(Viggo Madsens Grænsefladning, der med illustrationer af Jesper Fabricius udkom på Adressens Forlag i 2005 og i 2006, blev præmieret med Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris, var oprindeligt, i 1988, blevet indsendt til Peter H. Olesens forlag Worlds' End, som ikke nåede at tage stilling til manuset, før forlaget var ophørt - nu har Olesen et nyt forlag, Melodika!)
Selvfølgelig skal der så hurtigt som overhovedet muligt udgives en samlet udgaver af Viggo Madsens brandoriginale poppede/fabulerende/naivistiske/humoristiske ungdomsværker - som danner deres egen klare, sprudlende etape i forfatterskabet- dvs. hele En flodhest går om hjørnet, 1963/1964-2000, Brandmand på to hjul, 1966, Holger Madsen: Den gamle dame og hunden, 1966, Samlejeg, 1969, Afføringsbilleder, 1972, Dobbeltgængeren tripper, 1973, plus det løse fra Ta' og Superlove og Hvedekorn og anderswo (og evt. (uddrag af) det første bind af ungdomskrimierne med Detektivklubben, Detektivklubben på sporet, 1971), afsluttende med "Viggo Madsens Sandheds-Blues" (med hilsen til "Evighedsmodellen"-digtserien fra Ta' 8, 1968 - jf. også nedenfor coveret, usigneret, til Samlejeg) fra Hvedekorn 1, 1974:
VIGGO MADSENS SANDHEDS-BLUES
Livet er kun en sandhed for meget
for sandheden er den enkle at
livet er kun en sandhed for meget
for sandheden er den enkle at
livet er kun en sandhed for meget
livet er dråben som får bægeret
til at flyde over, for
livet er dråben som får bægeret
til at flyde over, for
livet er dråben som får bægeret
som en sammensværgelse rettet mod
ham som kun opfatter tilværelsen
som en sammensværgelse rette mod
ham som kun opfatter tilværelsen
som en sammensværgelse rettet mod
ham som kun opfatter opfatter tilværelsen
lørdag den 19. juli 2025
Memo/ordre til Melodika eller alternativer
fredag den 18. juli 2025
Superman vs. Hyperman (VIGGO, MAND!)
(foto: Janu Kodal - mange sweet Viggo-portrætter på inkinc.dk !)
VIGGO MADSEN ER VÆK!!
Det giver nul mening, ikke minus mening, der er der masser af hans poesi, men nul mening!
I anledning af Superman-premiere er her det det perfekt længselsfulde, melankolske digt "Vinter" fra Samlejeg,, 1969:
VINTER
En hvid tornado går gennem verden.
Det er bidende koldt. Og morgenen er
bilerne kun frosne klumper i gaderne
som ikke kan bruges til noget.
Her stå de små mennesker med deres
alt for store følelser, og den uro
de ikke ved hvor de skal skjule,
raser i dem som orkaner.
De venter på Superman. Hans varmesyn
er det eneste som kan frelse dem.
Men han står stivfrossen ved siden af dem
i skikkelse af journalisten Clark Kent.
I Selvbeflyvning, 1980, op finder Viggo sin egen superhelt:
HYPERMAN
Ja, jeg blev vaccineret mod mig selv
og kunne derfor ikke gøre mig noget ondt
om jeg så skulle bide tungen af mig
eller flække en arm på langs
Jeg er også vaccineret imod de andre
ergo er jeg uangribelig
uimodtagelig for enhver fornuft
Men hvad skal jeg gøre
når der ikke er noget at gøre
og jeg alligevel ikke kan lade være?
SOM GJORT: SKRIVE POESI SOM EN BESAT! Uhjælpeligt savner vi en stor digter akut!
(begge digte skrevet af fra mit (med efterskrift udstyrede) udvalg Viggo Madsens åbenbaring. Udvalgte digte 1963-2002, som stadig kan købes i boghandlen og som jeg aldeles inhabilt vil anbefale på det varmeste!)



