Viser opslag med etiketten haiku. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten haiku. Vis alle opslag

fredag den 4. april 2025

Delvist støvsuget haiku

Er det en
klods eller
er det bare
en perle?

søndag den 29. marts 2020

Halfdan-haiku

De 2 haikuer gemt i "lille sky gik mortgentur" - som jeg netop har lært mig:

1 (16 stavelser)

Lille sky (...)
kasted skygge på en mur
så på livets vrimmel

2 (19 stavelser)

så en lille vralteand
gå i præstens have
(...)
så et bjerg med sne på

mandag den 29. juni 2015

Bertel skifter til haiku - er det et tegn? Og i så fald på hvad?

Den nye kulturminister Bertel Haarders triple-haiku-opdatering for 2 dage siden - Haarder er en jo ellers kendt som festsangskriver på rimelig faste og ende rimende versefødder; ministre/venstre er jo knap nok et kvartrim. Dette er i hans poesiunivers ergo decideret avantgarde:

Vælgerne har stemt!
Nu sidder så Lars Løkke
med red´ligheden.

Dansk Folkeparti
Vil ikke i regering,
Er det for bøvlet?


Bøvlet ta´r Venstre
Med et antal flittige
Venstre-ministre.

mandag den 5. maj 2014

Gyldendal er tre trange stavelser

Tiderne er er tjærede!

6. juni udkommer Peter Laugesens første digtsamling på Gyldendal  (jeg troede altså navnet Borgen skulle bevares som såkaldt imprint (og håbede på selv at udgive mindst 1 yderligere Borgen-bog, men det har jeg måske misforstået?) med ulmende forside af Jens Birkemose og heftigt hviskende haiku-titel:

http://multimediaserver.gyldendal.dk/Gyldendal/CoverFace/WH_Original/8702161441.jpg

Glæder mig selvklart! Og hvor var det også herligt at høre og se Brabrands-brandmesteren og -mesterpyromanen i en ny, seriøst improviserende trio, The New Supremes, med stoiske Jesper Zeuthen og rastløse Kresten Osgood, ved åbningen af 101 digtere-udstillingen i Den Sorte Diamant i fredags, de rystede os (inkl. da vist Birkemose?) godt!

tirsdag den 31. december 2013

Kaj-Gru!

Susanne Staun har fødselsdag i dag, og hun har vistnok aflyst sin plan om at skrive en sonetkrans, og derfor udspillede følgende samtale sig på hendes Facebook-side:
Susanne! Bare et haiku så!? Tillykke!

tirsdag den 3. december 2013

Og hurtigt en haiku-top 5

Danske haiku-digtere, prioriteret rækkefølge

1. Peter Laugesen (let skjult = umarkeret blandt samlingers smådigte (og en enkel bogtitel!))

2. Klaus Høeck (skjult i/som digtsystemer)

3. Christian Bretton-Meyer & Søren Petersen*

4. Lone Munksgaard-Nielsen

5. Viggo Madsen

(og så anbefaler jeg Rolf Gjedsteds og Rasmus Nikolajsens haikuer i nylige numre af Hvedekorn)

* 5 haikuer fra deres anden haikubog, Frugter om bord på skibe, 2006, der må da snart komme en ny, drengene!:

-->
børneværtshuset/ annoncerer i avisen/ med voksenstrip

posten blev tilpasset/ så chefen altid/ fik den samme mængde

klip dine negle her/ skreg drengen/ han lokkede kunderne til

alt vel hernede/ vi lever af bananfluer og/ nedfaldsfrugt

pjecen forklarede/ hvordan man kunne gemme sig i centret

lørdag den 2. februar 2013

Snebakkehaiku

jeg
er for bekendt
bekendende til
den her bekendelse,
du

mandag den 11. april 2011

Fremragende arbejdsnarkomani og dramatisk DSB-sex

Kun alt for (om mediernes litteraturdækning) absurd sigende sub-haikuer, på henholdsvis 16 og 15 stavelser (= artikelhenvisninger på politiken.dk's litteraturside):

THORUP-NYT:
Fremragende roman
om arbejdsnarkomani

HELLE HELLE: Tid til
drama og sex med
DSB-mand

mandag den 31. januar 2011

Forlæg for og afskrift fra - kartoffeltryk

På bogunderliggørelseskursus i går kartoffeltrykte min med-kursusleder, den uforlignelige auto-illustrator Helle Vibeke Jensen, følgende kartoffeltematiserende haiku signeret mig:

KARTOFFELNÆSE
NYSER
LEFT FOOT I
ENSOMT KARBAD
RAS SYNLIGT

(RAS er et imperativ, hvis nogen skulle være tnivl, det er så til gengæld ikke tilfældet nedenfor, hvor RAS er et navn - og BAD er et engelsk adjektiv, og FEL er en fejlstavning af 'fejl')

På hver halve kartoffel blev 1 stavelse udskåret, og af de 17 stavelser blev der efter trykningen af 1. udgave skrevet og trykt et nyt haiku (I bliver genanvendt som skråstreg i ØMT):

TOF NY FOOT
SER LEFT ØMT
KARLIGT SYN
BAD RAS I KAR
SE ENS FEL