søndag den 1. maj 2011

Midtvejs i Agates 650 sider lange, afsluttende egensind

håber jeg, at det aldrig skal lykkes at filtre mig ud af dets tætte og fine gnistren igen, men ingen vej uden om at det skal anmeldes senest tirsdag, egensindet, og hvordan komme på den fornødne kritiske afstand af så fængslende og suveræn, aldrig så fiktiv en karakterfuldhed; dette er de seneste linjer, jeg har læst, på side 320:

Senere sagde jeg: Du skulle nu gå på biblioteket.
Der er ingen tvivl om, at Matilde ville blive lykkelig, hvis hun læste en bog som En by i Ohio. Den er som taget ud af hendes øjne .... På natteture over øde marker, ved havet, mens hun ikke talte med mennesker. De lange forbindelser indeni.
Og nogle ord trænger længere ind, end vi selv kan nå, og løfter os op til mere, end vi er ... eller var.
Hvad siger du, sagde Matilde.
Ingenting.
Noget sagde du da.
Flotte shorts du har, Agate.
Nåh.
Altid hvid.
Nåh.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar