- Forlagsredaktør og -direktør Jakob Malling Lamberts tale ved fødselsdagsreceptionen i går på forlaget:
Tale ved Jens Blendstrups 50 års
fødselsdag.
Jeg mødte
tilfældigt Jens Blendstrup for 12 år siden. Han var ved at køre mig ned på sin
cykel da jeg fuldstændig sagesløs var på vej ud ad Ørstedsparken. På det
tidspunkt havde Jens’ redaktør gennem godt 13 år besluttet sig for at forlade Samlerens Forlag.
Så jeg tænkte jeg ville gribe chancen og invitere på en kop kaffe med
den skumle hensigt at byde mig til som den nye redaktør. Joh, sagde Jens over
kaffen, vi kunne da forsøge. Og han havde -nu vi talte om det - faktisk en
novellesamling på tegnebrættet. Et par dage senere modtog jeg en email med en
håndfuld tekster:
”Hej Jakob,
jeg er
fanget af en frygtelig smertefuld modus. Jeg bliver ved og ved med at skrive
disse tekster. Det er en frygtelig, frygtelig lidelse. Nedgroede ord!
Vankelmodige malteserdrops, men hvad kan jeg dog gøre?
Deres,
Tuttemand Ibsen”
Hvis man kan
se et menneske for sig som et levende spørgsmålstegn, så var det hvad jeg
lignede nu. Men jeg kastede mig ud i det og læste teksterne og noterede mig omgående
forfatterens særlige kommatering som et sted hvor jeg kunne sætte ind med
synlig effekt. Her havde jeg en tydelig mission og berettigelse. Han skulle
ikke skuffes. Men knap havde jeg læst teksterne færdig og formet en plan for en
gennemgribende omkommatering før nye noveller landede i indbakken, som salver
fra et stalinorgel.
”Hej du,
jeg synes vi
mangler en hårdt tilskåret sag med rytme og bløde og blødende kanter. Hvis nu
den i går ikke duede, så gør den her helt sikkert. Den er da rørende og
poetisk, er den ikk?! Ja, jeg ved godt det er nærmest umenneskeligt med alle
disse pytter jeg sender dig, men den her tager jo ikke mere end 5 minutter før
du skal sove, og så slipper du og din kone MED GARANTI for at skulle se
udsendelser om Ausschwitz og Entlösung og 11. september – for denne gang.
Venligst ,
Cykelhandler Mørke”
Jeg padlede
for fuld kraft og det bedste jeg havde lært op mod den rivende strøm af emails
og tekster. En brevveksling der mere og mere mindede om en tenniskamp med Jens i
angreb ved nettet:
”Hej Hardy,
er du snart
tilbage fra samba i Korinth?! Skal vi snart mødes? Er verden gul eller er den
blå? Hvem var damen med de mystiske blomster? Har Jorden en farvekode? Er
digtere kolosser på versefødder? Har biblen en studs?
Deres,
Thumlinge-Lazarus (født Lundme).”
Parti, sæt
og match: Jens Blendstrup. Og mens I for jer ser mig besejret, skakmat, foran
computeren, bedes I bemærke tiltalen af redaktøren som tog form under vores
mailudveksling. Spørg mig ikke hvordan det gik for sig, men på et tidspunkt er
mit fornavn i Blendstrups semantiske smeltedigel blevet forvandlet til Hardy.
Siden har jeg stort set ikke heddet andet. Med en enkelt undtagelse, dog, i en
mail da vi nærmede os afslutningen på vores udmattende første samarbejde:
”Kære
Isenkræmmer Habasut Henriksen, åååååååååååååååååååååååårr. Hold kæft hvor jeg
er træt! Søvnens æter der ikke siver. Men som sjovt nok altid får det syge
til at pible ud, pipette pipette, åårh næ nej, må jeg så be om Ninette? Og
så skal jeg gudhjælpe mig til Asnæs i aften. Og læse op for russere. Jeg vil
smile, vil jeg, massemorderens smil.
Deres,
Pegasus Knivsæg
Men mens jeg
altid er den samme Hardy, er Jens – bemærker man - altid en anden. Jeg har sat
mig for en gang ad åre at udgive en bog med portrætter over alle de personager
som har sendt mails til mig fra Jens’ emailkonto. Her er blot et lille kig ind
i min kostbare samling af Blendstrup-aliasser, alle de mennesker som gennem det
seneste årti har skrevet til mig.
1. Rodolphus Tempelløve
2. Umtata Eriksen
3. Krøsus Thomsen
4. Osama bin Erik
5. Swinitze Charles
6. Ventegodt Godhavs Lille Øgle
7. Opklaringseskadronens Konge a.k.a.
Wingbritt Kaale
8. Leifs Ven Prikke-Palle
9. Vinkelmand Carstensen
10.Hultafors Redebom
11.Sixten Mannikin Pist
12.Tyttebær Fåreklæde
13.Tempelform Ole
14.Ingmar Glans
Man siger at
kært barn har mange navne. Og hvis det er rigtigt, så må Jens Blendstrup have
gjort sig til det kæreste af dem alle.
Og det var
det første jeg lærte af vores første samarbejde: At Jens er det kæreste barn
med de fleste navne.
Det andet
jeg lærte var at Blendstrup er en ordblender. Eller en drøm. Drømmen er
spontant skabende, den bliver bare ved og ved med at skabe sine forunderlige
billeder indtil man vågner. Ligesom en drøm er Jens et spontant skabende
evighedshjul, som uophørligt skaber fiktioner, ned i det mindste ordspil, den
mindste email og sms. Og jeg tilføjer: utroligt præcise fiktioner. Det ligner
ikke noget. Men selvom det ikke ligner noget, er det alligevel så præcist.
Nogle gange forestiller jeg mig Jens’ hjerne som et raflebæger fuldt af ord,
der hele tiden rafler. Rafle-rafle-rafle. Og ud på raflemåtten kommer en yatzy:
de mest originale og forunderlige ord og sætninger.
Kære
fødselar! Du er den sjoveste og mest ord-originale forfatter jeg kender. En ordginal. Det er en sjælden ære og
fornøjelse at være din redaktør og forlægger. Og det er en ære og fornøjelse at
fejre din 50 års fødselsdag. Hvor du i parentes bemærket ved denne festlige
lejlighed går i dit 25. år som udgivet forfatter. Det skal vi også huske at råbe
et hurra for.
Jeg håber at
jeg undervejs har kunnet bidrage med lidt. Om ikke andet med et komma hist og
her. I en nytårs hilsen skrev Jens i al fald til mig:
Kære Hardy,
vær vel
komma herrens år! PS JEG HAR DINE BUKSER!!
... jeg har også dine kondisokker ...
Deres
Tumling Kalibali-Kaj.
Det vil føre
for vidt at komme ind på hvordan Jens kom i besiddelse af mine bukser og mine
kondisokker. Men man bemærker en vis, næsten religiøs åbning for kommaets gåde -som
jeg gerne vil have æren for.
Til lykke
Jens, det kæreste fødselsdagsbarn med de fleste navne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar