Viser opslag med etiketten ORD. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ORD. Vis alle opslag

lørdag den 15. september 2018

Den rigtige tidligere Hellle Hansen (ordmestre top 2)

Jeg holdt foredrag på Vejen Bibliotek i forgårs om det umulige og uendelige emne "ord" og udnævnte to ordmestre - og -eksperter/-spcialisere blandt moderne danske digtere, toalt modsatrettede OG DOG:

F.P. JAC

&

HELLE HELLE

- Heller er interviewet i det nymmer af ugemagasinet SØNDAG (kune HH og bladet ikke i en 1-råig periode bytte navn, så forfatteren hed SØNDAG og bladet HELLE HELLE?), fokus er på Helles komplette hukommelse om egen påklædning gennem tiderne, her en bid:

"På sin første skoledag på Rødby Byskole havde Helle en mørkeblå kjole med hvide prikker på. Den var syet i samme stof som hendes mors nederdel.
- Min mor holdt mig i hånden, da hun fulgte mig i skole. Hun kunne godt lide, at vi gik i tøj, der var " ens". Det var ikke ualmindeligt dengang. Hun havde også en hæklet kjole, som hun havde hæklet en mindre " kopi" af til mig. På det tidspunkt hed jeg Helle Hansen.
Jeg er egentlig døbt Olsen efter min far, men mine forældre blev skilt, da jeg var helt lille, og så fik jeg min mors pigenavn. Hun blev gift igen og senere også skilt igen, og mit navn skiftede undervejs.
Jeg har også heddet Helle Krogh Hansen. Først som 23-årig tog jeg efternavnet Helle efter min oldemor.
På første skoledag, da vores navne blev råbt op, viste det sig, at jeg var kommet ind i det forkerte klasselokale. Jeg var blevet forvekslet med en anden Helle Hansen.
For der var åbenbart to af os, der begyndte i skole den dag. Tænk, hvis det ikke var blevet opdaget. Så havde jeg ikke haft de dansklærere, jeg havde, og så var jeg måske slet ikke blevet forfatter. Sjovt som små tilfældigheder kan være afgørende for, hvordan vores liv former sig."

- portræt i Søndag: 

Relateret billede

søndag den 25. oktober 2015

2 definitoner af "ord"

fra "LIVET ER INTERESSANT* Udkast til fortællerspeak" (1975) i Jørgen Leths Tilfældets gaver, 2009

"Ordene

Danskerne bruger mange ord. de taler til hinanden med ord. de stiller spørgsmål og får svar ved hjælp af ord. De bruger ord til at forklare sig med og til at forsvare sig med. de udtrykker deres behov i ord, og de forstå¨r og misforstår hinanden i ord.
  Ordene bruges til at give alting navn. Alle slags tilstande, alle kendte ting, følelser og tanker. Dankserne har ord for alt i deres liv.
  Der er ord, som hviskes, og ord, der råbes eller hvæses. Og så er der ord der slet ikke siges. Nogle ord betyder mere end deres bogstavelige betydning, andre ord glemmes i samme sekund, som de er udtalt.
  Danskerne bruger ord til at supplere deres handlinger med, og sommetider bruges ord i stedet for handlinger. Nogle danskere fylder deres liv med ord eller forvandler liv til ord.
  Med mange ord kan meningen med enhver danskers handlinger forklares. Med ord kan tingene, tankerne og følelserne rubriceres. Med ord kan danskerne lyve og tale sandt.
  Danskerne kan røre hinanden ved hjælp af ord, ligesom med fingres kærtegn eller øksehug. de danske ord kan sættes meningsfuldt og kunstfærdigt sammen, men de kan også udstødes som en uforståelig rallen.
  Med ordene kan danskerne sige alt for meget eller alt for lidt. De kan bruge ordene til at få tiden til at gå og stilheden til at forsvinde."

* dvs. den udødelige film, hvis endelige titel er Det gode og det onde, 1975

fra Helle Helles Eksempel på liv, 1993

"Ord, eller hvad de siger:

Verdens samlede antal af ord fordeler sig i stumme ordskyer*, svævende over hvert enkelt menneske. Ordene tildeles en lyd, så snart mennesket under skyen rækker armen op og fanger et ord og putter det i munden og spytter det ud.
  Ikke to ordskyer er ens. Ethvert menneske har sin egen, de er som fingeraftryk og håndskrift på én gang: nogle ord er medfødte, andre er tillærte og placeres i ordskyen, efterhånden som mennesket udvikles.
  Ordskyerne består af en kerne og en flygtig omkreds. De fleste kerner minder en del om hinanden: ord som sol og nat og vand er faste gengangere. den flygtige omkreds er langt mere forskellig fra menneske til menneske. Her findes ord som lidenskabsløs, kalkérpapir og undertiden.
  Nogle mennnesker bruger ordskyen flittigt og varieret, strør om sig med bestandige fornyelser af sproget, former sætninger aldrig set før. Andre benytter sig hovedsageligt af kernen, det kan være så enkle ord som jeg, du og kaste op. Det er inden for den sidste gruppe, at de virkelig fåmælte typer findes; mennesker, der for eksempel aldrig benytter sig af ordet kærlighed et helt liv igennem, hvor meget de end elsker og lider og længes.
  mennesker med et stor ordforbrug har tendens til at menen, at de fåmælte er mindre begavede og uden nogen mening om noget.
  Sådan forholder det sig ikke. Mange er simpelt hen for langsomme i optrækket og når ikke engang at rækkearmen op efter et ord, før andre allerede har spyttet deres ud.
  Enkelte er bare forslugne

* spøjst med skymetaforen, nu mennesker helt bogstaveligt har deres ord hængende i clouds

søndag den 21. april 2013

Manglende ord (men aldrig mangel på hjerter)

Jeg læser i gårs Politiken her til i morgen, fordi jeg i aftes fandt ud af at jeg var med i bogtillæggets faste enquete ORD (altså de har jo ikke interviewet mig, mens jeg sov, jeg vidste godt, det ville komme i, bare ikke hvornår) og så købte jeg en avis i 7-eleven, men jeg kan virkelig ikke læse avis om aftenen, så derfor.

Et par af mine svar nåede ikke med i avisen:

Hvilke ord optager dig for tiden? (simpelthen ord, du er optaget af, eller ord der er på vej; næste udgivelse?

Maskine! Digteren Thomas Helmig: Kære maskine! Fordi jeg skal skrive om Storm P.s Storm P.-maskiner. Kommer lige nu i tanke om, at Machine på Holbergsk (og Adolphsensk) betyder intrige eller komplot – en Storm P.-maskine er en mekanisk komplotkompot.

Giv et eksempel på et rablende ord? 

Rabarberblondine

Giv et eksempel på et stringent ord? 

Strengeinstrumentdirigent

Men hvorfor skal samme avis absolut indeholde en vitalt mættet kronik af Jokum Rohde om Nørrebro og et sitrende tought bagsidedigt af Peter Laugesen, der overskygger og -døver mine ORD totalt, det er ikke retfærdigt, og her er digtet, det er så sandt som det er brændt på:

Hård hud på sjælen
det får man af tv
af at se på alting
som bare en film

Hård hus på ryggen
får man af at ligge
på ryggen og snorke
mens alting brænder

Hård hud på maven
får man af at ligge
på maven og snorke
mens alting brænder

Hård hud på tæerne
får man af at løbe
væk fra det hele
helst før det er sket

Hård hud på fingrene
det får man af at holde
for hårdt om pennen
der undserskriver
dødsdommen

Hård hud til alle
over det hele
så vi kan se
at alting brænder
som film på hinanden
uden at blinke
uden at græde
uden at skælve

HÅRD HUD
HÅRD HUD

- og så giver Mikkel Bruun Zangenberg selvfølgelig 5 hjerter (der var gået hele tre dage siden litteraturredaktør Jes Stein havde givet Erling Jepsen lige så mange hjerter i en anmeldelse, der ikke på trods men på grund af den hysse begejstring slet ikke lød overbevisende) til Martin Glaz Serups Romerske nætter, hvilket er helt i orden, jeg synes også, som det fremgik af min WA-anmeldelse i fredags, at det er en god bog, men hvorfor vil Zangenberg mellem alle  citaterne og referaterne og den grundlæggende midaldrende erfaringssolidaritet (sjovt som Politikens intellektuelle anmeldere, Munk Rösing og Zangenberg, har eksistentiel spejling som primært kvalitetskriterium) ikke fortælle, HVORDAN den er god. Det tætteste, han kommer, er underrubrikken "Godt skramlende digtsuiter om at stå i midtvejs i livet fra Martin Glaz Serup." og denne tidlige sætning (hvor "nætterne" vistnok både står for de konkrete nætter og digtene, men noget metaforisk byggesjusk er og bliver det med nætter inde i en nat): "Nætterne veksler energisk pulserende mellem lykke og tristhed midtvejs i livets lange nat."

Åh, midtvejs i livet og midtvejs i livets lange nat (som NB ikke er MGS's metafor, men MBZ's) - som der står i tillæggets indholdsfortegnelse;

Ord fra: Lars Bukdahl om det grimme ord 'tema'

Køb gårsdagens avis!