Den perfekte karakteristik røbet

Jeg klagede i er blogpost nedenfor over, at Politikens Mikkel Frantzen havde den perfekte karakteristik af en bog , jeg også skule anmelde, men røbede hverken bog eller karakteristik, fordi ingen af vore anmeldelser havde været i avisen, det har de nu.

Bogen er Morten Holm Andersen debut, romanen Hesteskamferingerne 2004, der er udkommet på GYLDENDAL!

Karakteristikken er: Slagterkoner og bagerenker uden humor (og talent ville jeg tilføje) - eller med Mikkels egne ord i 2 hjerter-anmeldelsen:

"Romanen ' Hesteskamferingerne 2004' af debutanten Morten Holm Andersen minder en del, i hvert fald hvad angår tema og hovedperson, om Jens Blendstrups seneste roman, ' Slagterkoner og bagerenker'. Minus humoren.

Det er næsten en umulig tanke og er det af en grund.

Men ligesom Blendstrups bog handler ' Hesteskamferingerne 2004' om en mand, Svend, der bor i provinsen, er ved at være oppe i årene, mister sin kone, begynder helt sørgeligt og sølle at kigge på andre damer, mister sit arbejde, har en hund (der dør), og som går i hundene. I sig selv en helt almindelig historie, der alt efter en given forfatters forgodtbefindende og evne kan gøres tragisk, komisk, realistisk, grotesk etc. Eller bare lidt ligegyldig som her."

Den perfekte karakteristiks slagskygge

Det irriterede mig umådeligt, som jeg skrev min anmeldelse, at Politikens Mikkel Frantzen den anden aften til prismøde/middag i Kritikerlavet havde formuleret den perfekte karakteristik af bogen, som jeg dengang, ved mødet/middagen ikke havde læst endnu og derfor kunne jeg dér nøjes med at finde karakteristikken fiks og elegant, men som jeg læste mig gennem bogen, erkendte jeg, at det var den perfekte, komplet rammende karakteristik, hvilket havde som resultat, at min egen anmeldelse blev ét langt frustreret, forbistret forsøg på at skrive UDENOM den eneste ene, rigtige karakteristik.

På fredag røber jeg bog og citerer karakteristik.