Chefredaktørør

er vist enhver WA-medabrejder i aften; så vidt jeg er orienteret - og det er virkelig ikke særlig langt - var der der færre end få, der så det komme. Men som udgangspunkt er jeg en aldeles positiv

Kras-
nik-
ke-
dukke.

Her er et klip fra et interview med den nye boss i Journalisten, jeg kan godt lide det med at skrive om, hvad man brænder for:

"Det er jo verdens bedste job, hvis man interesserer sig for at lave avis og tilfældigvis også taler og skriver på dansk. Det er en avis, jeg selv har været på i mange år, jeg kom hertil som 24-årig. Og jeg har selv nydt utrolig godt af det, som denne avis kan, nemlig at man som journalist får lov til næsten uden forhindringer, begrænsninger, formaninger eller løftede pegefingre at skrive om det, men brænder allermest for. Det er sgu ikke særligt mange aviser i verden, der har det som ledende princip, at avisens journalister skal udfolde sig præcis, som de selv har lyst til. Der har Anne Knudsen gået foran som et godt eksempel på. Det er verdens bedste job for mig at være med til at videreudvikle den avis, hvor det er muligt,«siger Martin Krasnik.

Hvordan vil du sætte dit præg på avisen?

»Det ved jeg ikke rigtigt endnu. Men jeg tror meget på, at man leder som man nu er som skribent, journalist og menneske. Jeg har aldrig prøvet at være chefredaktør før, så jeg ved jo ikke rigtig, hvordan jeg selv vil være i den rolle. Men jeg håber meget, at jeg sammen med avisens medarbejdere kan sørge for, at Weekendavisen fortsat er det sted i landet, hvor man kan finde de mest overraskende, de mest velskrevne og nogle gange mærkeligt uaktuelle, men altid dybt personlige, begavede, oplysende og underholdende artikler,«siger Martin Krasnik og tilføjer:

»Det er jo en programerklæring, der vil noget. Det kan godt være, at den lyder tilbageskuende, men det er den absolut ikke. Den er hypermoderne.«