tirsdag den 20. september 2016

Gyldendalløshed

For første gang siden 1954,
da første nummer af Vindrosen udkom,
har Gyldendal ikke et tidsskrift -

Gyldendals tidsskrifter og deres unge aldre:

Vindrosen 1954-1973 - 19 år
Selvsyn 1960-1975 (skoletidsskrift) - 15 år
Harlekin 1965-1966 - 1 år
Gyldendals Magasin 1970-1978 - 8 år
Fælleden 1975-1978 - 3 år
Kritik (overtaget fra Fremad) 1978-2016 - 59/38 år
Chancen 1979-1980 - 1 år
Fredag 1985-1991 - 6 år

(Blæksprutten, der blev lukket for et par år siden, burde måske faktisk også nævnes her)

- og selvfølgelig er Hvedekorn på en måde Gyldendals - SIDSTE - tidsskrift, eftersom Rosinante&Co., der har udgivet bladet siden 2010, er ejet af Gyldendal, men på meget vigtig måde er Hvedekorn IKKE Gyldendals tidsskrift, på den måde nemlig, at det er ledelsen af Rosinante&Co., der suverænt (så længe det økonomisk går så godt, at de har suverænitet ...) bestemmer, at Hvedekorn er umagen og underskuddet værd (men aldrig ville vi jo finde os i, at R&Co. lukkede bladet, HVEDEKORNET DØR IKKE, UNDER NOGEN OMSTÆNDIGHEDER)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar