onsdag den 4. januar 2012

Skyumsnyd - far-søn-begrædelighed

Altså ikke at Skyum snyder, men at snyde med at (gen)læse Skyum-anmeldelse, inden man er færdig med at læse bogen, ligesom at læse selve bogens slutning, bare værre, og som jeg lige har gjort med Jonas T. Bengtssons trælst blankt-inderlige Et eventyr, og det skulle jeg selvfølgelig ikke have gjort, for nu ved jeg ikke bare, hvad der videre sker (af trælst), fra side 190, som jeg nu er på, til side 370, men også hvad jeg skal mene om bogen; når det gælder trælse mainstrean-romaner plejer jeg alt andet lige at være enig med Skyum, trygt nok - da jeg i weekenden læste Astrid Saalbachs Uddrivelsen ventede jeg med at (gen)læse Skyum-anmeldelsen, til jeg var færdig med bogen, hvilket var smartere, fordi så blev jeg ikke på forhånd muggen over handlingens trælshed, og jeg kunne føle mig mere selvstændig i min enighed med Skyums smagsdom (og endda citere den i en blogpost)

- men lad mig da så lige markere min muggenhed, som jeg tror (Munk Rösing-agtigt) bliver ondere af selv at være far til en søn, over den drivende sentimentalitet i den børne-naivt synsvinklede og simpelskrevne skildring af relationen mellem den kærlige, samfundseksilerede far og det naivt naivistiske, loyale barn, som faren er på evig flugt med, sådan noget som det her, sigøgjnersøn & papa:

"Du har slet ikke spurgt til din julegave", siger min far da vi er på vej ned af trappen./ Jeg venter i køkkenet mens han er nede i kælderen og hente den. Han har svært ved at få gaven igennem den smalle køkkendør, den er læmpestor og pakket ind i rødt papir./ Først pørver jeg at pakke den forsigtigt ud, men kan ikke så ikke vente længere og flår papiret af. det lyse træ kommer til syne. "Et staffeli," siger min far. "Til at male på". Jeg kender dem godt, har set dem i de butikker hvor min far køber farver til mig uden at bruge penge. Men det her er anderledes. Alle kanterne er slebet ned, og det har fået lak. det her ligner mere et musikinstrument end noget man klatter maling ud over. Han må have lavet det i værkstedet, brugt timer på det de dage jeg ikke var med.

Det hviner sandpapirtørt i tårekanalerne!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar