(og urealistisk, dato/ugedagsmæssigt: at komme i forkøbet havde ikke ladet sig gøre (medmindre WA udsendte en særudgave, det gør vi for lidt!) - MEN BORTSET FRA DET)
Kære (WA-Bøger-red.) Johannes
Jeg kommer lige fra møde/middag med Kritikerlavets bestyrelse, hvor vi nominerede Per Aage Brandts digtsamling Tidens tand, mørkets hastighed, Maja Lee Langvads hybrid Hun er vred og Harald Voetmanns roman Alting under månen til Kritikerprisen. Nomineringerne er ikke offentliggjort endnu, og SKAL VI IKKE KOMME lavet I FORKØBET og anmelde Brandts fremragende digtsamling, hvilket vi nemlig har forsømt, denne fredag, så vi kan fremstå omtrentligt tjekkede, i stedet for at stå med håret i den kritiske postkasse.
kh Lars
Viser opslag med etiketten Birgithe Kosovic. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Birgithe Kosovic. Vis alle opslag
tirsdag den 24. marts 2015
LARS BUKDAHL VIDERESENDER FORTROLIG MAIL TIL KRITIKERLAVETS BESTYRELSE!
(Birgithe Kosovic blev i torsdags ekskluderet fra Dansk PENs bestyrelse, fordi hun havde videresendt en mail stilet til bestyrelsen til netværket Fri Debat - Mads Brügger rapporterer kosteligt om PEN-mødet i AK 24syv, link her (6 minutter inde ca.): sikke dog hyklerisk klynkende magbrynde (Kristina Stoltz trygler Kosovic om at gå selv, så hun, Stoltz, kan skånes for hjertesmerten i at stemme for eksklusionen ...)
|
|
|
|
|
fredag den 28. januar 2011
Quizløsning
Den tekst jeg i en blogpost nedenfor var uendelig lettet over at have skrevet færdig var såmænd bare min tale til Birgithe Kosovic, vinder af Weekendavisens Litteraturpris for den gode roman Det dobbelte land, som jeg oplæste i aftes ved en fornøjelig prismiddag, hvor blandt mange andre dignitarer Rasmus Nikolajsen og Susanne Staun (som jeg natligt skændtes bravt med) deltog, og står trykt i avisen i dag.
mandag den 3. januar 2011
Inge er ingen ingen, hun er en lise (men Birgithe kan også hitte (og Louis er en iskold lurendrejer))
Efter at have stridt mig gennem oppumpet insisterende semi-mursten af Peter Høeg (kæk-spirituel), Suzanne Brøgger (krukket-jeronimusagtig) og Leonora Christina Skov (gotisk-queer) var det i juleferien stærkt forløsende at nå frem til Inge Pedersens erindringsroman nr. 2 (jeg WA-anmeldte selv nr. 1, Halsen af en svane, mildt eksalteret), Til Amerika, der fremruller tæt prosa-poetiske, med omhu selvstændiggjorte kapitler af en ungdom i 40'erne og 50'erne, men jeg skal jo desværre og heldigvis ikke anmelde her og kan derfor nøjes med at citere et eksemplarisk citat:
På varme sommerdage bragede solen ind gennem ruderne i den inderste stue i vores hus, så den brune lugt af fernis stod op fra gulvbrædderne og ville ind i næsen. Men lige meget hvor varmt det blev om sommeren, klistrede bøgerne sig altid fast i reolen, som min far havde bygget ind i væggen under vinduerne. Når jeg ville tage en bog ud, gav den først slip efter at have udstødt et højt, fugtigt zi-i-irp. Højere end når jeg hev et plaster af et sår, og somme tider blev noget af bogbindet siddende fast inde på hylden. Og senere på året, når det blev vinter, var det endnu værre, fordi vi ikke havde tørv nok til at fyre hele huset op, men kun brugte sparehexen som stod på gasbordet i køkkenet, du bliver jo forkølet, råbte min mor hver gang hun så mig gå ind i den inderste stue. Hvis du absolut skal sidde og læse i den kulde, har du værsgo' at ta' din tykke trøje og et par skisokker på!
Og så overraskede Birgithe Kosovics roman Det dobbelte land positivt: mut melodramatisk realisme med genuin tyngde og fremdrift (sammenlign bare med Janne Tellers hyst poetiserede Kattens Tramp, også om eks-Jugoslavien), sgu faktisk i orden!
I skal selvfølgelig stemme på mine egne kandidater, Rasmus Nikolajsen eller Susanne Staun, som vinder af Weekendavisens Litteraturpris, men jeg vil ikke blive direkte sur, hvis I stemmer på Inge Pedersen eller Birgithe Kosovic, kun indirekte sur.
Modvilligt går jeg også ind for Louis Jensens hårdt hektiske moralitet (sammenlignelig med ovevnævnte Tellers lille, sorte perle Intet (hvad søren er der egentlig sket med hende?)) 2 kroner og 25 øre, men den ender simpelthen for grusomt, så er I advaret!
Videre med Hildegard (I, endnu ikke II), der vel ikke er dårlig, men bare vel lang.
På varme sommerdage bragede solen ind gennem ruderne i den inderste stue i vores hus, så den brune lugt af fernis stod op fra gulvbrædderne og ville ind i næsen. Men lige meget hvor varmt det blev om sommeren, klistrede bøgerne sig altid fast i reolen, som min far havde bygget ind i væggen under vinduerne. Når jeg ville tage en bog ud, gav den først slip efter at have udstødt et højt, fugtigt zi-i-irp. Højere end når jeg hev et plaster af et sår, og somme tider blev noget af bogbindet siddende fast inde på hylden. Og senere på året, når det blev vinter, var det endnu værre, fordi vi ikke havde tørv nok til at fyre hele huset op, men kun brugte sparehexen som stod på gasbordet i køkkenet, du bliver jo forkølet, råbte min mor hver gang hun så mig gå ind i den inderste stue. Hvis du absolut skal sidde og læse i den kulde, har du værsgo' at ta' din tykke trøje og et par skisokker på!
Og så overraskede Birgithe Kosovics roman Det dobbelte land positivt: mut melodramatisk realisme med genuin tyngde og fremdrift (sammenlign bare med Janne Tellers hyst poetiserede Kattens Tramp, også om eks-Jugoslavien), sgu faktisk i orden!
I skal selvfølgelig stemme på mine egne kandidater, Rasmus Nikolajsen eller Susanne Staun, som vinder af Weekendavisens Litteraturpris, men jeg vil ikke blive direkte sur, hvis I stemmer på Inge Pedersen eller Birgithe Kosovic, kun indirekte sur.
Modvilligt går jeg også ind for Louis Jensens hårdt hektiske moralitet (sammenlignelig med ovevnævnte Tellers lille, sorte perle Intet (hvad søren er der egentlig sket med hende?)) 2 kroner og 25 øre, men den ender simpelthen for grusomt, så er I advaret!
Videre med Hildegard (I, endnu ikke II), der vel ikke er dårlig, men bare vel lang.
Abonner på:
Opslag (Atom)
