For pletvist øvede

Skriveøvelser til stilistikundervisningen af eleverne på Forfatterskolen for Børnelitteratur:

1.
En opskrift på en fødselsdagslagkage
ét (selvopfundet) fabeldyr skal indgå
ét centralt navn (person- eller sted-) fra dagens avis skal indgå
ét fast og eksotisk element i et familiemedlems morgenmad skal indgå
ét bilmærke skal indgå
ét finsk ord skal indgå (ikke nødvendigvis i dets rette betydning)
ét firserhit skal indgå (gerne skjult, dvs ikke som "sangtitel")
ét værktøj, der ikke traditionelt er et køkkenredskab, skal indgå
én historisk epoke skal indgå (stenalder etc.)
én advarsel skal indgå (pas på med/hvis-så)
ét udbrud skal indgå (fx. av, atju etc.)
der skal være ti punkter i opskriften og i alt 140 ord,
(opskriften må gerne rime, men behøver det ikke)

2.
Fortæl om hele/del af din morgen
som slutningen
på en genreværk
(fx en kriminalroman, et eventyr, en fantasyroman. en gyser, en samtidsroman, en sci-fi-roman, en historisk roman, en krigsroman etc.)

3.
metafor(bus/fodgænger)-digtet - metafor-kryds-udgaven:
på hvert stop (/røde trafiklys)
skiftevis
sammenlign et væsen (menneske/dyr), du ser, med et køretøj (bil/cykel etc.)
og
sammenlign et køretøj, du ser, med et væsen

Bedste debatmetafor ever

(fra opdatering af Rolf Sparre J (se den m.fl. i kommentaren)

rive den af på hinanden med et rivejern 

(fortsættes, jeg skal til generalforsamling i Kritikerlavet ....) 

 - men sjovt nok er det lige præcis i tråden under Rolfs opdatering, at de to værste kamphøner Caspar Eric og Søren K. Villemoes taler om ikke pænest så ordenligst og i hvert fald mest meningsfuldt til hinanden, kunne de ikke være startet dér?: 

Søren K. Villemoes Bare rolig: Jeg hader ikke forfattere. Jeg har bare ikke behov for at gøre mig venner med forfattermiljøet. Det, synes jeg, man skal holde sig fra, hvis man fra tid til anden redigerer et bogtillæg. Og min respekt for dig, Caspar, er iøvrigt væsentligt forøget, efter du faktisk skrev dit iøvrigt redelige og hæderlige modsvar til Elholm. Tonen var hård i den tråd. Men nogle gange savner jeg også bare en smule forståelse for polemikeren. Vi polemikere bliver ofte automatisk kategoriseret som nogle, der kun skaber splid, ikke er nysgerrige og ikke gør folk klogere. Det er den klassiske højskoledanske Hal Koch-tradition, der taler her, hvor den lyttende samtale er vejen mod demokratiske løsninger og erkendelser. Det sidder dybt i den danske folkeånd at hylde det lyttende og samtalende og se ned på det kæmpende og konfliktprægede. Ting skal løses over en kop kaffe. Sådan er det herhjemme. Men der er jo brug for begge dele. Vi kan ikke alle sidde og dialoge den og samtale den hele tiden. Der skal også være et vist niveau af krig, kamp og konflikt for at markere uenigheder og positioner. Ellers bliver det for blodfattigt.

Caspar Eric men i forhold til polemik Søren, så er grunden til at jeg bliver så sur på dig, ikke at jeg synes du ikke må være polemisk, men: Jeg ER og vil gerne offentligt være meget kritisk over for ny dansk litteratur og institutioner, også dem jeg selv får penge af (kunstfonden, gyldendal), men når polemikken altid tager udgangspunkt i overfladiske fordomme, så føler jeg faktisk at det bremser min mulighed for at være polemisk på en saglig måde, fordi det hele bliver et spørgsmål om et OS/DEM som jeg ikke selv er med til at definere, men hele tiden får skudt i skoene. Jeg synes bare man skal kigge på de forskellige digtsamlinger/romaner i det nuværende litterære miljø for at se at nogle af os jo åbenlyst MÅ være GRUNDLÆGGENDE uenige om hvad kunst skal, og hvordan den skal være. Jeg er ret sikker på at hvis du spørger Signe Gjessing eller Theis Ørntoft, jamen så vil de synes at det jeg laver er noget lort. Ørntoft var både ude efter mig og Gjessing i et interview i Politiken ifbm. Digte 2014. Omvendt, som jeg sagtens kan skrive, fordi jeg flere gange har diskuteret det med Gjessing er jeg totalt uenig med hvad hun laver. Og det er et nemt og lille eksempel. Men disse ting findes. De bliver også diskuteret og er en del af en kamp. Dén kamp giver mig lyst til at lave bedre og bedre bøger, at gøre mit kunstsyn og mine bøger skarpere på hvad der er vigtigt at tale om. Det har jeg selv en fornemmelse af jeg bliver bedre til. Men det har ikke noget at gøre med dagbladskritik. (Begge mine digtsamlinger har i øvrigt fået 4 debutantagtige hjerter i Politiken)

Dagens metafor in motion

... tidligere SF-folketingsmedlem indtil 2011 Karsten Hønge.
"Anette sagde i sin tiltrædelsestale, at hun var en stædig fynbo, der ville bide sig fast i forhandlingsbordet. Men hun har bidt sig fast i et rullebord. De har kørt hende rundt i manegen. Det blotlægger en utroværdighed fra vores side, og det er meget alvorligt."

Metaforiske bier

(betyder fx travle, summende og stikkende storbymennesker i stedet for bare bier)

sombier

Olieret lynild

Vi finder ud af - fordi filmen forbizappes - at Grease har beredt os begge tidlig, grundlæggende metaforundren/chok:

Jeg chokeredes/undrede mig over metaforen:

En kage i ovnen

Du undrede dig/chokeredes over metaforen:

Forsuttet bolsje

Stenet cirkelræs

Skumfiduser
som bevidsthedens unedbrydelige rundkørselsmonumenter for
skamfadæser

Metaforforsoning

Nogen har med stor grundighed stoppet en gigantisk edderkop ned i skraldespanden ud for Codanhus, det ligner på en prik en sammenkrøllet, sort rygsæk.

Feta-mor!

Jeg kunne godt høre, at det lød helt galt, da jeg over telefonen beroligede min ven Jens, der i aften skal læse op til Tag&Læs, hvor emnet er KØN og atter KØN, med, at "Testrup er en livmor", men på den anden side gider jeg ikke queere metaforen ud i, at den livmor er fuld af røvhuller, for det passer simpelthen ikke ... hvad med, at Testrup er Platons hule som drive-in bio, og vi sidder allesammen på den samme brandbil, brandbil forstået som de dér vildt tørre, kikseagtige Brandbiler (r) fra enhvers barndom ...

Iggys metaforskole

Fra Iggy Pops playlist med Chicago Blues i det nye nummer af Rolling Stone:

4. "Feel so Bad" Little Milton, 1967
There is a killer line: "I feel so bad/ Feel like a ballgame on a rainy day." It's not like "My heart is bleeding with incurable sadness." No, man just a great everyday metaphor.

De 2 bedste (rundstykke)metaforer i dansk litteratur

1.
Jeg røg altsaa - og da jeg havde røget i nogle Minutter, besvimede to af Pibeholderassistenterne - Møblerne gav sig i Sammenføjningerne - alle Ruder knækkede - det elektriske Lys gik ud - Telefonen blev afbrudt og Spurvene udenfor Vinduerne faldt ned paa Gaden som Rundstykker.

- fra Storm P.'s fortælling "Merskumologi" i samlingen Det er ikke mig, 1920

2.
Det er en sætning
& den er alt

Den er lys & mørke
træ & himmel

drivende sky
& fornemmelse i næsen

når man går ud ad døren
først på natten i september

Den er et pindsvin
så stort som et rundstykke

- digt i Peter Laugesens samling De sagde hans hund havde lopper, 2010

Rode til egnen

Det er på forsiden af Politiken i dag, at Søren Ulrik Thomsen skrev et digt i går, så det må være en vigtig nyhed:

På side 2 i 2. sektion er 1:1 aftrykt en faksimile-gengivelse af SUT's maskinskrevne a4-original; digtet hedder "Ode til regnen"og er på 10 tolinjere og 1 enlinjer og er signeret "Søren Ulrik Thomsen d.17.august 2010".

Der er 1 mere eller mindre besværet metafor på regnen i hver tolinjer, undtagen 1 måske: "dens nervøse skråskrift/ iler [hen over lyntogets ruder]", "dens halvgennemsigtige slør/svajer", "den græder", "den prikker sit efterårshaiku [på forruden selvom det straks viskes ud]", "dens silende sang", " den tordner", "den forbinder himlen og jorden/ i et hemmelighedsfuldt sakramente", "den driver" (ret død metafor, indrømmet), "dens store musik", "dens flydende lys på den sorte asfalt/ er negativet til dette digt". Ingen af dem synderligt originale eller meteorologisk øjeåbnende, ingen af dem (undtagen den med haikuen måske, haiku er sen kitsch i DK) kunne ikke have stået i et 120 år gammelt digt af Johannes Jørgensen.

Jeg vil som kontrast(væske) fremhæve det 44 år gamle digtfragment af Per Højholt, som ØK-ceremonimester Niels Ivar Larsen er så venlig at citere på bagsiden af Information i dag: "himmelens kolosalfysik/ vandafstande i mindsken/ et dråbefor dråbelofter blafrende i gennemtræk/ skraverede vandfolie".

Lad os se om vi ikke kan forbedre digtet med en helt simpel s + 7 via Gyldendals Ordbog for Skole og Hjem, 1982-udgaven:

Offerlam til regnestokken

Fordi dens nervøse skudlinie
iler henover lysbehandlingens ruderdamer

og fordi dens halvgennemsigtige slåenbusk
svajer foran højskolens lodrette lysreklame

fordi den græder på mine vejbygninger
over dét jeg alligevel ikke kan glemme

og fordi den prikker sin egennytte
på forsalget selvom den straks slettes ud

fordi det er en velvilje
at falde i sålelæder til dens silende sangpædagog

og eventyrligt at vågne i mådeudsagnsord
når den tordner mod billedbøgernes tagrender

fordi den forbinder hinduen og jordefærden
i en hemmelighedsfuld salamander

og fordi selv det smukkeste kvirrevit blir smukkere
når den driver gennem den lange hårrørsvirkning

fordi man har lov til at være i fred
indtil dens store muskat stilner af

og fordi dens flydende lysf'ølsomhed på den sorte askeonsdag
er neglebørsten til dette diktatur:

derfor elsker jeg regnestokken.

- det digt vil jeg gerne overveje til Hvedekorn 1, 2011.