Viser opslag med etiketten bagside. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagside. Vis alle opslag

onsdag den 31. maj 2017

En engels ryg

Bagsideteksten til Cecilie Linds Til en engels forsvar, der udkommer I MORGEN:

En engels pige, en piges engel. Et armod, et mirakel, en vinternat der aldrig indtræffer, mange stjerner og for lidt søvn, en elsket i en favn, en higen efter uskyld, en frelser født, et barnesind, på behørig afstand: spionerne. Blikke og syner. En krig, et soldatersind, et flænset hjerte, en anstalt, et afsind, en måne, åh for en måne, måske en navle, tilbedelse og besyngelse, angst og nerver: to sjæle og renheden, tilsmudsning og skam, overgreb og grammatik, udu, det der tæller: vingefangets bredde og gloriens stråleglans. Bryster og knæ og gyldne lokker. Hvad begæret kender til. Vrede. Magten og æren. En evighed at besynge. Pigen, ja pigen! Påhitsom og alene. Syg. En dans at træde, march, og pulsslag, så så man også det med: anklagen og domsfældelse, udødelighed, kærlighed, tilmed, først og fremmest: kærlighed. Forkrøbling. En engel beredt på krig. Lange negle, lange nætter. Bitre piller. Ophør. Had. Mælkehylder. Og Gud.

mandag den 26. november 2012

Anonym dobbeltfyring

Jeg har helt glemt at fortælle, at Jens Blendstrup og jeg efter ca. halvandet år i jobbet er blevet fyret som anonyme bidragydere til Weekendavisens 2. sektions BAGSIDE, som vi skrev og billedillustrerede ca. hver 5. fredag, og vistnok ikke fordi, vi ikke var sjove, men fordi bagsiden nu kun må kreeres af faste medarbejdere, der har deres faste gang TIL deres faste kontor i Antonigade, og det er jo fornuftigt nok så langt, at vi måske faktisk ikke, fordi vi var henvist til at nøjes med at støve google-links op, var helt så visuelt kreative, som vi burde og ville være, og blev det måske endda mindre og mindre, fordi processen for ofte ikke var et LIVE samarbejde, men foregik over mail, sådan at Jens sendte ideer som jeg flæskede ud og fandt billeder til, men det er fandeme TRIST, fordi det er så smukt og rigtig at SAMMENSKRIVE (og så sjovt at sammenbilledillustrere), selv og måske især når opdraget er at være yderligtgående PLAT, dvs. jo så SAMMENNPLATTESTSSLAGENDE. Her er vores (måske er den bare min?) allerførste prøve-bagsidetekst medsamt komplet pastede google-billedlinks:



I det her er han nyligt opgravet med fladt fjæs:


Netop frikendte Das Beckwerk sagsøger nu avantgardekunstneren Grauballmanden A/S, der har et fast, men noget stillesiddende performancejob i en montre på Moesgaard Museum, for i små 2000 år at have kopieret den slående mangel på identitet og kød og blod, som Das Beckwerk til bevidstløshed i al uendelighed ejer rettighederne til. Grauballemanden udtaler lettere utydeligt inde fra sin montre, at han blev ramt af en slem omgang blues ved meddelelsen om Das Beckwerks sagsanlæg; han har ikke været så blå siden tyveriet af guldhornene i 1802.

fredag den 6. juli 2012

Tilbageholdt Leth

Skulle have stået på Kritikerlisten i WA Bøger: 

Jørgen Leth: Et hus er mere end en ting. Det uperfekte menneske/3. 243 sider, 280 kr.

Hvem kan ellers kan skrive følgende kanon-cool sætning, som om det på den samme tid er den selvfølgeligste ting i (hans) verden og begyndelsen på et uheldssvangert thriller-plot, at ”Jeg så, at min gode ven, vodou-præstinden Manbo Ninie, havde ringet flere gange i løbet af en dag i september”?

Kunne have stået på 2. sektions bagside (hvis jeg og en vis skægugle havde noget som helst at gøre med den): 

FJERLET STENING


Af Stuebirk Pedersen Lixtal

Forskning har afsløret, at den amerikanske digter Gertrude Stein en kort overgang under 2. verdenskrig arbejdede som dagplejemor i Aarhus og inspireret af et ud i egen formening helt særligt barn i sin pleje skabte en ny version, kaldet Tryk 16-udgaven, af sit berømte dictum a rose is a rose is a rose. Som desværre bare viste sig at være uendeligt endeløs, så derfor sidder hun den dag i dag i en særlig, stærkt flimrende mindestue i Den Gamle By og er malet blå og gentager og atter gentager, live-transmitteret til Gl. Strand: 

Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER Jørgen Leth ER

Ingen billedtekst, Billedaktion: Vildt mange små Jørgen Leth’er i systematisk virvar – MÅSKE FAKTISK TONET BLÅ ! ?

Billede (Jørgen Leth):

lørdag den 15. oktober 2011

Ubagt bagsidebanner

LÆKAGE-TILBUD I KAJKAGEPALÆET

MED SPILDTE BØNNER LANGT NED I HALSEN

KUN 12 ØRE MED DAGENS BT-FÆRDIGDEJ

onsdag den 12. oktober 2011

Jeg kan godt skrive og binde snørebånd samtidig

morgentvangssjov
sjovmorgentvang
tvangsmorgensjov
morgensjovtvang
sjovtvangsmorgen
tvangssjovmorgen

fredag den 10. juni 2011

Ustemt nyhed til overs

DEN SYNGENDE ROCKER FINDER KAMMERTONEN (overskrift)

(brødtekst)
Den syngende rocker Lille Frække Frederik har ikke flere tidligere HA-brødre at angive og synger derfor nu bare af hjertens lyst. Særligt er han glad for æresmedlem af Hells Angels’ Ry-chapter Poul Krebs’ store hit ”Kærester”. Mens slagene hagler ned over ham, kvæder han ud af sidebenet de udødelige linjer:” Sådan nogen som os,/ Har jo brug for en kæreste./ Og den kæreste havde jeg tænkt sku være dig./ Så sæt dig lidt, / Vi jo lige ved at lære det. / Som en stifinder på rette vej.”