Forskellen ligger i fortvivlelsens habilitet - og kunstfærdighed (= frisørproduktmisbrug)

- Henrik Dahl, illustration til meget-linket kommentar af Jes Stein Pedersen



- mig, punchline i populær blogpost

Jeg læser en Facebook-tråd

 fotos: Ari Mikael Zalenko (for Weekendavisen)

Enden på sit-com

endeløst savn

endefuldt savnende

Fortvivlelse nr. 123124

er fortvivlelsen, som i hvert fald Line Knutzon også kender, over, at der intet ekstramateriale, dvs. ingen fraklippede scener og især intet "line-o-rama" (flere improviserede versioner af den samme scene eller bare replik) er i den mildt eller vildt sjove amerikanske komedie, man har siddet og set på dvd, fordi det er en forpulet brugt lejefilm - og fx var jeg i går efter fint sjove Date Night fortvivlet over ikke at se de garanteret utallige alternative versioner af sekvensen, hvor Steve Carell og Tina Fey gætter på, hvad et fjernsiddende par på restauranten siger til hinanden - og som vi akkurat får en alt, alt for kort smagsprøve på under rulleteksterne: "I will go home and look at my vagina in a hand mirror ...". Sublimt svimmelt boblende på en måde, jeg ikke kender nogen litterær ækvivalent til, er denne praktiserede rigdom af komisk potentialitet i jo tit fuldstændig åndssvage replikker eller scener - Jim Carrey, der igen og igen og igen tænder for en håndklaps-tændende lampe på, hvad er det nu for en dvd, men det er så også bare så meget bedre end filmen selv ...-

Udtrykt sindsbillede

Så fortvivlet/fortvivlende er den orange madras, der i ly af mørket er krøbet helt hen til cykelskuret, for hvad nu?