fra "LIVET ER INTERESSANT* Udkast til fortællerspeak" (1975) i Jørgen Leths
Tilfældets gaver, 2009
"
Ordene
Danskerne bruger mange ord. de taler til hinanden med ord. de stiller spørgsmål og får svar ved hjælp af ord. De bruger ord til at forklare sig med og til at forsvare sig med. de udtrykker deres behov i ord, og de forstå¨r og misforstår hinanden i ord.
Ordene bruges til at give alting navn. Alle slags tilstande, alle kendte ting, følelser og tanker. Dankserne har ord for alt i deres liv.
Der er ord, som hviskes, og ord, der råbes eller hvæses. Og så er der ord der slet ikke siges. Nogle ord betyder mere end deres bogstavelige betydning, andre ord glemmes i samme sekund, som de er udtalt.
Danskerne bruger ord til at supplere deres handlinger med, og sommetider bruges ord i stedet for handlinger. Nogle danskere fylder deres liv med ord eller forvandler liv til ord.
Med mange ord kan meningen med enhver danskers handlinger forklares. Med ord kan tingene, tankerne og følelserne rubriceres. Med ord kan danskerne lyve og tale sandt.
Danskerne kan røre hinanden ved hjælp af ord, ligesom med fingres kærtegn eller øksehug. de danske ord kan sættes meningsfuldt og kunstfærdigt sammen, men de kan også udstødes som en uforståelig rallen.
Med ordene kan danskerne sige alt for meget eller alt for lidt. De kan bruge ordene til at få tiden til at gå og stilheden til at forsvinde."
* dvs. den udødelige film, hvis endelige titel er
Det gode og det onde, 1975
fra Helle Helles
Eksempel på liv, 1993
"
Ord, eller hvad de siger:
Verdens samlede antal af ord fordeler sig i stumme ordskyer*, svævende over hvert enkelt menneske. Ordene tildeles en lyd, så snart mennesket under skyen rækker armen op og fanger et ord og putter det i munden og spytter det ud.
Ikke to ordskyer er ens. Ethvert menneske har sin egen, de er som fingeraftryk og håndskrift på én gang: nogle ord er medfødte, andre er tillærte og placeres i ordskyen, efterhånden som mennesket udvikles.
Ordskyerne består af en kerne og en flygtig omkreds. De fleste kerner minder en del om hinanden: ord som
sol og
nat og
vand er faste gengangere. den flygtige omkreds er langt mere forskellig fra menneske til menneske. Her findes ord som
lidenskabsløs,
kalkérpapir og
undertiden.
Nogle mennnesker bruger ordskyen flittigt og varieret, strør om sig med bestandige fornyelser af sproget, former sætninger aldrig set før. Andre benytter sig hovedsageligt af kernen, det kan være så enkle ord som
jeg, du og
kaste op. Det er inden for den sidste gruppe, at de virkelig fåmælte typer findes; mennesker, der for eksempel aldrig benytter sig af ordet
kærlighed et helt liv igennem, hvor meget de end elsker og lider og længes.
mennesker med et stor ordforbrug har tendens til at menen, at de fåmælte er mindre begavede og uden nogen mening om noget.
Sådan forholder det sig ikke. Mange er simpelt hen for langsomme i optrækket og når ikke engang at rækkearmen op efter et ord, før andre allerede har spyttet deres ud.
Enkelte er bare forslugne
* spøjst med skymetaforen, nu mennesker helt bogstaveligt har deres ord hængende i
clouds
