Den solide pizzamand fløjter lystigt med på Nærdemokratiets Bondeanger-Blues, da jeg køber min allegoriske sandwich:
Jeg har hustlet
og spillet tosset
og jeg har snydt dig ja
og skammet mig
og stjålet al din kærlighed
Viser opslag med etiketten kommunevalg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kommunevalg. Vis alle opslag
tirsdag den 19. november 2013
lørdag den 16. november 2013
Gentagelsen begyndte som en graffiti i Pompeii
Lars Frost har skrevet en stærk kostelig kronik med omkvædet "Hvis jeg stiller op til kommunevalget", hvor han forsøger at råbe i en megafon samtidig med at han slår sig selv over munden, eller omvendt rettere; bravt forsvarer han de hårdt trængte flanørers rettigheder i trafikken - og selvfølgelig er han pinligt klar over, at han har nolet formatet (i Kongskilde beskyldes Pablo L for at være lidt af en Frost-epigon i sin Brøgger-overskrivning/udviskning, hvilket han næppe er):
Hvis jeg stillede op til kommunalvalget, ville en eller anden emsig grødspisende maratonløbende belæst dulle fra universitetet gøre opmærksom på, at jeg havde stjålet min retorik fra Martin Larsens bog ’Hvis jeg var kunstner’, og det ville jeg have svært ved at benægte.
Men inden jeg fik en chance for at forsvare mig, ville en mindre belæst mand med en syv år gammel surdej i vindueskarmen gøre opmærksom på, at det var Dan Turèll, jeg stjal fra.
Nej, nej, ville jeg protestere. Allen Ginsberg, ville en tredje råbe. Turèll stjal fra Ginsberg.
Og Whitman, råber en fjerde og så videre. Så er det hele afsporet. Jeg ville råbe: Hvis jeg lige må få lov til at tale ud! Ingen har patent på retorik!
Og ærlig talt, så aner jeg ikke, hvad jeg ville stille op, hvis jeg var involveret i politik. Det her samfund er så langtfra noget, jeg kan stå inde for eller forstå. Jeg forstår ikke de mennesker, jeg er omgivet af. Jeg forstår ikke deres lyster og deres livsmål. Jeg forstår ikke, hvad det er, de drømmer om.
Jeg ved sgu ikke, hvor jeg skulle begynde forandringerne.
Jeg ville miste grebet om mig selv, jeg ville råbe alt for højt og slippe mit temperament løs! Så kan de lære det! Og jeg ville aldrig blive valgt!
Hvis jeg stillede op til kommunalvalget, ville en eller anden emsig grødspisende maratonløbende belæst dulle fra universitetet gøre opmærksom på, at jeg havde stjålet min retorik fra Martin Larsens bog ’Hvis jeg var kunstner’, og det ville jeg have svært ved at benægte.
Men inden jeg fik en chance for at forsvare mig, ville en mindre belæst mand med en syv år gammel surdej i vindueskarmen gøre opmærksom på, at det var Dan Turèll, jeg stjal fra.
Nej, nej, ville jeg protestere. Allen Ginsberg, ville en tredje råbe. Turèll stjal fra Ginsberg.
Og Whitman, råber en fjerde og så videre. Så er det hele afsporet. Jeg ville råbe: Hvis jeg lige må få lov til at tale ud! Ingen har patent på retorik!
Og ærlig talt, så aner jeg ikke, hvad jeg ville stille op, hvis jeg var involveret i politik. Det her samfund er så langtfra noget, jeg kan stå inde for eller forstå. Jeg forstår ikke de mennesker, jeg er omgivet af. Jeg forstår ikke deres lyster og deres livsmål. Jeg forstår ikke, hvad det er, de drømmer om.
Jeg ved sgu ikke, hvor jeg skulle begynde forandringerne.
Jeg ville miste grebet om mig selv, jeg ville råbe alt for højt og slippe mit temperament løs! Så kan de lære det! Og jeg ville aldrig blive valgt!
tirsdag den 29. oktober 2013
Liberalt fajance
FÆRRE BYRDER
TIL ERHVERVSLIVET
nej,
FÆRRE GRÅDIGE,
KLYNKENDE BARDER
FRA ERHVERVSLIVET
TIL ERHVERVSLIVET
nej,
FÆRRE GRÅDIGE,
KLYNKENDE BARDER
FRA ERHVERVSLIVET
Abonner på:
Opslag (Atom)
