tirsdag den 31. januar 2012

Rolig nu, Rolf! - smal pukkel!

Rolf Sparre Johanssons udsøgte, hjemmelavede forlag Organiseret vold begået imod den organiserede tale har kunnet prale af at være dansk litterær undergrunds allermindst travle forlag, 1 titel, Cecilie Linds Ulven åd min eyeliner, i november 2010, 1 titel, Rasmus Halling Nielsen Lille robotøje siger (der burde kunne købes med rabat sammen med Stine Pilgaards Min mor siger i Politikens Boghal!), december 2012, og meget langsomt har man så kunnet begynde at glæde sig til tredje titel, der jo burde udkomme i januar 2013, men nej, Glenn Christians Fabriksnoter udkommer allerede 15. feburar, 2012, i forbindelse med åbningen af bogeventen Kunst & Bøger i Den Frie Udstillingsbygning, der kører fra den 15. til den 18 (hvor jeg vist holder åbningstale)! Og nu går det altså meeeeeeget hurtigt Rolf! Jeg er stadig i gang med at anmelde Rasmus Hallings bog, og Glenns seneste MAPPE anmeldte jeg i går (og kan de lige stikke ham det 3-årige, Glenn, han er en formidabel studs og flippet poet, og nogen skal skrive en monografi, der er for længst dømt betydende forfatterskab), og jeg har en hel pukkel med smalle undergrundsbøger eller undergrundende smalbøger, ikke mindst fra Jorinde & Joringel og After Hand, for den (ca.to år gamle) nye politik er jo, at alt godt bør anmeldes i avisen, og det kan det også godt, hvis det anmeldes kort, og der er ingen grund til, at småt godt ikke kan anmeldes godt småt, så kom nu ikke alt for fræsende i gang, Rolf, din heltemodige bogskrædder!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar