HVOR BLEV MÅNEN AF?
10 min. senere:
månen: HER ER JEG!
barnet: ZZZZZZZZZZ
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Lars Bukdahls Blog, den frie version 2.0
Blog-arkiv
-
▼
2020
(253)
-
▼
januar
(19)
- ALBERT 100 I DAG
- Dagens afklippede hæle og tæer
- Ursula om hvordan det er at læse Ursula og bare at...
- Jeg vil skrive kritik som alle de bedste skriver s...
- Drengen hesten bilen
- Kældermandens sang
- X C
- Linjeantal
- 2 associationer til afsnittet fra Penge på lommen,...
- Det par i sølv lyste op i det blånende mørke
- Opium er opium for folket
- Månens kønspolitik
- Svar til månesyg digterspire
- Forarget spørgsmål til Frederiksberg Kommune
- Et usagt, ulykkeligt spørgsmål fra barnet i aften
- Et andet ikke mindre (men pink!) glødende spørgsmål
- Brændende spørgsmål
- Ulrik Høy, høyere, høyest 1945-2019
- Ekstremt vedkommende popsang
-
▼
januar
(19)
Faste læsere
Om mig
- Lars Bukdahl
- Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
Det er min klare opfattelse at månen gør for meget væsen af sig. En distanceblænder i denne uhygiejnisk ophobning af sort luft som natten kaldes af Flann O'Brien.
SvarSletJeg har læst teologi og er næsten helt sikker på at månen fik at vide at den skulle være som en upåfaldende appetitvækker foran citrondisplayet i Brugsen på Aggervej. I stedet hævede kræet (”Kræet”? Red.) sig op over os alle, evigt trillende mod højre.