SUT-glæde

Her er linket til Martin Krasniks Deadline-interview med Sørine Godtfredsen og Søren Ulrik Thomsen om Nymphomaniac - som jeg henviser til i min Blæksprutte i Weekendavisen i dag - hvor Thomsen med beundringsværdig ro forklarer Godtfredsen, at kunst ikke har til opgave at være opbyggelig, endsige kristen, og sammenligner med 70'ernes ideologikritik - Thomsen  er altid bedst, når han mest renfærdigt er 80'er-digter. Havde jeg siddet over den indskrænkede debatøør og sognepræst var jeg helt sikkert gået skingert amok; godt Thomsen bevarede sin cool.

Jeg var inde på digterens museale hjemmeside Oktober Boulevard i anden anledning og faldt over en lille samling af alt for tidligt afdøde Annemette Larsens sirligt-sære og -syrede blyantstegninger, som vi også ejer et par dyrebare eksemplarer af, og de skal guddødeme hænges op sporenstregs - denne her er en af 10, der er illustrationer til den tyske udgave af Thomsens Hjemfalden, men den passer nu bedre til den kosmiske udgave af Signe Gjessings debut Ud i det u-løse, der udkommer i dag:

Annemette, 1957-2012, var en blyantstegnet blåspætte

Annemmette Larsen, fantastisk tyst billedkunstner med især en blyant, men også dengang det var 80'erne en følsomt poppet digter, er død alt for tidligt - ligeså strålende lys var hun, som hendes tegninger - jeg ejer heldigt nok 1 - var, nej for fanden ER forfinet grå; her er tre digte fra Hvedekorn 4, 1983 - jeg lærte hende at kende i en virkelig ørken:

hver morgen
når Bill sammen med de andre minearbejdere
steg ned i den mørke skakt
tænkte han:

dybere
dybere

i dødens negative støbeform

*

Bill's
billede II:
associationsflader
suger
filosoffer
og
sociologer
op
i
spiraler

*

om aftenen
da jeg kastede stenen i vandet
og så ringene brede sig
tænkte jeg:

nærmere
nærmere
kanten

(tegning inde i Simon Grotrians Slangehøst)

- faktuel og kærlig nekrolog, som jeg ikke kan linke til, ved Claus Carstensen og Søren Ulrik Thomsen i Politiken i dag