Hannah saa ud, som om hun havde grædt. der stod "Taarer" at læse i hendes Øjne, og Kommoden var fuld af Pletter paa Lysedugen. Hun pudrede dem over med den ene Haand: "for de skal ogsaa skjules," sagde hun, mens hun pudrede sig selv over med den anden.
Saa lo hun: "Nu sér jeg ikke ud, som om jeg har været i Himlen, men i Paris med Posten og drukket Limonade og skejet ud med Paris' Naadegaver af "Engle-Parfume" i mit Ansigt" - det var hendes Yndlingsmærke: "Engle-Parfume".
"Jeg har saadanne store Øjne," sagde hun og saa rigtig i dem i Sølv-spejlet - " de store Øjne kommer af guddommelig Inspiration. Nu skulde Einar lodbrog være her og sé dem - Ih, sikke store Øjne han skulde lave."
Hun lavede dem selv endnu større.
"Sé mine Hænder er elektriske, sé, - de rører sig, uden at jeg saamænd gør det mindste for det, paa en vidunderlig Maade. Nu skulde Einar Lodbrog's Haar være mellem dem . sikke Gnister de villde slaa ..."
Hun gav sig til at hobe Søm op i en Æske. Stadigvæk - hvor hun kunde finde, i Kommodeskuffen, i Skabe og Hængehylder . tog hun dem frem. De viste sig overalt, hvor hun saa hen. Hun havde aldrig vidst, at hun ejede saa mange Søm paa éngang. Store ogf smaa smuttede de gennem Fingrene paa hende ned i Æsken. Snart havde hun en Dynge af alle Slags - snoede og grønne, knortede og drejede, glatte og lige til at slaa i, kantede og Siden af Hovedet slaaet ind, rustne ig saa lige som et Søm kan være - dejligt runde og prikkede umiddelbart under Hovedet, blaa og mejslet ud i en firkantet smækforkert Spids - som hun slog lige og spidsede ud og filede til og kurmmede i en rundkreds paa Bordet til en Rosenkrans, som hun kyssede og kyssede, til hver Søm's Indvielse var fuldbyrdet.
Saa slog hun dem i, og kom Sukker paa, efterhaanden som hun slog dem i - med en fin lille, underlig kejtet drejet Haand.
Hun tog sin nye Alpehue ned fra sin væg - og Dæmringens Lys skinnede ind paa en hel Række af Herre-Portrætter, der var 16, og de saa alle ud som een Mand, skønt de var forskellige af Slips og Haarlængde. Hun saa paa dem, kyssede dem hver især - og hængte dem alle 16 op paa Sømmene i Kamret. "Nu har vi hver en Dame," syntes hun pludselig, hun hørte Prtrætterne sige - og saa kan det nok være, hun fik travlt med at klæde sig paa - hun saa pludselig, at hun stod i Negligé og badede sig i sine nøgne Arme.
- Saa, da hun havde faaet Tøjet paa, slog hun Armene om sig selv og sagde: "Hannah, jeg elsker dig" - og det syntes hun lød, som de 16 Einar Lodborg'er sagde det.
(herunder 16 Einar Lodbrog'er med R og g)
