Viser opslag med etiketten Harald H. Lund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Harald H. Lund. Vis alle opslag

lørdag den 14. juli 2018

En asterisk er en kokosnød

Det er et surrealistisk højdepunkt i dansk poesi, at elefantmoren i Harald H. Lunds "Elefantens vuggevise" kalder Jumbo for sin

"nuttede lille rødbede -

det er til gengæld et sadistisk-racistisk lavpunkt i dansk poesi, at Jumbo i morgen får

"en niggerdreng/ ham kan du bruge som rangle"

i de fleste nye udgaver, inklusive den, jeg copypastedei blogposten nedenfor, er "niggerdreng" (af hvem oprindelig mon?t) ændret til (markeret med asterisk i blogposten) uskyldige, versefods-korrekte

"kokosnød"

som jo uheldigt nok har en racialiseret slang-betydning;

(fra artikel i Gymasieskolen) 
"Gennem 18 måneder har den danske antropolog Marie Rosenkrantz Lindegaard undersøgt, hvordan unge i Cape Town agerer mellem de forskellige kulturer, de befinder sig i, og hvilke strategier de vælger. 15 unge fulgte hun i skole, hjemme og i fritiden. 10 unge besøgte hun i fængslet, hvor de sad inde for mord. Yderligere 50 unge interviewede hun, og 500 unge besvarede et spørgeskema. Hendes studier viser, at de unge vælger tre hovedstrategier. De bliver kokosnødder, gangstere eller regnbuekrigere. »Kokosnødder er sorte udenpå, men hvide indeni. Det vil sige, at de fralægger sig kulturen fra townshippen og tilpasser sig de normer og forventninger, de møder i skolen i de tidligere hvide områder. De ændrer accent og dropper slangudtryk, ændrer tøjstil, hilsestil og måde at bevæge sig på,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard. Kokosnøddestrategien er den strategi, som de fleste unge i Marie Rosenkrantz Lindegaards studier valgte. De møder imidlertid problemer i lokalområdet, hvor de bor. »De passes op og udfordres i retning af: Du skal ikke tro, du er noget, bare fordi du går i en snob-skole. Udfordringerne har ofte voldelig karakter, hvor volden bliver en måde til at vise kokosnødderne, at de ikke befinder sig højere oppe i hierarkiet end de andre unge. Udfordringerne ender tit i vold, og i Sydafrika taler vi om grov vold og evt. drab, hvor kokosnødder er i fare for at blive både ofre og voldsmænd,« siger hun."

(fra TV2 Nyhederne-artikel)
"Lars Aslan Rasmussen har de seneste uger blandt andet været aktiv i den igangværende debat om halal-kød. Han har blandt andet kaldt det "et totalt misforstået hensyn," når flere børnehaver og institutioner, af hensyn til muslimske børn, har droppet svinekød og i stedet serverer halal-slagtet kød.
Og politikeren er ikke i tvivl om, at det er hans holdninger i eksempelvis halal-debatten, der er årsagen til truslerne og chikanen. - Når de råber ord som kokosnød - der er slang for en forræder - efter mig, er det helt klart fordi jeg har sagt, hvad jeg har sagt, i den debat. Og det har jeg tænkt mig at blive ved med, siger han"

- I Kim Larsens udgave af sangen, som er en af de mest populære, var man ikke helt nået frem til kokosnød endnu, han (eller nogen) lavede "niggerdreng" om til

"negerdukkedreng"

som næsten, i sin omstændelige, klodsede kælenhed, er værre, men også kun næsten.

I Den Store Danske 8encyklopædi) optræder kokosnød-omskrivningen som eksempel på "politisk korrekthed"(Henrik Galberg Jacobsen: politisk korrekthed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143523):

"Problematisk er især udskiftningen af ord og vendinger i ældre tekster, fordi den ukommenteret kan føre til en falsk opfattelse af mentalitetshistorien. I visse tilfælde må justeringer dog betragtes som berettigede, fordi de er udtryk for en tiltrængt humanisering. Fx i Harald H. Lunds børnesang Elefantens vuggevise (1947) står der "I morgen får du en niggerdreng, og ham kan du bruge som rangle." I nye redaktioner af sangen, foretaget efter forfatterens død, er niggerdreng skiftet ud med kokosnød. Især i USA er sådanne justeringer, også i langt mindre grelle tilfælde, obligatoriske"

Min mening: I alle brugssammenhænge sgu rigtigst med "kokosnød" (men kunne, i sangbøger, være fint med en voksen-note om den oprindelige ordlyd), og det er også det, jeg synger, når jeg (uden andre hører) synger den ELLERS skønne elefantsang for Samuel.

torsdag den 12. juli 2018

Elefantsangkanon 2-4

(nr. 1 er selvfølgelig "En elefant kom marcherende", allerede blogafskrevet)

2. "Elefantens vuggevise"

Nu tændes der stjerner på himlens blå.
Halvmånen løfter sin sabel.
Jeg våger at ikke de slemme mus
Skal liste sig op i din snabel.
Sov sødt lille jumbo og visselul.
Nu bliver skoven så dunkel.
Nu sover tante den gamle struds,
Og næsehornet din onkel.

Nu kalder i søvne den vilde gnu
I krattet af store lianer.
Og aberne synger sig selv i søvn
I vuggen af grønne bananer.
Sov sødt lille jumbo, dit lille pus!
Slet intet, min ven skal du mangle.
I morgen får du en kokosnød*,
Og den skal du bruge som rangle.

En zebra tager sin natdragt på,
Med sorte og hvide striber,
Et flyveegern med lådne ben,
Sidder i mørket og piber.
Sov sødt lille jumbo, nu er du vel mæt?
Du kender ej husmodersorgen.
En lille plantage på tusinde rør,
Dem skal vi ha’ syltet i morgen!

Hør tigeren brøler sin aftensang
Og spejder mod alle kanter,
Ved vadestedet, med slebet klo,
Der lister den sorte panter.
Sov tyst lille jumbo, dit lille myr.
Din nuttede lille rødbede.
Du bad mig fortælle et eventyr,
Nu sover du sødt allerede.

- Harald H. Lund

3.
"Vild vild elefant"

Der var engang en vild elefant
Som havde fundet et topskud
Og lige som han skal nyde det
Så taber han det ned i en å
Snablen ned i vandet piske, piske, piske
Åen i opbrud
Skuddet kan han stadig nå
Hvis ellers han kunne få øje på det

Pist hej
Hvisker en frø
Hør her!
Hvisker frøen

Piske, piske elefanten pisker i vandet
Vildere og vildere
Frøen den lir ved at hviske
Indtil elefanten får øren
Så standser den og undrer sig
Mens vandet det bliver stillere og stillere
Kigger ned og samler skuddet op
Og tænker: Det var som Sørens

Pist hej
Hvisker en frø
Hør her!
Hvisker frøen

Vild vild elefant

- Peter A.G. Nielsen for Gnags
 

4.
"Pink Elephants on Parade"

Look out! Look out
Pink elephants on parade
Here they come
Hippety hoppety
They're here and there
Pink elephants everywhere
Look out! Look out!
They're walking around the bed
On their head
Clippety cloppety
Arrayed in braid
Pink elephants on parade
What'll I do
What'll I do
What an unusual view
I can stand the sight of worms
And look at microscopic germs
But technicolor pachyderms is really too much for me
I am not the type to faint
When things are odd or things are quaint
But seeing things you know that ain't
Can certainly give you an awful fright
What a sight!
Chase 'em away! Chase 'em away
I'm afraid, need your aid
Pink elephants on parade
Pink elephants
Pink elephants
Pink elephants
- Sangskrivere: Ned Washington / Oliver Wallace
fra Dumbo, 1941

mandag den 11. november 2013

Harald & Federico & månen

2 digtbøger i nye udgaver fik jeg fingre i denne weekend, Federico Garcia Lorcas Ferias fra 1921 i nyoversættelse ved Klaus og Inge Rifbjerg, kunstnerisk illustreret af Lars Physant, og Harald H. Lunds Dyrenes Hverdag fra 1939, muntert illustreret af Storm P. (den med "Elefantens Vuggevise", også her med en kokosnød i stedet for en negerdreng som rangle), her er 2 gode digte med måner:

UHU-UHU, der var guldbryllupsfest
for oldefar - og oldemor ugle.
Indbudt var en grævling, ja, haren med
og alle de yndige fugle.

Vækket blev de af en skøn musik
og langsom fra træet, det hule,
lister det grånende guldbrudepar:
oldemor - oldefar ugle.

Uhu-uhu - sang små uglebørn,
for de havde fri fra skole.
Bordet blev dækket på skovens bund,
hvor paddehatte var stole.

Sneglen var tjener, al maden blev kold,
før fyren til bordet var nået.
Suppen var grøfternes regnvejrsvand,
og stegen var mus, der blev flået.

Uhu-uhu, sikke uglemad,
og sikke grinagtige gæster.
Dansen blev trådt under månens smil
til frøernes jazzorkester.

Uglefamilien forsamlet var,
man mored' sig dejligt i lunden.
Ræven stod skjult bag det gamle træ
og slikked' sig stille om munden.

Han talte de høns, der til gildet gik,
og vandet løb ræven fra tanden.
Han tænkte: de ugler er kloge nok,
mens hønen, hun mangler forstanden.

Hønen brød op og gik tidligt hjem
i selskab med anden og gåsen.
Ræven fik travlt og i hulen blev
der atter en samdsken og frådsen.

Uhu-uhu, der var guldbryllupsfest
for oldefar - oldemor ugle.
En eneste nat blev det helt forbudt
at jage de søde, små fugle.

Surven slog kolbøt' på oldemors ryg,
og dér fik den lov at hoppe.
Finkerne spiste af oldefars næb,
de måtte med føde sig stoppe.

Kragerne råbte gevaldigt op,
de huggede i sig af føde.
I dag er der gilde spis bare væk,
i morgen måske er vi døde.

Månen stod op bag den store skov,
han så på det mægtige gilde.
Han tænkte: Naturen, hvor er den sjov,
hos den går der intet til spilde!


MARKEDSMÅNE

Månen
lader sig ikke se
på markedet.
Der er for mange måner
over den plæne!

Alle vil lege måne.
Også markedet,
det var en såret måne
der faldt ned i byen.

Mikroskopiske måner
danser i glassene,
og nogen bliver hængende
over orkestrets
støvskyer.

Den blå måne
lader sig ikke se på markedet
en flygter jamrende,
"Det gør ondt øjnene"