Viser opslag med etiketten Oj Harvey. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Oj Harvey. Vis alle opslag

fredag den 11. marts 2011

Hvis det lyder som poesi, er det det sandsynligvis ikke

Informations litteraturredaktør Peter Nielsen roser i dag i sin klumme Bogstaveligt talt PJ Harvey's tekster på cd'en Let England Shake, som jeg ikke har hørt (eller læst), for at have "selvstændig litterære kvalitet" og omtaler dem klummen igennem konsekvent som "digte":

Digtene handler om krig. Ikke om en bestemt krig, men om krigen som sådan på tværs af kontinenter og epoker. Om menneskelig håbløshed og skrøbelighed, om krigens meningsløshed og dødens allestedsnærvær. PJ Harvey kan finde på at skrive linjer som i digtet »The Words That Maketh Murder«: »Flies swarming everyone, /death lingering, stunk /over the whole summit peak, /flesh quivering in the heat«. Eller som i den uhyggeligt smukke ballade »On Battleship Hill«:»The Land returns to how it has always been. / The scent of thyme carried on the wind. / Jagged mountains, jutting out, cracked like teeth in a rotten mouth. / On Battleship Hill I hear the wind, / Say Cruel nature has won again«.Eller som i digtet »The Glorious Land«: »And what is the glorious fruit of our land? / Its fruit is deformed children. / What is the glorious fruit of our land? / Its fruit is orphaned children«. Hun skriver ikke protestsange med let afkodeligt ideologisk budskab, men skaber med ord tableauer af mangfoldig betydning. Ordene i sig selv er enkle og betydningsfulde og kan både række ud mod vores tid og alle andre tider. Det er som i digte af T.S. Eliot eller Harold Pinter.

Ja, det lyder enormt og alt for meget som digte, men sgu da ikke hen ad Eliot, snarere a la de unge, britiske soldater-digtere fra 1. verdenskrig, Siegfred Sassoon og Wilfred Owen (som Harvey vistnok også selv har henvist til), metafor- og abstraktionstung, retorisk højtravende patos. Frivilligt eller ufrivilligt bliver det pastiche-poesi eller poesi-pastiche, fordi teksterne ikke vil være sangtekster, men "rigtige", gode gammeldags digte, jf blogpost-citaterne nedenfor fra nye cd'er med Bright Eyes og R.E.M, hvor de poetisk begavede og originale sangskrivere Conor Oberst og Michael Stipe ikke arbejder imod pop/rock-sang-formatet, men vender det til egen fordel i en på samme tid legesyg og direkte henvendelse. Eller hvad med denne lille tekstsang, "Hillbilly Man" fra Gorillaz' nye download-"cd" The Fall, som hovedgorillaen Damon Albarn er ansvarlig for:

Drive away,
As in lonesome sound,
Like a real straight shooter,
Three lanes full,

Drive away,
As in lonesome sound,
Like a real straight shooter,
Three lanes full,

Got to ride in my heart,

You don't have to be a start