Viser opslag med etiketten hindbærsnitter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hindbærsnitter. Vis alle opslag

fredag den 21. august 2020

Øl & hindbærsnittter - diætremse

ØL & HINDBÆRSNITTER

IL & HØNDBÆRSNITTER

ÆL & HINDBØRSNITTER

IL & HINDBÆRSNØTTER

EL & HINDBÆRSNITTØR

tirsdag den 8. januar 2013

Hindbærsnittens cirkulatur løst!

Af Baresso ved Christianshavns Torv, og det virker slet ikke forkert, det virker rigtig rigtigt og rent faktisk rigtigere og rigtigst, fordi det afslører hindbærsnitten omsider som i virkeligheden en kageforklædt KIKS! En hindbærkiks!


Men jeg lod mig ikke friste, ikke i dag - heller ikke af flødebollerne MED LAKRIDSSMAG i Fakta, heller ikke i morgen.

tirsdag den 31. januar 2012

Det burde have været en hindbærsnitte

Jeg købte en nøddemazarin i Lagkagehuset, efter jeg havde set Aki Kaurismäkis splinternye, kosteligt rørende dead pan-epos Le Havre til anmeldelsesvisning (for "lange medier") inde i Grand - men straks jeg gik ud af butikken, vidste jeg, at det skulle have været en hindbærsnitte, fordi Helle Helle søndag aften i tv fik Clement Kjersgaard til automatisk at gentage "hindbærsnitte" efter sig, fordi det er sådan et forunderligt ord - og sådan et centralt, Helle Hellesk ord, og så kunne jeg slet ikke nyde min nøddemazarin, og jeg ærgrer mig stadigvæk, thi det burde have været en hindbærsnitte.

mandag den 13. september 2010

Hindbær snitter i mine øjne

Hindbærsnittesmagsprøverne på disken i Lagkagehuset grelt lysende med deres kulørte krymmel som billigt, kinesisk fyrværkeri - efterbilleder hele vejen hjem ad Gl. Kongevej som en syreopløst Tom&Jerry-tegnefilm -