Velgørende velskrevet

Som svalende klar modgift til det hjælpeløse debat-citat i forrige blogpost er her et lille klip fra Ida Holmegaards graciøse roman nr. 2, Graceland, , som jeg læste skrøbeligt tidligt denne lørdag morgen:

"Kamal, Kamal. Det er lideligt at tnke på, at jeg måske ikke kommer til at lære ham bedre at kende. Måske kommer jeg ikke til at vide mere om ham, end jeg gør nu. Kamal er fem år ældre end mig. Han kender ingen af mine venner. Han er, overraskende nok, meget selektiv, når det kommer til orden - der er fuldstændig ordentligt i hans entré, hans tue og hans atelierer, hvorimod hans klædeskab og hans soveværelse er rodet til af gamle, ubrugte ting. Han har en stor, litd kroget næse. Han bor i en dyr lejlighed, tror jeg, to værelser på Lower East Side. Jeg har endnu ikke rigtig forstået, hvad han lever af, om han er vanvittig succesfuld, eller om han har adgang til en familieformue for eksempel. Selvfølgelig har han ikke en facebook-konto. Han har mange planter i sin lejlighed, en aloe vera, en bregne. Han kan godt lide fugle og ville ønske, at der ikke var forbud mod at holde husdyr i det lejlighedskompleks, han bor i. Så ville han anskaffe sig en papegøje eller et par kanariefugle. Jeg er så forelsket i ham, at jeg ikke kan vurdere, om andre ville synes, at han er lige så smuk, som jeg synes han er. Han er, tror jeg, meget forfængelig. Han for nylig støbt seks store, hvide krukker i beton og fyldt dem med uraffineret olie. han er stået ud af taxaen, og jeg har en klar fornemmelse af, at vi stadig er i hvert fald delvist fiktive for hinanden. At vi begge to er noget, den anden har fundet på."

Bedste tydelighed: "hvorimod hans klædeskab og soveværelse er rodet til af gamle, ubrugte ting".

Tydeligheder 2 - ørepropper

Disse allierede magter blev betydeligt overraskede, da de med et par minutters mellemrum ankom og fandt en ukendt imponerende dame siddende ved ilden med kysen hængt over den ene arm og i færd med at stoppe ørerne med vat. Peggotty vidste ingenting om hende, mor sagde ingenting om hende, så hun var et sandt mysterium der i dagligstuen, og det gådefulde ved hendes alvorsfulde tilstedeværelse blev ikke mindre ved, at hun havde et helt lager af vat i lommen og sad der og proppede det i ørerne.

- fra Charles Dickens' David Copperfield

Vi havde forskanset os i hver vores ende af lejligheden. I midten var soveværelset med ægtesengen som vi stadig delte, og hvor vi mødtes hen mod midnat, tilrejsende fra hver sin egn. Vi fremdrog vores ørepropper fra under hovedpuderne (små ækle nussede orange tingester, Camillas mor kaldte dem engang dværgpikke, 'nej, hvad er det jeg siger' sagde hun straks efter med en på samme tid henrykt og forfærdet latter) og vred dem på plads så den andens søvn eller søvnløshed ikke skulle forstyrre.

- fra Christina Hesselholdts Selskabet gør op (Alma taler)

Tydeligheder - fodgestik

Jeg slæbte mit vasketøj i en sæk gennem hovedgaden hen mod kirken og ned ad en lille bakke til et hjørne, hvor jeg mente der lå et møntvaskeri. Det gjorde der ikke. Der var slet ikke noget hjørne, der var en græsplæne med en sandkasse og et gyngestativ, to unge piger sad på en bænk og røg. De kendte ikke noget til et noget møntvaskeri. Den ene sagde, at man kunne få renset sit tøj oppe hos skrædderen. Hun havde nye, hvide lærredssko på, hun fik den anden til at træde på sit cigaretskod.

- fra Helle Helles Dette burde skrives i nutid
(mit yndlingstydelighedseksempel fra bogen, men husker det altid forkert, som om at det foregår på en togperron)

Lige over for ham sad en simpel, grovlemmet ung mand på cirka tredive år med gulblegt ansigt og rustent mæle. Han var beskæftiget med at rage op i ilden med spidsen af sin højre støvle, og han var åbenbart i besiddelse af den form for verdenskundskab og indtagende frimodighed, som erhverves på værtshuse og tarvelige billardsaloner.

- fra Charles Dickens' Pickwick Klubben