Systemdigteren Knud fylder firkantet

Knud Sørensen fylder 90 i dag (det blev så lige - en 16 dage gammel kom i vejen - i går) - TILLYKKE! - og mit i alle hyldesterne til hans godmodige visdom er der grundt til at minde om, at han dannede cool onkel- og alderspræsident-trio med Per Højholt og Vagn Steen (alle tre årgang 1928) i HJ Nielsens generationsantologi Eksempler fra 1968. Eksempelvis er han repræsenteret med disse to digte, første gang trykt i det ultimativt tjekkede tidsskrift TA':

ROBOT i NATUREN, FORÅR

Græsset er grønt
solen skinner
himlen er blå

Det er en dag i maj måned
og ordenes almindelighed føles
uudsigeligt.

Det er en dag i maj måned
og græsset er grønt
og solen skinner
og himlen er blå

De ord
er de ord jeg har.
Jeg lægger dem på et stykke papir.
Det forår.

HVORDAN SER EN ROBOT UD

En robot
kan se ud som en
robot der ved den ser ud som
en robot og er ligeglad
fordi den ved bedre

eller som en
robot der pudser sko
og studser skæg og ved
at det ikke er udseendet
der tæller men naturligvis
en robot kan jo have valgt
at se ud som en
robot

eller som
en robot der ikke har tænkt
så dybt og slet ikke så
langt men som
nærmest tilfældigt
går rundt og ser ud
som en robot.



Knud Sørensen bevisende at han ikke er en robot

Ultimativ liste fra upubliceret bog

• vaske tøj 
  
  
• støvsuge
  
  
• finde den gyldne hjerne 
  
  
• samle kvistene og familierne til den
  

Bevis på at Dennis Gade Kofod ikke er en robot

(statusopdatering på FB)

kan ikke poste på Bukdahls blog fordi jeg ikke kan bevise jeg ikke er en robot.

Dykkende bly

Det er bare fordi jeg sidder og er på nippet til at anmelde Rasmus Halling Nielsens zombie-så-godt-som-roman Det lille robotøje siger og skal finde på en trompet til anmeldelsen, mens en håndværker er ved at sætte nye lamper op inde i spisestuen, og hurtigt fandt jeg på at bytte forbogstaver på Living Dead, så det bliver Diving Lead, hvilket jo giver god poetisk mening, men klart er for hermetisk til en trompet, så derfor anfører jeg den her i stedet.











Hen mod slutningen af Rasmus' bog er tre DATEREDE sider blanke, hvilket i en zombiefiktion har en pænt foruroligende effekt; jeg gjorde det samme i min gamle, ulæselige roman Guldhornene - også over tre sider, der må være en lovmæssighed dér - vistnok en terroraktion sat i værk af Poul Borum, Major Tom, Superman, Ole Jatrau og Franz Kafka (SUK), og jeg kan huske, at Højholt gjorde et vist nummer ud af de tre sider (men jeg kan ikke huske, hvilket nummer), da vi var med i samme radioudsendelse, men ikke i samme studie, han sad i Århus og jeg i København, selvom jeg stadig boede i Århus, og at det gjorde mig helt tavs - som dykkende bly.