Præ-Zeuthen: Cool bibelsk Samuel

Om end en smule forvirret - pga. Guds julelege - til en start:

"Samuel kaldes til profet

v1  Den unge Samuel gjorde nu tjeneste for Herren under Elis tilsyn. På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige.
v2  Engang skete der dette: Eli lå og sov, hvor han plejede; hans øjne var begyndt at blive svage, så han ikke kunne se. v3  Guds lampe var endnu ikke slukket, og Samuel sov i Herrens tempel, hvor Guds ark stod. v4  Da kaldte Herren på Samuel, som svarede ja v5  og løb hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men han svarede: »Jeg har ikke kaldt; læg dig til at sove igen.« Så gik han hen og lagde sig. v6  Igen kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men han svarede: »Jeg har ikke kaldt, min søn. Læg dig til at sove igen.« v7  Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren, og Herrens ord var endnu ikke blevet åbenbaret for ham. v8  For tredje gang kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Da forstod Eli, at det var Herren, der kaldte på drengen, v9  og han sagde til Samuel: »Gå hen og læg dig til at sove. Hvis der bliver kaldt på dig igen, skal du sige: Tal, Herre, din tjener hører!« Så gik Samuel tilbage og lagde sig til at sove.
v10  Da kom Herren og stillede sig foran ham, og han kaldte ligesom de andre gange: »Samuel, Samuel!« og han svarede: »Tal, din tjener hører!« v11  Herren sagde til Samuel: »Jeg vil gøre noget i Israel, som skal få det til at runge i ørerne på alle, der hører om det! v12  Den dag vil jeg fra først til sidst lade alt det ske for Eli, som jeg har truet hans hus med. v13  Jeg forkynder ham, at min dom over hans hus skal stå fast til evig tid på grund af hans skyld; han fik ikke sine sønner talt til rette, skønt han vidste, at de forbandede Gud. v14  Derfor sværger jeg: Den skyld, der hviler på Elis hus, skal aldrig kunne sones med slagtoffer eller afgrødeoffer.«
v15  Samuel blev liggende, til det blev morgen. Så åbnede han dørene til Herrens tempel; men han turde ikke fortælle Eli om synet. v16  Da kaldte Eli på Samuel: »Samuel, min søn!« Han svarede ja. v17  Eli spurgte: »Hvad sagde han til dig? Skjul det ikke for mig! Gud ramme dig igen og igen, hvis du skjuler noget som helst af det, han har sagt til dig.« v18  Så fortalte Samuel ham det hele og skjulte ingenting for ham; og Eli sagde: »Han er Herren, han gør, hvad han vil.«
v19  Samuel voksede op, og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine ord falde til jorden. v20  Og hele Israel fra Dan til Be'ersheba forstod, at det var betroet Samuel at være profet for Herren. v21  Herren blev ved med at vise sig i Shilo, for dér åbenbarede Herren sig for Samuel gennem sit ord. (4,1)  Og Samuels ord nåede ud til hele Israel."

Profetisk gravøl - 2 vs. 15

Jeg skrev en Bogholderi-note i sidste fredags WA Bøger om ikke at kunne lade være at læse citat-tweets fra James Joyces Finegans Wake (#finegansreader) som kommentarer til den amerikanske præsidentvalgkamp. Jeg mente også at kunne erindre, at jeg endda havde set navnene "Hillary" og "Trump" nævnt, men det kunne jeg ikke overskue at gå tilbage og tjekke. Bortset fra - gjorde du mig opmærksom på for et par dage siden - at hvis jeg har Finegans Wake som e-bog, og det har selvfølgelig, kan jeg bare søge på kandidaterne dér, så det gjorde jeg bare, og her er resultatet:

HILLARY (2 forekomster (ingen på 'clinton') - den første bør blive nyt kampagne-slogan):

1.
La la lach! Hillary rillarry gibbous grist to our millery!

2.
And personally speaking, they can make their beaux to my alce, as Hillary Allen sang to the openine knighters.

TRUMP (15 forekomster! må jeg særligt fremhæve 2 og 8 og 13):

1.
I trumple for rath in mine mines when I rimimirim!

2.
But soon we'll bonfire all his trash, tricks and trumpery

3.
Suffering trumpet!

4.
Bladyughfoulmoecklenburgwhurawwhorascortatrump-
apornannennykocksapastippatappatupperstrippuckputtanach, eh?

5.
... at the name, from I am the Sullivan that trumpeting tramp, from Suffering Dufferin the Sit of her Style, from Kathleen My V ...

6.
... nother he hasn't for there's my spoil five of spud's trumps, whang, whack on his pigsking's Kisser for him, K.M.

7.
This explaisn the litany of septunical lettertrumpets honorific, highpitched, erudite, neoclassical, which he so loved ...

8.
Which is why trumpers are mixed up in duels and here's B.

9.
Hencetaking tides we haply return, trumpeted by prawns and ensigned with seakale, to befriending ourself when old is ...

10.
Understrumped.

11.
.. stermother of the first nancyfree that ran off after the trumpadour that mangled Moore's melodies and upturned the t ...

12.
... fall a drop, smothereed a curse, choked a guffaw, sapt expectoratiously and blew his own trumpet.

13.
... eclusion of their beast by them that was the odd trick of the pack, trump and no friend of carrots.

14.
... brillers, knappers and bands, handsboon and strumpers, sminysticks and eddiketflaskers;

15.
... O'Muirk MacFewney sookadoodling and sweepacheeping round the lodge of Fjorn ne Gall of the Trumpets!

Mig om UAO og HV 1999/2000, profetpral!

Før deres debuter i bogform, i artiklen "Efter os overfloden! - Det næste årtusindes litteratur kort! Og godt (det skal blive så godt!)" i generationstidsskriftsNUMMERET Dansk Noter 1, 2000, gæsteredigeret af Solvej Daugaard og Marius Nørup-Nielsen, med litterære + poetologiske(/parodiske) bidrag af Harald Voetmann (Christiansen), Mikkel Thykier, Lars Frost og Ursula Andkjær Olsen ("Se at få sat ord på!" - en NYKLASSISK (yndlings!)poetik, burde i hvert fald være det - hvorfor tæller Peter Stein aldrig den med?), skarpt udvalgt dér:

"(...)
Kigger man nærmere på et par af de mest talentfulde yngste, opdager man en flerstemmighed, der ikke bare er (mere eller mindre monotont) hvirvlende og pludrende, men også prægnant, eksperimentelt/konceptuelt springende, i og mellem projekterne. Der er Ursula Andkjær Olsen, der hvirvler mesterligt, men som til afgangsantologien Farvel & Goddag har kreeret noget så eksotisk som et (japansk inspireret) NÔ-spil om (Leibniz') monader, og der er i hvert fald Harald Voetmann Christiansen, som i afgangsantologien præsenterer vilde og konverserende fabler, der kunne være mere end nok, men så modtager man det nye nummer af tidsskriftet Banana Split, som idneholder Voetmanns tre fantastiske mono-rimede oversættelser af den samme Shakespeare-sonet, lad os omsider citere. "138 (øde)":
  "Når min skat si'r hun bor i sandheds øde/ Så tror jeg hendes ord, skønt de er bløde/ Så hun tror mig en yngling som må bøde/ For at se verdens rænkespind som døde./ Lader jeg end som om jeg er firsk fløde,/ Hun ved jeg kun er halvfordærvet føde./ Jeg hendes slangetunge gløde/ Så sandheds golde marker den kan gøde./ Hvi siger hun nej, hun lyver som en jøde?/ Hvorfor ej jeg, jeg snart vil døden møde?/ Som blåbærtærten dufter svagt af nødde-/ Er grå hår set med Amors blik straks røde:/ Og derfor kan jeg frit i hende støde;/ Vi syn's hinandens løgne er så søde."
  Det forjættende her er både teksten selv, dens snublende virtuositet, åndssvage insisteren og klukkende uskyld, og springet til teksten og til det projekt, den indgår i (de to andre oversættelser rimer på henholdsvis "uttet" og "ærte"!)."