Lige nu fungerer Bue-bloggen i høj grad oversprings-poetologisk grublende og undersøgende i forhold til et work in progress (men tjek også serien af taleboble-oplæsninger). Særligt knækprosa/bekendelseslyrik/antiæstetik har bloggen adresseret, og jeg vil gerne fremhæve de både personlige, skarpsindige og rent bogstavelige/formelle læsninger af Vita Andersen (især) og Bo hr. Hansen og senest Lola Baidel. Her er den første Vita-post fulgt af en manipuleret Gajolæske:
Virkeligheds-markører i digte
1. Slåfejlene
Vita Andersens slåfejl i Tryghedsnarkomaner (1977) er temmelig effektive ift. at sige "virkelighed", ikke mindst fordi de accelererer markant, når man kommer hen imod slutningen, som om der lige skulle bankes et par digte mere ind i manus og ud i verden.
Det er en vigtig ting, og jeg håber ikke, de har rettet det i den senere udgave, men det har de garanteret:
”måske skulle hun tage et bad
smøre sit hår ind i smahpoo
fyldt med vitaminer og proteiner
og ganske langsomt
lade sig glide ned
under det varme vand
og så det overstået
for dem begge”
2. Inkonsekvens
En anden virkeligheds-markør er inkonsekvensen i brugen af små og store bogstaver, nogle digte har stort begyndelsesbogstav, andre har ikke. Det virker utjekket og fint, og netop ikke som kalkuleret sjusk.
3. Manglende tegnsætning
Jeg ved ikke rigtig med den manglende tegnsætning, måske er det redaktøren, der har fået den ide, det er, som om det er lidt for påtrængende, altså en lille smule fikst/udvendigt, i hvert fald når man begynder at tænke over det. Tanken er selvfølgelig, at det bare skal køre derudad, sådan helt nøgent og uprætentiøst, og ja, jo, det gør det vel også på en måde, det er nok bare mig, der efterrationaliserer.
4. LDB-creme
LDB-creme er helt klart dronningen af virkeligheds-markører, og jeg har aldrig før set den i et digt, men jeg kan huske den forfærdelige duft + emballage fra min farmor, og det er fedt nok, at hun tager den med ind i bogen, som noget, der står og blinker på en både fin og træt måde.
5. Dedikationen
”Til Jannick” står der forrest i bogen, og det er en af de ekstra-litterære (hedder det ikke det?) ting, der ligesom kan forankre bogen i noget virkeligt, men den kan også lukke luften ud af det, og jeg ved ikke helt, hvilken effekt den har her. Jo, måske er den fin nok. Er det Jannick Storm? Har han været en skurk?
6. Kolofonen
I kolofonen står der bl.a. ”Bogen er skrevet på IBM skrivemaskine”, hvilket også er godt nok og lidt lo-tech, tænker jeg (selvom det sikkert var meget normalt på det tidspunkt).
7. Stort forfatterfoto på bagsiden + biografiske facts
Her er forfatteren, sådan ser hun ud, bang, og hun har bl.a. ”været i en bank, læst til skuespillerinde, arbejdet et år i Grønland, været på en lakridsfabrik, arbejdet som servitrice, gik på studenterkursus fordi hun ville læse film på universitetet, blev ikke student, men kom på kontor og ind i et ægteskab i stedet, og blev så skilt og ansat i et rejsebureau, og i en bank igen, osv.” Det lidt ironiske svækker det en smule, man skulle selvfølgelig have lavet det helt skrabet og nøgternt.
Vita Andersens slåfejl i Tryghedsnarkomaner (1977) er temmelig effektive ift. at sige "virkelighed", ikke mindst fordi de accelererer markant, når man kommer hen imod slutningen, som om der lige skulle bankes et par digte mere ind i manus og ud i verden.
Det er en vigtig ting, og jeg håber ikke, de har rettet det i den senere udgave, men det har de garanteret:
”måske skulle hun tage et bad
smøre sit hår ind i smahpoo
fyldt med vitaminer og proteiner
og ganske langsomt
lade sig glide ned
under det varme vand
og så det overstået
for dem begge”
2. Inkonsekvens
En anden virkeligheds-markør er inkonsekvensen i brugen af små og store bogstaver, nogle digte har stort begyndelsesbogstav, andre har ikke. Det virker utjekket og fint, og netop ikke som kalkuleret sjusk.
3. Manglende tegnsætning
Jeg ved ikke rigtig med den manglende tegnsætning, måske er det redaktøren, der har fået den ide, det er, som om det er lidt for påtrængende, altså en lille smule fikst/udvendigt, i hvert fald når man begynder at tænke over det. Tanken er selvfølgelig, at det bare skal køre derudad, sådan helt nøgent og uprætentiøst, og ja, jo, det gør det vel også på en måde, det er nok bare mig, der efterrationaliserer.
4. LDB-creme
LDB-creme er helt klart dronningen af virkeligheds-markører, og jeg har aldrig før set den i et digt, men jeg kan huske den forfærdelige duft + emballage fra min farmor, og det er fedt nok, at hun tager den med ind i bogen, som noget, der står og blinker på en både fin og træt måde.
5. Dedikationen
”Til Jannick” står der forrest i bogen, og det er en af de ekstra-litterære (hedder det ikke det?) ting, der ligesom kan forankre bogen i noget virkeligt, men den kan også lukke luften ud af det, og jeg ved ikke helt, hvilken effekt den har her. Jo, måske er den fin nok. Er det Jannick Storm? Har han været en skurk?
6. Kolofonen
I kolofonen står der bl.a. ”Bogen er skrevet på IBM skrivemaskine”, hvilket også er godt nok og lidt lo-tech, tænker jeg (selvom det sikkert var meget normalt på det tidspunkt).
7. Stort forfatterfoto på bagsiden + biografiske facts
Her er forfatteren, sådan ser hun ud, bang, og hun har bl.a. ”været i en bank, læst til skuespillerinde, arbejdet et år i Grønland, været på en lakridsfabrik, arbejdet som servitrice, gik på studenterkursus fordi hun ville læse film på universitetet, blev ikke student, men kom på kontor og ind i et ægteskab i stedet, og blev så skilt og ansat i et rejsebureau, og i en bank igen, osv.” Det lidt ironiske svækker det en smule, man skulle selvfølgelig have lavet det helt skrabet og nøgternt.
8. Minus makeup
Ja, ja, det
upyntede sprog: Vi kigger os ikke i spejlet, før vi går ud i verden,
siger digtene, og det tror man nok næsten på, men måske kan det også
blive lidt for nøgternt, altså som om det netop er en neddulning frem
for noget "naturligt". Og på den anden side er det måske faktisk fedt
nok, at der næsten er en overgjort træthed i sproget, som om hun griner
lidt fra bagsidefotoet.
Hæ! Åh Bue <3
SvarSletBue styrer
SvarSletStyringen buer
SvarSletTak for indlægget!
SvarSlet