Jeg skrev engang en masse Tour de france digte
Martin Gregersen Dem vil vi læse!
Rasmus Halling Nielsen Det er en meget svær genre
Viser opslag med etiketten cykelpoesi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cykelpoesi. Vis alle opslag
søndag den 10. juli 2016
lørdag den 2. juli 2016
Sophia cykler og debuterer - kompleks karavane!
Interview med digteren Sophia Handler, i sin tid debuteret i Hvedekorn, netop dimitteret fra forfatterskolen i Bergen, på det norske Flamme Forlags blog:
"Skrivekunstakademiets antologi for året, Koordinater, bidrar danske Sophia Handler med en tekst om den slovakiske proff-syklisten Peter Sagan. Hun kaller det fanfiction og teksten begynner: «Det var ikke med vilje, jeg blev så betaget. Det var ikke med vilje, jeg faldt forover i hans hænder.» En litt uvanlig kobling, syntes jeg, sykling og prosa. Handler er ikke helt enig,
NØH: Men har denne fascinasjonen for sykkel og syklister pågått lenge?
SH: Min fascination af cykling begyndte med somrene, hvordan mit forhold til dem ændrede sig, efterhånden som jeg blev ældre – og de også viste sig at kunne blive lange og kedelige, dovne størrelser! Jeg har altid læst mange bøger, og når det regnede udenfor om eftermiddagen, begyndte jeg at læse cykelløbet, ligesom jeg ville læse en roman.
NØH: Hva ligger i koblingen for din del?SH: For mig er selve cykelløbet en kompleks karavane, et epos. Jeg skriver primært poesi og ser poetiske kvaliteter både i selve begivenheden, filosofien bag og dens aktører. Franskmændene kan fx godt lide at sammenligne Tour de France med en opdagelsesekspedition af Frankrig, der gentager sig selv hvert år, trækker nye veksler på kulturlandskabet, og det kan jeg sagtens relatere til i min oplevelse. Cykelløbet trækker på den europæiske fortælletradition, det er helt klart – det er en moderne odyssé, som der burde skrives mange flere sange om.
NØH: Det er ikke veldig vanlig at forfattere går til idrettsverden etter materiale og/eller inspirasjon, hvorfor tror du det er sånn?SH: Jeg ved ikke, om det er uvanligt sådan at have sport som litterært tilfang. Litteraturen vil og kan som bekendt beskæftige sig med alt. Jeg kender mange forfattere, som er ret optagede af tennis fx. Jørgen Leth har udgivet nogle fantastiske sportsdigte. Men måske er nogle sportsgrene bare mere genfortællings-egnede på samme made som mange andre begivenheder. Det har selvfølgelig noget at gøre med den skrivendes tilgang til stoffet, om der er en ægte fascination. I cykelsport ser jeg flere, hvad skal man sige, fiktive, måske endda eventyragtige, elementer end i andre sportsgrene. Gode, onde og uforudsete kræfter, ofre, heroisme, ulykke, lagkagekomedie. Måske netop fordi det er så langstrakt. Man når ligesom at følge nogen igennem noget. Men hvis man nu fx brænder for madlavning med en røremaskines lidenskab - og samtidig har et sprog - har man jo alt, hvad man skal bruge for at kunne skrive kogebøger med decideret litterær kvalitet.
NØH: Skal du følge årets Tour de France? Og kanskje skrive mens du ser på?
SH: Grand Tour-ugerne er måske mine bedste skriveuger på året. Jeg arbejder ekstra intensivt om morgenen og om formiddagen for at kunne følge med i løbet om eftermiddagen - det giver min dag rytme, og det stimulerer min koncentration, samtidig med, at det hjælper min hjerne med bagefter at koble lidt af fra den kreative proces. Jeg kan fx ikke meditere, eller jeg er vildt dårlig til det, så for mig bliver cykelløbet det nærmeste, jeg kommer en slags meditativ situation. Det er både under Touren, Giroen og Vueltaen. Men gennem min fascination for Frankrig og fransk litteratur, bliver Tour de France selvfølgelig noget særligt. Jørgen Leth kommenterer etaperne sammen med en sportsjournalist og en tidligere cykelrytter, og bare deres dialog er noget helt vildt i sig selv. Alle folk burde have sådan et lydspor for deres eftermiddag kørende i baggrunden."
Til hvermandag. bidrog edder-talentfulde Sophia for et mandage siden (da Cecilie Lind var gæsteredaktør) med tekster fra hendes debut, der udkommer til januar på Gyldendal, bl.a. disse:
"Et egern kan sidde mellem grenene og ligne tyggegummi i nogens hår.
Sommeren kan mest være børnenes. De kan være blevet klippet og være kørt i den samme bil. Eller pludselig være skolesøgende på stengulvet. Med kamilleblomster i hænderne. Senere kan kogende vand være blevet hældt over. Drukket i store slurke.
Det kan være svært at komme videre i en ferie. Flere slags mekanismer skal trækkes op og slippes. Fx ugerne. Bålet. End ikke en sovepose kan kruse mit hår.
Men det skarpe lys svejser rektangler over øjenbrynene. Skærer til, mens retterne bliver båret ud på terrassen. Stille på-vej-væren. Kaldt i skiver. Jeg kan takke pænt nej ved at lukke køkkenvinduet. Have fornemmelsen af at flyde over i sort som en blæksprutte. Have et ukendt antal arme.
- kan I se? hende vil man hele tiden gerne læse mere af.
"Skrivekunstakademiets antologi for året, Koordinater, bidrar danske Sophia Handler med en tekst om den slovakiske proff-syklisten Peter Sagan. Hun kaller det fanfiction og teksten begynner: «Det var ikke med vilje, jeg blev så betaget. Det var ikke med vilje, jeg faldt forover i hans hænder.» En litt uvanlig kobling, syntes jeg, sykling og prosa. Handler er ikke helt enig,
NØH: Men har denne fascinasjonen for sykkel og syklister pågått lenge?
SH: Min fascination af cykling begyndte med somrene, hvordan mit forhold til dem ændrede sig, efterhånden som jeg blev ældre – og de også viste sig at kunne blive lange og kedelige, dovne størrelser! Jeg har altid læst mange bøger, og når det regnede udenfor om eftermiddagen, begyndte jeg at læse cykelløbet, ligesom jeg ville læse en roman.
NØH: Hva ligger i koblingen for din del?SH: For mig er selve cykelløbet en kompleks karavane, et epos. Jeg skriver primært poesi og ser poetiske kvaliteter både i selve begivenheden, filosofien bag og dens aktører. Franskmændene kan fx godt lide at sammenligne Tour de France med en opdagelsesekspedition af Frankrig, der gentager sig selv hvert år, trækker nye veksler på kulturlandskabet, og det kan jeg sagtens relatere til i min oplevelse. Cykelløbet trækker på den europæiske fortælletradition, det er helt klart – det er en moderne odyssé, som der burde skrives mange flere sange om.
NØH: Det er ikke veldig vanlig at forfattere går til idrettsverden etter materiale og/eller inspirasjon, hvorfor tror du det er sånn?SH: Jeg ved ikke, om det er uvanligt sådan at have sport som litterært tilfang. Litteraturen vil og kan som bekendt beskæftige sig med alt. Jeg kender mange forfattere, som er ret optagede af tennis fx. Jørgen Leth har udgivet nogle fantastiske sportsdigte. Men måske er nogle sportsgrene bare mere genfortællings-egnede på samme made som mange andre begivenheder. Det har selvfølgelig noget at gøre med den skrivendes tilgang til stoffet, om der er en ægte fascination. I cykelsport ser jeg flere, hvad skal man sige, fiktive, måske endda eventyragtige, elementer end i andre sportsgrene. Gode, onde og uforudsete kræfter, ofre, heroisme, ulykke, lagkagekomedie. Måske netop fordi det er så langstrakt. Man når ligesom at følge nogen igennem noget. Men hvis man nu fx brænder for madlavning med en røremaskines lidenskab - og samtidig har et sprog - har man jo alt, hvad man skal bruge for at kunne skrive kogebøger med decideret litterær kvalitet.
NØH: Skal du følge årets Tour de France? Og kanskje skrive mens du ser på?
SH: Grand Tour-ugerne er måske mine bedste skriveuger på året. Jeg arbejder ekstra intensivt om morgenen og om formiddagen for at kunne følge med i løbet om eftermiddagen - det giver min dag rytme, og det stimulerer min koncentration, samtidig med, at det hjælper min hjerne med bagefter at koble lidt af fra den kreative proces. Jeg kan fx ikke meditere, eller jeg er vildt dårlig til det, så for mig bliver cykelløbet det nærmeste, jeg kommer en slags meditativ situation. Det er både under Touren, Giroen og Vueltaen. Men gennem min fascination for Frankrig og fransk litteratur, bliver Tour de France selvfølgelig noget særligt. Jørgen Leth kommenterer etaperne sammen med en sportsjournalist og en tidligere cykelrytter, og bare deres dialog er noget helt vildt i sig selv. Alle folk burde have sådan et lydspor for deres eftermiddag kørende i baggrunden."
Til hvermandag. bidrog edder-talentfulde Sophia for et mandage siden (da Cecilie Lind var gæsteredaktør) med tekster fra hendes debut, der udkommer til januar på Gyldendal, bl.a. disse:
"Et egern kan sidde mellem grenene og ligne tyggegummi i nogens hår.
Sommeren kan mest være børnenes. De kan være blevet klippet og være kørt i den samme bil. Eller pludselig være skolesøgende på stengulvet. Med kamilleblomster i hænderne. Senere kan kogende vand være blevet hældt over. Drukket i store slurke.
Det kan være svært at komme videre i en ferie. Flere slags mekanismer skal trækkes op og slippes. Fx ugerne. Bålet. End ikke en sovepose kan kruse mit hår.
Men det skarpe lys svejser rektangler over øjenbrynene. Skærer til, mens retterne bliver båret ud på terrassen. Stille på-vej-væren. Kaldt i skiver. Jeg kan takke pænt nej ved at lukke køkkenvinduet. Have fornemmelsen af at flyde over i sort som en blæksprutte. Have et ukendt antal arme.
- kan I se? hende vil man hele tiden gerne læse mere af.
mandag den 8. april 2013
2 for syge cyklister
Jeg sammenligner i mit forord Storm P-maskiner med Picabias maskinbilleder og med Duchamps Store Glas, men ikke alle Storms doodle-syrede cykler (hvoraf mange etiketteres "opfindelser" i de 6 årbøger med samme) med Duchamps ur-readymade, cykelhjulet, og hans lille tegning af en lille cykelrytter på et nodeark, det gør jeg så her (og jeg skal nok få skrevet min kontrafaktiske kortroman, Who's Your Dada?, om et natligt møde på en bænk i Central Park mellem Marcel og Storm i 1920 - inden 2020 ...):
tirsdag den 24. juli 2012
søndag den 6. maj 2012
Natcykler fortsat amok
Jeg ved ikke, hvad der sker for nattens cykler? På Værnedamsvej stod her til morgen en cykel på hovedet ved siden af to tømte flasker belgisk øl. Måske fejrede den, at Giro d'Italia i dag kommer til den poetiske stad Ringkøbing?
onsdag den 2. maj 2012
Jeg speedede forbi Jens Chr. Grøndahl
på Rådhuspladsen, men han kører så også virkelig langsomt på cykel, eller sirligt er måske ordet, og fem minutter før overhalede jeg John Goodman, iført sit Big Lerbowski-kostume, på segway, så kom ikke her!
lørdag den 26. november 2011
2 x cykelpoesi
Palle Jessens digt "Cykelskur ved stationen", titeldigt fra Skæv dans på håre ringe, 1961:
Cykelskur i sol
med døren åben,
50 stativer
støv
og et par cykler.
Den med taskerne.
Flad.
Ja længe siden.
Pumpen hos den sure. Æv.
Svinger mig op
og danser skævt
på hårde ringe
over grus
i luft fra sundet.
22-årige Frank Zappa spiller på cykel i Steve Allen Show i 1962 (fundet ved søge-knopskydning):
Cykelskur i sol
med døren åben,
50 stativer
støv
og et par cykler.
Den med taskerne.
Flad.
Ja længe siden.
Pumpen hos den sure. Æv.
Svinger mig op
og danser skævt
på hårde ringe
over grus
i luft fra sundet.
22-årige Frank Zappa spiller på cykel i Steve Allen Show i 1962 (fundet ved søge-knopskydning):
Abonner på:
Opslag (Atom)
