Spiselig litteratur ! ?

Jeg skal som "KENDT IRMAKUNDE" - noget har al den product placement i bloggen været godt for! - i morgen eftermiddag fotograferes og interviewes til butiksbladet IRMA KRYDDERIET, hvilket jeg er meget stolt over og spændt på, og er på forhånd blevet spurgt, om jeg kan fremhæve en "forfatter der er god til formidle passionen for mad? Nulevende og blandt klassikerne". og hvis vi nu bare holder os til DK, hvem og hvilke titler kan man så finde på? spørger jeg bloglæserne, her er, hvad jeg fik nedgriflet sent i aftes i sommerhuset, men jeg mangler garantrisset alle mulige oplagte navne og titler:

Schade: Kællingedigte
Helle H: Hus og hjem
Jensen: Frokosten
Blixen: Babettes gæstebud
Hammann: Smørhullet
Højholt: + 1 remse, Kongen ankommer til cafeteriaet ved havet
Gustav Wied: Ædedolkeklubben i Livsens Ondskab
Theis Ørntoft: Wasabi-digt (meget Irmask)
digte (skal lige tjekkes op) af Benny Andersen, Klaus Høeck, Lone Hørslev, Halfdan, Jac, Rif (Fasan), måske faktisk prosa af Jan Sonnergaard ...

her (første linje kun af) tungebrækkerremsen fra +1, som jeg engang råbte op til et fint kultur + mad-arrangement, arrangeret af Claus Meyer, i Nimbushallerne, lige ned i hovedet på de dyrt og fint spisende, på et tidspunkt, det er virkelig sandt, forsøgte en kvindelig spisende at skubbe mig ned fra stolen (eller var det faktisk selve bordet), jeg stod på, men jeg stod fast - mit livs (foreløbigt) eneste sande avantgarde-moment:

snaps fars kapers ribs laks asters sovs gips labskovs østers slips turnips

- og hvorfor kan man ikke købe slips i Irma (nu kineserne også går med slips!)? Eller gips?

Op ad muren, Alfred

I Irma kan man købe trylledrik:

KLATRE-MIX

I Irma har grøntsagerne navne

RØDT PEBER
ALFRED OG MARIE

Kendte hoster

Vores Irma er en kändis-Irma, og i dag havde en kendt skuespillerinde, som jeg ikke kan huske navnet på, og jeg spurgte ikke, valgt at være kunde, og hun havde det mest dramatiske, ligesom gøende host, 2 host oplevede jeg tæt på, 1 host i grøntafdelingen og 1 host foran mælken, og de lød begge ca. sådan her: HRRRKRRRRØHM!

Kannibalistisk (til Peter Adolphsen)

(mærkat med portræt på "skinkemignon" fra Irma)

Mit kød er god smag til spisebordet

Velbekomme

Morten, slagtermester

Mellem slagtere

"Slagter Jens, den møre slagter" hævede penge i kontantautomaten ved Irma; Slagter Lars, den seje slagter, så skeptisk til: Ingen grund til ligefrem at lokke kannibalerne til, tænkte han, og penge har aldrig formildet barbarer.

Søren Ulrik Thomsen handler i den forkerte Irma

- måske fordi jeg handler i den rigtige ... ?

Han har en kronik i Politiken i dag, der handler om nødvendigheden af høflighed, hvilket er ret patetisk og/eller grinagtigt, når han nu i over 10 år nægtede at hilse på mig, LB, selv når vi var de eneste mennesker på fortovet en sen aften på Nørrebro (andre har haft samme (årelange/livsvarige?) oplevelse).

Nå, det var det med Irma:

Tillad mig for argumentationens skyld at indlede med en historie som jeg her i avisen tidligere har fortalt i en rejsereportage fra amerikanske kirker og siden tænkt videre over: / Efter min hjemkomst fra USA begik jeg en mærkelig fejl, nemlig at sige ’farvel’ til kassedamen i Irma, hvad der fik de andre kunder til at stirre ned i gulvet, som om jeg havde gjort noget grænseoverskridende obskønt.
Fadæsen skyldtes, at jeg på min amerikarejse havde vænnet mig til, at alle tiltalte hinanden med høflighedsformer – en kultur, jeg tror, er begrundet i, at der i USA er så kolossalt store økonomiske, sociale, kulturelle og religiøse forskelle, at folk er nødt til hele tiden at markere, at de anerkender hinanden, for ellers ville landet eksplodere i løbet af få minutter.

Det genkender jeg slet ikke fra vores Irma på Gl. Kongevej, hvor kassedamer- og -mænd så godt som altid hilser på og i hvert fald de kunder, der er os, hilser tilbage og siger pænt farvel, uden nogen rejser et øjenbryn af den grund. Så jeg ville gerne anbefale Thomsen at skifte Irma, hvis det ikke var fordi, han så risikerede at støde ind i mig på daglig basis, og selvom han efter den lange, groft uhøflige hilse-pause mindst 2 gange har hilst på, den ene gang, for 2½ år siden, med et faktisk håndtryk, så vil det måske alligevel være for meget af det gode.

Det siger TIK TAK

Lige voldsomt nok et memento mori at stirre direkte ind i (manglen på) et Mabel-hår 33 år senere i Irmas hundekolde grøntafdeling onsdag eftermiddag

Måske har hun poetisk talent

og så tager jeg hende med til Hvedekorn-oplæsning i aften og tænder hendes digtercigaret:

(skilt ved kiosken i Irma)

1 stk. lighter
1 stk. Irmapige

kun 5 kr.

Mælkekartonen er ordet 'Jeg'

Fantastisk, punket nonchalant måde Irma-kassedamen scannede varer på, ligesom ord ryger gennem hænderne på visse Hvedekornsdebutanter af hunkøn.

Stakkels Irmaperson

- Tager du dig lige af den kvart-Palle?

Irmaperson

President Madrigal