Vanedådyr brægende ved blå vaskesnore

vankelmodet
walks the streets
helt interkontinentalt

vinkelsliberen
vinker forgæves
fra samtlige spøgelses-2-CV'er

Wenche Myhre hedder
en nordmand, ingen
kan huske andet om

og de er allesammen mig mere alene end godt er på mit syvogfyrretyvende års sidste dag,
men kun fordi Willy Wonka var den første mand på månen, og fordi månen er det rene guld

Godnatdigt

Det er mørkt, og hvad som helst
kan foregå på Tupperwares
parkeringsplads, og ingen biler
gider køre på Bernstorffsvej,
jo, der var én, og det var ikke
postens Morris, og jeg skal
tisse, men ingen af dem, jeg
vil pisse på, er i nærheden,
og der var én til og endnu én,
men jeg håber, de ved bedre
end at tro, at jeg begynder at
tælle - det eneste rigtige,
feministiske svar på, at ideen
til pissoiret blev stjålet fra en
kvinde, er at udskifte alle
replikaerne på alle muserne
med 70'er-orange Tupperware,
det er det, man kalder en sen
tanke, og hvis vi nu siger, at
aber spiller skak i mørket på
Tupperwares parkeringsplads,
så bliver tanken ikke meget
senere, jeg burde blive pissed
på de rige, høflige svin i deres
forlorne funkisvillaer og forbarme
mig over Nørrebros hærskarer
af livstidsfornærmede digtetyper,
men jeg gider natligt ikke forstå
andre end mig selv og så dig,
som er den eneste, det er umagen
værd at blive ved at ikke-forstå,
i den anden, fine stue ved siden af
under det grå billede af gråhed,
der lyser og lyser og lyser.

Dobbelt bestillingsdigt, forsinket

Unbeknownst to me
var regnen i færd
med at hidse den
feber op, som plager
mig i dette nu, da
jeg på Vesterbrogade
i går formiddags
zigzaggede udenom
en mand, der zigzag-
gede udenom mig med
en kæmpe kasse fuld af
frosne rejser og så op,
fangede mit blik og sagde:
Skriv et digt om det!
hvilket lykkeligt opløste
det semi-skænderi,
vi var ude i og som
ikke gik ud på andet
end divergerende
spadserefart, jeg tager
konstant for lange
skridt, som om jeg 
skridter en hær af poeter
af, som Orson Welles
i Catch 22 (som Anthony
Bourdain netop talte om
på YouTube: Citizen Kane
gav ham ret til at sælge
ud med reklamer for
dårlig vin - jeg sidder
foran computeren og
hører Beyoncé og drikker
helt rimelig rødvin,
som om det skulle hjælpe
på min feber (hvad med
et forlag, der hedder
Feber & Feber)), nå,
men du sagde, med
dit lykkebringende smil:
Ja, lov mig at skrive det
digt, inden dagen er omme,
og det nåede jeg ikke,
forbandet nok, fordi
feberen kidnappede mig
og lagde mig brak, og
det er ikke fordi, jeg er
rask, men du er væk i
Karlslunde, i selskab
med familie og antikke
Koala-bamser, og hvad
fanden skal jeg ellers gøre
end gøre min poetiske
skyldighed i al forbasket
beskedenhed som akkurat
det modsatte af en kæmpe
kasse med frosne rejer
(= en falleret digter med
feber)

Nød en nød

nat /
nite
 
nyt
net

not
nitte

nut +
nutte

En lammer fra Lim-Erik

(kandidat til Montanaprisen 2014)

Ry
har
Henry
for
henrykt
at give sig
hen

(på Hennys ryatæppe)

ingen ser min vampyrtand

ingen ser min vampyrtand,
ikke engang du, men måske
du mærker den i mørket
som en nål på din tunge,
det modsatte - stik! - af
en vinylplade, bortset lige
fra musikken, der er i den,
alt for sød og kaotisk til
at agere kendingsmelodi
for endnu en tv-serie om
vampyrer i eksistentiel krise
over at være metaforer,
min vampyrtand siger sig selv
inderligt overdøvet af kyssets
omstændelige crash

Tvangsmelankolsk morgenmetafor

ved møntvaskens glasdør
et gult løbehjul uden styr

som titlen på endnu en digtsamling,
jeg ikke får skrevet i mine 1940'ere

Sit downtown

bænke
bongonedbankede
af bynke

sidder vi på helst,
når vi slider tårerne af hinanden
og lader lårene lære fra sig

Kækt kykkelyky

går i kirke uden korkbælte
krakker uden krykker

kokkererer uden kakerlakker
kukker uden kikærter

crazer sans Kreuzersonaten

Et digt til i morgens årstid

hinsides
indian summer
håber jeg på
et azteker-forår,
hvis ikke snarere
en hovedjæger-vinter
eller allerhelst
et zigeuner-efterår,
bare fra 12.00 til
14.00 sådan cirkus

Bloddigt, bløddyr

at lande
blødt og blodigt
i meta
er business
as bloody usual;

digtets bævrende
blodbudding
pyntet med
begge øjenæblers
blodappelsinbåde

Ironi for begyndere

Det regner
på Solbakken,
der før hed
Galgebakken
og hvad er
det modsatte
af at blive
hængt? At
skrive et digt
vel, et godt digt,
men hvad er så
det modsatte
af at skrive et
dårligt digt? At
flyve til New
York overskrævs
på en skrællet,
lyserød banan
a la Andys på
VU-coveret vel.
Det sner
på Den Flyvende
Banans Boulevard.

Disse afteners himle

i forgår aftes var himlen som en byggelegeplads
på månen, som vi akkurat ikke kunne se,
altså månen

i aftes var himlen som en sang af Roxy Music,
men ikke "Mother of Pearl", jeg siger i stedet
"Manifest"

i aften er himlen som et makeup-spejl, der spejler
en bærbar computers slukkede computerskærm
eller omvendt 

i morgen aften er himlen som jeg ved ikke hvad,
men sandsynligvis noget midt mellem ordene
ruelse og beruselse

i overmorgen aften er himlen som en eksamen
i drømmetydning, der går over al forventning:
alt siger sig selv.

et digt SOM OM

SOM OM
jeg sidder i IC3
og skriver et digt
SOM OM
faxe kondi og
international herald tribune
SOM OM
fesengrønt sjælland
fisende forbi
SOM OM
i mit hoved
en superhemmelig elektrisk storm
SOM OM
høje tåstrup
flade fingerup
SOM OM
pen på papir
zen-blå tapir
SOM OM
"i de fleste situationer
er det sikreste at blive på toget"
SOM OM
"formenlig det bedste
outdoor materiale der findes"
SOM OM
alting er et hylster for et hylster
især sjælen
SOM OM
valby
din gamle rådne bogkassedigtsamling
SOM OM
hovedpinebanegården
perron run run
SOM OM
jeg slutter mit digt
i IC3
SOM OM

eksistentiale-gratiale

vi skal alle tø
pø om pø

kan du høre mig gø?
som en vandhund i kø
på bunden af en sø

på må vi klø!

Elendigt, uhemmeligt blog-digt

cykelpigen, der holder for rødt
her foran mig og hiver i en tot
af sit kastanjebrune hår, hedder
Anja og spiller bas, ved jeg fra
mærkatet på hendes jo så
bas-rygsæk, hvor der simpelthen
står: "Bas / Anja"; der er også
et klistermærke, der meddeler,
at "Girls kick ass" -
hendes ansigt derimod
forbliver en hemmelighed