Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Lars Bukdahls Blog, den frie version 2.0
Blog-arkiv
-
▼
2020
(253)
-
▼
januar
(19)
- ALBERT 100 I DAG
- Dagens afklippede hæle og tæer
- Ursula om hvordan det er at læse Ursula og bare at...
- Jeg vil skrive kritik som alle de bedste skriver s...
- Drengen hesten bilen
- Kældermandens sang
- X C
- Linjeantal
- 2 associationer til afsnittet fra Penge på lommen,...
- Det par i sølv lyste op i det blånende mørke
- Opium er opium for folket
- Månens kønspolitik
- Svar til månesyg digterspire
- Forarget spørgsmål til Frederiksberg Kommune
- Et usagt, ulykkeligt spørgsmål fra barnet i aften
- Et andet ikke mindre (men pink!) glødende spørgsmål
- Brændende spørgsmål
- Ulrik Høy, høyere, høyest 1945-2019
- Ekstremt vedkommende popsang
-
▼
januar
(19)
Faste læsere
Om mig
- Lars Bukdahl
- Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
Kære LB, Tak for din metakommentar (”metakommentar”?! Red.) til kommunens arbejde. Det er fordi ”hest”, ”dyveke” og ”Brandy”. Mest ”Brandy”. Brandy var en lok af Oehlenschlägers hår der rejste til Kina. Yderst indtagende og beskeden blev Brandy optaget i kredsen af skrivere (kin. 作者) der løb rundt om hovedbygningen i Den Hemmelige By, stødte ind i hinanden og drak masser af the. Da Brandy vender tilbage til Danmark tager det pippet fra danskerne. Danskerne pipper og laver fugleklatter på gravstenen. Mvh. Niels Christian Beethoven, kommunen.
SvarSlet