Jeg er også bare ubændig fan og vil gerne stærkt anbefale
tre nye, skriftlige optrædener signeret Cecilie Lind, mens vi utålmodigt venter
på hendes roman (inde på hendes blog og Facebookprofil dukker nye tekster jævnligt
op, hold øje!)
1. Bidrag til bogen Uuudgrundeligt
med streg-fabuleringer af Maya Peitersen og ledsagende/illustrerende tekster
ved en kraftfuldt kvalificeret hold bestående af Vagn E. Olsson, Naja Vucina,
Jonas Okholm, Ulla Eriksen, Thomas Krogsbøll, Cecilie Lind, René Jean Jensen,
Marianne Larsen, Maya selv og Cecilie, hvis bidrag begynder sådan her:
”Hjerter er så smukke som din tunge når den ligger i solen
og savler gylden mælk, mælk til alle de trængende, hvem? Hvem? De der skal
ammes og de der er er de trængende, de trængende er tjenerne og de må få af
havet og af dets skum og af dit savl, se jeg siger jer: i bølger kommer angst,
strengt taget: helikopteren kigger i vand, og hvad der ledes til. Men der er også
pelsdyret! Og også disse splintrede dråber, dråberne i pelsen og dyret på
afveje: jeg mener: knægtet af sit arme sind og sine instinkter. . Sine
instinkter itu. Tilværelsen: nede ved stranden for at flette tæer, jeg mener:
hybenplukkeren nyder ikke verden, men er vred, ser de monstre der nynner til
mørket falder på”
” Før har jeg sat min lid til, at når tiden går, så går jeg med, og så går det nok, og bedre, men det har vist sig usandt. Dette er det tredje forår, hvori jeg kæntrer, og behandlingen, jeg nyligst er indtrådt i, er en behandling, der bringer mig i yderligere afmagt. En behandling, der leder frem mod, at iveren, apatien er uvelkomne størrelser. Man skal lære at tøjle sig, sådan at en samtale ikke tager karakter af trosbekendelse. Sådan at andre mennesker ikke ængstes unødigt over, hvorvidt man er lidt gal, lidt afvigende. Og det er man. Man kommer for skade at fortælle om sine selvmordstanker, naboer der vil smide én ud, fordi man indimellem bliver et bæst, der skriger, hulker og banker hovedet ind i væggen, sit usle hjerte, symptomerne, drømmene, selvskaden, for hurtigt, til fremmede mennesker. Man hyperventilerer i den offentlige transport, fordi en mand vipper hektisk med sin fod. Det er et problem. Påpeger terapeuterne. At være så neurotisk, så sart som en prinsesse på en ært. Helst skal man være lunken, som en god bruser. Man skal ikke være som feriernes brusere på de billige hoteller: hysterisk varme, hysterisk kolde, i pludselige skift. Det går ikke. Det går ikke an, at turisten, der er medmennesket, ikke kan vide sig sikker på bruseren, på mig. Alt det liflige billedsprog, der findes i psykiatrien! Alle de illustrationer af blå blomster i pamfletterne! Poesiens blå blomst og sygdommens og dødens pølse: den offentlige psykiatri.”
3. Bidrag til Texas
Longhorn nr. 7, der er lig med romanens begyndelse, der begynder sådan her:
”Som dug, som lys, som løv og sne, som sne falder eng-len, englen falder som skud, som en hjerteskudt soldat, og regnen, som regnen falder englen, denne regn, som hagl og kastanjer og perler, englen falder som en piges lange hår falder hende ned ad ryggen, en engel falder som du falder i søvn, som en feber, som en feber falder falder englen, som natten falder på falder englen, og mørket, som mørket falder på, som en danser, som en myg, som et mælkebøttefnug falder englen, englen falder som en frist falder, som en far falder fra piedestalen falder englen, som en datter, en søn, som en datter der dratter ned fra et træ falder englen, englen falder som det falder dig ind at kysse din elskedes pande, ja som sveddryp, som vandfald, som, som piskeslag, som en lussing falder englen, som en tåre, som en tånegl, som et ondt ord, som ballerinaen i færd med at piruettere d. 33. piruet, som honningmaden, æblet, englen falder som du falder ind i sangen, den falske klang, som du falder af på den, som du falder tilbage i gamle vaner, en engel falder som kvinden falder, som roen falder over et spædbarn der har ammet sig mæt falder englen, som tåben, fyrsten, tiøren, som perler der kastes for svin falder i svinestien falder englen, som bryster falder ud af kjolen, som granater, konger, som kongen selvfølgelig, i unåde, som du falder på knæ, som han falder, falder for hendes smil, yndigt"
”Som dug, som lys, som løv og sne, som sne falder eng-len, englen falder som skud, som en hjerteskudt soldat, og regnen, som regnen falder englen, denne regn, som hagl og kastanjer og perler, englen falder som en piges lange hår falder hende ned ad ryggen, en engel falder som du falder i søvn, som en feber, som en feber falder falder englen, som natten falder på falder englen, og mørket, som mørket falder på, som en danser, som en myg, som et mælkebøttefnug falder englen, englen falder som en frist falder, som en far falder fra piedestalen falder englen, som en datter, en søn, som en datter der dratter ned fra et træ falder englen, englen falder som det falder dig ind at kysse din elskedes pande, ja som sveddryp, som vandfald, som, som piskeslag, som en lussing falder englen, som en tåre, som en tånegl, som et ondt ord, som ballerinaen i færd med at piruettere d. 33. piruet, som honningmaden, æblet, englen falder som du falder ind i sangen, den falske klang, som du falder af på den, som du falder tilbage i gamle vaner, en engel falder som kvinden falder, som roen falder over et spædbarn der har ammet sig mæt falder englen, som tåben, fyrsten, tiøren, som perler der kastes for svin falder i svinestien falder englen, som bryster falder ud af kjolen, som granater, konger, som kongen selvfølgelig, i unåde, som du falder på knæ, som han falder, falder for hendes smil, yndigt"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar