeg til
verden: jeg fødtes af en blomst
en ekstatisk blomst med en
stilk med mange torne og en blomst der var blodrød som et biografsædes plyssede
røde stof
i det sæde sad:
den smukkeste pige med de
smukkeste øjne, for nylig
denne piges datter er jeg
gerne, drattende ud af hendes øjne når hun i nat græder sin sædvanlige gråd,
jeg glider ud med tårerne og er genfødt og
parat
til at betale: det hvide ud
af øjnene
for lykke, minder og hvile
som et rigtigt menneske, et
menneske der har ben at gå på, og smil tilovers, og
tro på fremtiden og tro på at
det er muligt at pudre sig til selvtillid, her holder jeg til: mest i mit
hoved, og hvad jeg bærer med mig, primært: kvalmen over alt det unge ved mig,
alt det unge der langsomt, men ihærdigt glider af mig, angsten for at slå fejl,
og i stedet for at
indse at jeg aldrig kommer
til at kunne føre mig frem blandt roser med kendermine, da lader jeg hånt om
realiteterne og forvilder mig ind i antagelser om, at jeg ved bedst om torne og
om beskæring og om dug der falder og om hvilken farve der klæder rosen bedst,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar