HVEDEKORNSOPLÆSNING I AFTEN, PASSENDE BETITLET
SNEFNUGPUNKTUM
(det morgenregner lige nu, men ikke trøstesløst)
I anledning af udgivelsen af Hvedekorn 1, 2013, læser følgende blidt yderliggående bidragydere op:
Martin Glaz Serup
Jakob Slebsager Nielsen
Sophia Handler
Ingrid Nymo
Sixten Elia
Thit Jensen
Igloen vil stå på gloende pæle!
Her er et ikke trøstesløst digt af Jakob Slebsager fra nummeret:
Solen er pænest, når dens omkreds er til at se,
det er en sjælden overskuelighed, en overskuelighed jeg nyder.
Et insekt forsøgte at flyve ind i mit øje, og det døde det af.
Mine øjenvipper ligner insekter.
Lommetørklædet bliver mærkbart mere blødgørende i takt med grådens styrke,
og måske er det egentlig retfærdigt nok.
Jeg spiser frokost i mørke, sent oppe, sorgetryne.
Laver lidt luft at forsvinde i.
Trækker vejret til eksamen.
Man kan betyde noget i en andens liv.
Man kan få varmen af at græde.
Man kan få lov at dø helt af sig selv.
Jakob foran et elfenbenstårn i Indien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar