Are critics haters?

En ikke synderligt synlig, ret god digter, herunder Facebook-digter (2 nylige opdateringer: Når jeg er død, er jeg over det hele! / Da du trak din habitjakke af, var du fremme i halvfemserne) er Kenneth Jensen. En meget synlig, ret god digter er Olga Ravn. Olga Ravn publicerede et digt på sin blog, som hun linkede til på Facebook. Når folk direkte, som Kenneth Jensen, eller indirekte, som Olga Ravn, er poetiske og (markerer /markedsfører sig som) poeter på Facebook, er det almindelig decorum, kan man se, at man liker og roser; man kritiserer ikke - bl.a. fordi man jo i sagens natur altid er læsende som "ven" af digteren. Poesi og poet-identitet på Facebook er dermed de facto en kritikfri zone - og det kan man nogle gange blive lidt irriteret over, for hvorfor skal der findes kritikfri zoner. Efter en masse likes og ros af digtet under linket til Olga Ravns digt skrev Kenneth Jensen 2 kommentarer: 

Kenneth Jensen ked af det, Olga, men det er kedeligt. det lyder for mig, som om det er en social konstruktion, hvad virker i venners lag osv.

Kenneth Jensen altså, på den måde forstået, det vil jo ikke noget ud over sig selv, ud over at ekskludere. Poesi handler, i mine øjne om at inkludere

Det er kortkritik, ligesom Olga Ravns anmeldelser i Femina i sin tid, men ikke perfid kritik, synes jeg. Og det virkede, som den eklatante overskridelse af decorum det er, lige så chokerende som forløsende at læse: En mand, en digter endda, kritiserer et digt! Måske finder jeg kommentarerne uperfide, fordi jeg ikke finder dem upræcise: Det er et digt, der består af poetiske attituder (hvoraf de fleste kan genfindes hos Oliva Nordenhof), som hverken parodisk udstilles eller personligt overtages, de står bare og flagrer insisterende som brokker af tidsypisk lyrik-kitsch: Lidt øm hverdags-besyngelse, lidt flaky digresseren, lidt demokatisk læserinddragelse. Sådan her reagerer Olga Ravn - ikke underligt: hvem gider kritik af sin kunst; det evige problem med kritiker-kunstner-dialog:

Olga Ravn kære kenneth. tak for din utroligt kloge analytiske evaluering af mit blogindlæg. har siddet hele dage og ventet på at høre, hvor kedeligt du synes det var.

Det er så nemlig, hvad det er - men samme dag tweeter hun disse tre tweets (efter flere rose-tweets fra andre om digtet):

1. Olga Ravn ‏@OlgaRavn 10. maj

   eller man synes jeg slet og ret er en idiot
2. Olga Ravn ‏@OlgaRavn 10. maj

   Det er tit noget med at man enten synes jeg ikke gøre det godt nok eller at man gerne vil have sædudløsning på mine bryster
3. Olga Ravn ‏@OlgaRavn 10. maj

   Få r I andre semi-offentlige personer også sindssygt meget hate på nettet? Får minimum én kommentar/mail om dagen om hvor forfejlet jeg er

Ja, at blive kritiseret er vel at få at vide, at man ikke gjort noget godt nok. Men er det hate? Og er det sammenligneligt med at blive kaldt en idiot eller blive sex-fantaseret om? Nej, det er det kun, hvis Facebooks Like-kultur er gået én til hovedet . 

Kritikeren Susanne Christensen oprettede straks en support-gruppe:

Susanne Christensen @susannetiger  · 

Idag synes jeg vi skal elske Olga, eksplicit på Internet. Se hvad hun skriver om hadefulde kommentarer, det er vel ikke rimeligt? @OlgaRavn 

Jo, det er vel rimeligt at få kritik for en tekst, man har skrevet, også i et medie, der kaldes socialt, det ville faktisk være urimeligt andet. Der er andre måder at læse på end <3lige lige--="">